Del : SMS
Berlingske Business

Danske pensionspenge atter på vej til Grønland

12BUSTrue1.jpg
Her ses en teltlejr i forbindelse med efterforskningen. Landsstyret gav for nylig canadiske True North Gems, der har brugt op mod 100 mio. kr. på ti års mineraljagt, licens med ret til at bygge en åben mine og udvinde rubiner og safirer. Forekomsten ligger på og under en halvø i en sø omkring 230 m over havets overflade i et bjergområde ved Fiskenæsset syd for Nuuk. Der er nok til ni års produktion. Foto: True North Gems

Danske pensionskasser og kapitalfonde har igen fået mod på at investere i projekter med anlæg af miner, veje, havne og kraftværker i Grønland. Potentielt er der milliarder af kroner i spil til at finansiere råstofprojekter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske pensionskasser og kapitalfonde, herunder Pensionskasserne PKA og PensionDanmark, har igen fået mod på at investere i Grønland, efter at de ellers næsten helt havde mistet interessen for at skyde penge i grønlandske mine- og infrastrukturprojekter.

Samtidig overvejer de nordiske og baltiske landes finansieringsinstitut, Den Nordiske Investeringsbank, og Den Europæiske Investeringsbank, om de skal åbne for langfristede risikovillige lån og garantier til lav rente til erhvervsprojekter i Grønland. Det sker på opfordring af Danmarks Erhvervs- og Vækstministerium og det grønlandske erhvervs- og råstofministerium.

»Vi har spurgt dem, om de kan være interesserede i at være med til investere i råstof- og infrastrukturprojekter i Grønland. Da vi ikke er færdige med drøftelserne med de to banker, kan jeg ikke udtale mig mere præcist,« siger departementschef Michael Dithmer fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Berlingske.

12BusLONDONMINING.jpg

Internationale mineselskaber er på jagt efter investorer til byggeri af miner med brydning af jern, zink, sjældne jordarter, uran og ædelsten i Grønland. Departementschefen, der i fredags talte i Landstingssalen på Christiansborg ved en velbesøgt grønlandsk erhvervskonference – arrangeret af folketingsmedlem Sara Olsvig fra partiet IA og Grønlands Arbejdsgiverforening – fastslår, at der blandt danske pensionskasser »absolut er interesse« for grønlandske råstofprojekter.

Dermed er der potentielt mange milliarder af kroner på vej i form af aktiekapital, lånekapital og garantier til mineselskaber og entreprenører til byggeri og drift af miner samt anlæg af veje, havne og kraftværker til energiforsyning i forbindelse med minerne.

Blandt de danske institutionelle investorer, der viser positiv interesse for at skyde penge i råstofprojekter og infrastruktur i Grønland, er som nævnt pensionskassen PKA. PKA er i dialog med flere mineselskaber, der ønsker kapital, bl.a. det canadisk-grønlandske True North Gems, der ønsker at udvinde ædelstene ved Fiskenæsset syd for Nuuk. Selskabet har for nylig holdt møde med PKA for at undersøge mulighederne for at rejse investeringer på 20-25 mio. dollar eller 107-134 mio. kr. Drøftelserne forsætter, og falder finasieringen på plads, regner True North Gems med at starte byggeriet til sommer, så minen kan åbnes senere på året.

»Vi er interesserede i at investere i Grønland, hvis der er nogle fornuftige projekter,« siger PKAs administrerende direktør Peter Damgaard Jensen.

Han fremhæver råstofsektoren i Grønland som et interessant område for mulige fremtidige investeringer. PKA har drøftelser med andre danske pensionskasser, om man skal stifte en pulje eller en fond til formålet.

»På den måde er det nemmere at sprede investeringer på flere mineprojekter, så vi undgår at binde risikoen på ét projekt. Vi kunne også være dem, der finansierede infrastrukturprojekter som offentligt-private partnerskaber, også kaldet OPP,« siger direktøren.

Gennem de seneste måneder har Erhvervs- og Vækstministeriet og det grønlandske erhvervministerium i fælleskab haft drøftelser med repræsentanter for et stort antal pensionskasser, kapitalfonde, entreprenører og DI om mulighederne for at finansiere miner og infrastruktur i Grønland.

Sjældne mineraler splitter Danmark og Grønland - 1

Peter Damgaard Jensen mener, at en mulighed er at bruge den nyetablerede Klimafonden som model. Her er der indgået et samarbejde mellem en række private pensionskasser og staten for foreløbig at investere i udviklingslande. Målet er at være med til at reducere global opvarmning og fremme salget af dansk klimateknologi. PensionDanmark, PKA, Pædagogernes Pensionskasse, Dansk Vækstkapital og staten har spyttet 1,2 milliarder kr. i Klimafonden, som den statslige Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) administrerer.

PKA ser et statsligt engagement i råstofsektoren i Grønland som en garanti for de rammebetingelser, de grønlandske politikere sætter for minesektoren og dermed investorerne.

»For PKA er det vigtigt, at der er et stabilt politisk miljø omkring investeringer i Grønland. Hvis den danske stat er interesseret i at få gang i investeringer i råstofsektoren og erhvervsudvikling i Grønland, er det ikke så tosset at etablere en fond på linje med Klimafonden. Hvis man kan lave en model, der sikrer en vis spredning af investeringerne, så vi ikke bliver fuldstændig afhængige af ét mineprojekt, og samtidig har den danske stat med, vil det også have betydning, at både danske og grønlandske interesser er respekteret,« siger Peter Damgaard Jensen.

I begyndelsen af 2013 viste PensionDanmark interesse for at investere i grønlandske råstofprojekter og infrastruktur. Men siden tabte selskabet interessen. Nu er PensionDanmark igen på banen.

0612nunaminerals

»Vi er naturligvis klar til at genoptage en dialog om mulighederne for at investere i infrastruktur på Grønland. Men vi er en langsigtet investor, så det kræver, at vi kan have tillid til, at de erhvervspolitiske rammebetingelser og herunder skatteregler i Grønland vil være stabile i mange år frem,« siger selskabets administrerende direktør Torben Möger Pedersen.

Departementschef Michael Dithmer og hans folk har i øvrigt haft drøftelser med Danmarks Eksport Kredit, EKF, der er ejet og garanteret af den danske stat, om mulighederne inden for den gældende lovgivning for at give eksportkreditter til danske selskaber, der vinder opgaver på entrepriser og ordrer på at bygge miner, veje, havne og kraftværker i Grønland.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere