Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dansk maskinfabrik får fingre i norske oliekroner

Jysk maskinfabrik med speciale i mejeriudstyr har vundet ordre om at lukke fire mejerier for fjeldlandets mælkegigant.

Norges svar på Arla - Tine Meierier - har placeret en stor ordre hos FH Scandinox A/S i Tarm.

Den vestjyske maskinfabrik har speciale i at levere udstyr og maskiner til blandt andet mejerier, bryggeri og fødevarefabrikker, og firmaet skal nedtage og afvikle fire mejerier, som Tine lukker som led i en rationalisering.

- Det er fantastisk at have en så stor opgave i ordrebogen på nuværende tidspunkt, og at vi dermed kan planlægge vores opgaver i tilpas god tid, siger salgschef Torben From til fagbladet maelkeritidende.dk.

Læs også: Danmark kan se frem til flere mejerilukninger

FH Scandinox har tidligere løst opgaver for det dominerende mejeri i det olierige naboland.

Læs også: Hirtshals Mejeri lukker

FH Scandinox har hovedkontor i Tarm og afdeling i Galten vest for Aarhus. Virksomheden med cirka 25 ansatte har de to seneste regnskabsår haft en bruttofortjeneste omkring 18 millioner kroner og fordoblede i regnskabsåret frem til juni sidste år sit overskud til tre millioner kroner før skat.

 




Markedet lige nu