Del : SMS
Berlingske Business

Danfoss: Vi skal lære af Tyskland

20BUSPix-Niels-B-Christians.jpg
Overskrift
Danfoss' topchef, Niels B. Christiansen, understreger vigtigheden af, at Danmark beholder mange produktionsjob. Foto: Christian Liliendahl
20BUSPix-Niels-B-Christians.jpg
Overskrift
Danfoss' topchef, Niels B. Christiansen, understreger vigtigheden af, at Danmark beholder mange produktionsjob. Foto: Christian Liliendahl
20INDNiels-B-Christiansen-f.jpg
Overskrift
Danfoss’ topchef, Niels B. Christiansen, kræver, at politikerne sætter fokus på de uddannelser, der skal bidrage til, at Danmark kan bevare job i produktionsvirksomheder. Foto: Christian Liliendahl
20INDNiels-B-Christiansen-f.jpg
Overskrift
Danfoss’ topchef, Niels B. Christiansen, kræver, at politikerne sætter fokus på de uddannelser, der skal bidrage til, at Danmark kan bevare job i produktionsvirksomheder. Foto: Christian Liliendahl

Niels B. Christiansen – koncernchef for Danfoss og formand for regeringens produktionspanel – opfordrer danske politikere til at tage ved lære af Tysklands industri- og erhvervspolitik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Niels B. Christiansen er ikke i tvivl.

»Europa er nødt til at have en base af fremstilling og industri,« fastslår topchefen fra Danfoss.

Selv Singapore, som måske er det rigeste land i verden pr. indbygger, og som i årtier er buldret frem, holder fast i den direkte kobling mellem uddannelse, forskning, innovation – og produktion.

»I Singapore bliver de ved med at sige, at de er et fremstillingsland. Ja, de har lagt en masse viden, forskning og innovation på toppen af det hele, men fundamentalt set holder de fast i deres base i produktionen. Den vej skal vi også gå i Europa,« siger han.

På årsmødet i World Economic Forum i Davos vil der i de næste dage være fokus på, hvordan nye vækstcentre tordner frem og rykker hundreder af millioner mennesker ud af fattigdom og ind i en ny købedygtig middelklasse. Europa fremstår derimod som kontinentet, der har svært ved at komme i omdrejninger efter tilbageslaget i kølvandet på finanskrisen i 2008.

I Danmark har Niels B. Christiansen været en af de industriledere, som mest konsekvent har talt om det nødvendige i at bevare produktion som en forudsætning for at kunne forske og udvikle nye innovative produkter, der kan skabe vækst og sikre den høje danske velstand og velfærd.

Han har igen og igen fremhævet, hvordan mange af de private investeringer i F&U (forskning og udvikling, red.) kommer fra produktionserhvervene, ligesom han har argumenteret for, at især inden for avanceret produktion er udvikling og produktion tæt forbundne størrelser.

20INDNiels-B-Christiansen-f.jpg

I dag er han lidt optimistisk, for han mener, at budskabet er trængt igennem.

»På tværs af alle skillelinjer – uanset om man tænker på Dansk Metal eller Dansk Industri, eller om vi taler om rød eller blå blok, er det erkendt, at vi skal kunne fastholde produktion i Danmark. Det er ikke længere til debat. Nu lyder spørgsmålet: Hvordan gør vi det så? Den nød har vi ikke knækket, og jeg kan heller ikke selv ryste 25 åbenlyse forslag ud af ærmet. Det bliver et langt sejt træk.«

Da Produktionspanelet blev nedsat i efteråret, lagde han ikke skjul på alvoren i udfordringen:

»Forestillingen om, at Danmark kan leve af viden og lade andre om arbejdet i produktions­hallen er ikke gangbar (...) Danmark har siden 00erne mistet over 100.000 produktionsarbejdspladser. Den udvikling må ikke fortsætte,« fastslog han i en officiel udtalelse.

I dag anerkender han, at der fra politisk hold er kommet mere fokus på at fastholde produktionsjob, og han lægger vægt på, at Danmarks konkurrenceevne er blevet en smule forbedret, bl.a. på grund af striben af reformer, vækstpakker og ansvarlige overenskomster i de senere år.

»Hvis man alene ser på beskæftigelseskurven, er der ikke grund til optimisme, for den tegner et billede af, at vi i en lang periode har sendt arbejdspladser ud af landet. Vi har imidlertid muligheder, hvis vi styrker konkurrence­evnen, og vores konkurrenceevne er blevet bedre. Vores produktivitet i Danmark – i industrisektoren og fremstillingssektoren – har i de seneste tre-fire år været højere end i Sverige og Tyskland. Det skal vi nu omsætte til job, som vi kan fastholde på den lange bane, og som kan matche de forventninger til lønnen, som vi har herhjemme.«

Hagemann

Dermed er Niels B. Christiansen fremme ved et af sine nøglebudskaber.

Sagen er, at produktionsjob i dag og i fremtiden ikke er lig med lavtuddannede og lavtlønnede folk i blå kedeldragter. I Produktions­panelet er man derimod optaget af at udvikle såkaldt »gode industri­arbejdspladser«, som skal være langtids­holdbare, og som kan understøtte en høj løn. Dermed parkerer han også debatten, der handler om, hvorvidt vi i Danmark kan bringe vores omkostningsniveau ned til samme niveau som i f.eks. Polen.

»De gode arbejdspladser vil være karakteriseret ved, at de er højproduktive. Her vil kompetente folk arbejde i relativt højt automatiserede systemer, hvor vi kan bringe viden og kompetence i spil.«Mange af de arbejdspladser, som er blevet nedlagt eller outsourcet, har derimod været job, der har været for svære og for dyre at automatisere. Den smertelige omstilling er næppe forbi, men ifølge Niels B. Christiansen er hastigheden i udflytningen af job af­tagende.

Han minder dog om, at øget produktivitet og automatisering på den korte bane ofte betyder færre arbejdspladser, eftersom virksomhederne kan producere det samme – eller mere – med færre medarbejdere. Undervejs får vi til gengæld en bedre konkurrence­evne, mere volumen og flere arbejdspladser – og vel at mærke gode arbejdspladser, understreger han.

»Vi kan ikke genskabe de tabte job, men fremover kan vi fastholde og udvikle flere arbejdspladser, hvis vi gør dem høj­produktive, og hvis medarbejderne bliver mere kompetente. Det stiller krav til forskning, udvikling og kompetencer, herunder en styrkelse af erhvervsuddannelserne, hvis vi skal klare det.«

Niels B. Christiansen fremhæver, at det ikke kun er en dansk udfordring. Rundt om i Europa kæmper en lang række lande med de samme udfordringer, ja, selv i Kina, der har foretaget et historisk økonomisk kraftspring, arbejder man med den samme dagsorden.

Ifølge Niels B. Christiansen fokuserer ledelsen i Kina – som længe har levet højt på at være verdens fabrikshal – mere på at udvikle nye og bedre job.

»Det er ved at gå op for kineserne, at det var fint med alle de arbejdspladser, de fik. Men var de nu også verdens bedste? I dag har de en stigende udfordring med at forbedre levestandarden på ryggen af de mange lavtløns­job.«

GERMANY-SOFTWARE-IT-BUSINESS-EARNINGS-SAP

Med hensyn til at forme en ny strategi for produktion – og eksekvere den – anbefaler Niels B. Christiansen, at politikerne på Christiansborg nærstuderer udviklingen i Tyskland:

»Tyskerne er ekstremt opmærksomme på ikke at forringe vilkårene for deres industrivirksomheder, som har en global eller international afsætning. De sørger konsekvent for, at virksomhederne har fornuftige vilkår.«

Derudover peger han på, at den tyske erhvervs- og industripolitik er tænkt hele vejen igennem, lige fra uddannelsen af nye industriarbejdere over samspillet med forsknings­centre i verdensklasse og helt frem til den støtte, som tyske virksomheder får, når de skal ud på eksportmarkederne. »De har en stærk erhvervsuddannelse, som giver eleverne de nødvendige kompetencer. Det var vi også gode til, men vi er ikke fulgt med. Vi får ikke givet vores unge de kompetencer, de skal bruge i en moderne, computeriseret verden. Tyskerne og schweizerne er fulgt med op og er steget i kompetence­niveau. Det er dygtige mennesker, der går den vej og får et job, mens vi herhjemme ser lidt ned på erhvervsskolerne.«

Niels B. Christiansen fremhæver også, at tyskerne, når det kommer til det sidste led i kæden, og når ordren skal vindes på eksportmarkederne, giver deres virksomheder en god support.

»De har også været dygtige til at bruge deres eksportkreditfond. Det har gjort, at deres virksomheder har stået en smule stærkere, også i den periode hvor det har været svært for virksomheder at finde finansiering, når de skulle ud i verden. Men vi skal huske på, at tyskernes succes bunder i, at det kan betale sig at producere i Tyskland. Det må man tage hatten af for.«

Endelig fremhæver Niels B. Christiansen, at der i en lang årrække har været konsensus mellem det politiske system og arbejds­markedets parter om at skabe de rigtige rammer om industrien.»Det betyder, at man tør investere. Herhjemme har det været en af vores svagheder, at man ikke rigtigt vidste, om man skulle binde sig til en langsigtet investering. Så længe kurverne hele tiden viste, at det blev dyrere at etablere f.eks. et produktions­anlæg, så din kalkule jo ikke god ud – og så kom investeringen ikke. Hvis man kan overbevise investorerne om, at vi har forstået, at det ikke må køre skævt, og at der er styr på omkostningerne, ser kalkulen anderledes ud. Her tror jeg, at vi er på rette vej. Men vi skal holde fast .«

pix-Davos

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere