Bornholmer-bryghus fik million-underskud

Underskuddet i mikrobryggeri voksede til mere end en million fra 2008 til 2009.

Der bliver sandsynligvis ikke skålet med højt skum for 2009 regnskabet i Bornholmske Svaneke Bryghus.

Virksomheden gik ud af 2009 med et underskud på 1,2 millioner kroner, hvilket er noget mere end i 2008 hvor bundlinjen bød på 59.000 røde kroner. Det oplyser P4 Bornholm.

Ikke tilfredsstillende

Resultatet og den økonomiske udvikling levede ikke op til forventningerne - og resultatet anses for utilfredsstillende, lyder det fra ledelsen i bryghuset, der producerer øl og sodavand.

Egenkapitalen er på baggrund af årets resultat krympet fra 15 millioner kroner til ca. 13,8 millioner.

 



Markedet lige nu