Del : SMS
Berlingske Business

Blodbad i den internationale mineindustri

Blodbad
Rio Tinto Australia er en af de store giganter og et af de selskaber, der har været nødt til at foretage nedskrivninger for milliarder af kroner. Foto:

Boomende efterspørgsel efter råvarer fra især Kina er slut. Verdens store og små mineselskaber skærer ned på livet løs. En af konsekvenserne er massefyringer. I et sydafrikansk mineselskab skal der fyres 7.000 ansatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er slut med tårnhøje priser på råvarer, der især har været drevet af Kinas glubende efterspørgsel. Priserne har fået et alvorligt knæk. Siden priserne toppede i 2011, er de fleste råvarepriser faldet dramatisk. Og det rammer råvareselskaberne hårdt.

Priserne er faldet kraftigt på blandt andet rågummi, jernmalm, palmeolie, sukker, nikkel, kaffe, kul, kobber og guld. De seneste to år er prisen på eksempelvis nikkel faldet med 40 procent, mens råvareprisen på kaffe er mere end halveret siden foråret 2011.

Kurserne på mineselskabernes aktier har været under endnu hårdere pres end råvarepriserne på metaller. Det er gået hårdt ud over giganter som BHP Hilliton og Rio Tinto, henholdsvis verdens største og næststørste mineselskab, samt Anglo American og Atlas Copco.

Højere omkostninger i Arktis

Mens Grønlands Selvstyre de seneste måneder har ligget i intense forhandlinger med britiske London Mining om en udvindingstilladelse til en jernmine ved Nuuk til 13 milliarder kr., er der kommet en stribe af negative nyheder fra mineindustrien.

Det betyder, at det foreløbigt kan blive særdeles vanskeligt at skaffe investorer til projektet og etablering af den hidtil største mine i Arktis. Især fordi omkostningerne til etablering af miner er højere i Arktis end i resten af verden.

Verdens største mineselskaber har måttet foretage nedskrivninger på milliarder af kr. på aktiviteterne, hvilket også er et tegn på afslutningen på lang tids boomende efterspørgsel efter råvarer, båret af efterspørgslen fra Kina.

Eksempelvis har britisk-australske Rio Tinton netop måttet nedskrive med 80 milliarder kr. Alene på aluminiumsaktiviteterne nedskrev selskabet 60 milliarder kr. Det kostede Tom Albanese, der har været i selskabet i tre årtier, jobbet som topchef. Krisen i aluminiumsbranchen skyldes overkapacitet i kombination med høje omkostninger, da aluminiumsproduktion kræver enorme energimængder.

Massefyringer på vej

Rio Tinto, jern- og nikkelproducenten BHP Billiton og andre store og små mineselskaber har derfor lovet aktionærerne, at de vil skære milliarder af dollars af udgifterne, fyre, holde igen på lønninger og skære ned i personalegoder.

En række af de hårdt pressede mineselskaber har også besluttet at undlade at udbetale udbytte og foretage massefyringer for at trimme økonomien og tilpasse produktionen efter efterspørgslen.

Den sydafrikanske producent af platinium, Amplats, der er kontrolleret af Anglo American, satser på at fyre 7.000 ansatte. Af dem bliver 6.000 minearbejdere ramt, og resten er ledere og ansatte i administrationen. Det er et led i en restrukturering af selskabet efter et elendigt regnskab for første halvår af 2013. I første omgang var målet at fyre 12.000, men så drastisk tør Amplats dog ikke at gå til værks.

I Australien vurderes det, at inden for det seneste år er råstofprojekter i landet til en værdi af 139 milliarder dollar, svarende til 778 milliarder kr., blevet stoppet eller udskudt. I landets mest befolkede delstat, New South Wales, og kæmpestaten Queens-land, kendt for verdens største koralrev, Great Barrier Reef, har tæt ved 9.000 minearbejdere mistet deres job fra juni 2012 til juni i år. Og der er udsigt til, at tallet vil stige kraftigt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere