Del : SMS
Berlingske Business

Bilmesse åbner i skyggen fra Kina

15BUSBilmesse.jpg
Bilentusiasterne venter i spænding på, at bilproducenterne løfter sløret for årets nyheder på messen i Frankfurt. Og måske kommer svaret på, hvordan man igen får gang i det kinesiske marked. Her er Ferrari ved at gøre klar med en af sine nyheder. Foto: Boris Roessler /EPA

Hver trejde bil sælges i Kina, så når væksten går i stå her, har det konsekvenser. Bilmessen IAA åbner torsdag og vil måske give bud på, hvordan fabrikanterne vil få vækst i salget i Kina igen. Nyt udstyr er ikke nødvendigvis en god løsning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag slår messeområdet i Frankfurt portene op for IAA, den største bilmesse i ikke bare Europa, men hele verden. Det er her, nyhederne præsenteres, og sejrene fejres, både de teknologiske og salgsmæssige, men i år bliver der mindre at fejre: Kina svigter.

Det store land er blevet verdens største bilmarked, men netop det er blevet et problem. For salgstallene fra Kina skuffer. Et regulært fald er der endnu ikke tale om, når man ser på hele året; salget i år ventes ifølge konsulenthuset LMC Automotive at blive 24,1 millioner biler, en smule mere end sidste års salg på 23,6 millioner. Men i juli faldt salget faktisk til det laveste i halvandet år. Under alle omstændigheder slår opbremsningen hårdt, når man som for eksempel Volkswagen, verdens største bilproducent, er kommet op på, at hver tredje bil fra koncernen fremstilles og sælges i Kina.

PMI

Stagnationen kommer på et tidspunkt, hvor salget i Rusland længe er rullet baglæns, og kun USAs salgsrekorder og den lidt overraskende bedring på det europæiske marked gør, at det hele ikke er fuldkommen elendighed. Resultatet er allerede blevet prisnedslag og somme tider i et omfang, som branchefolk har kaldt »chokerende«.

»Det er forbløffende at se, hvor megen avance bilhandlerne ofrer for at sælge biler,« sagde Luo Lei, direktør for Autohome, et bilsite, i sidste måned til Bloomberg, og selv Aston Martin er åbenbart med på denne vogn.

»Hvis man har problemer på et marked, som genererer en betydelig del af ens overskud, så prøver man at kompensere andetsteds,« sagde Andy Palmer, adm. direktør for Aston Martin, mandag til Financial Times.

til BNY business f Sten Løck

Opbremsningen i Kina hænger naturligvis sammen med de nye problemer i kinesisk økonomi. De seneste uger er der næppe gået en dag uden en ny dårlig nyhed fra det store rige i midten, og fondsbørserne i Shanghai og Shenzhen har reageret tilsvarende. Så sent som mandag faldt de to aktiebørsers hovedindekser henholdsvis 2,7 og 6,7 procent. I weekenden kom der ellers både en god og en dårlig nyhed; detailsalget er steget mere end ventet i august – men industriproduktionen steg til gengæld mindre end ventet.

Aktiekurserne slår direkte ind på bilsalget, for der har i hvert fald tidligere været en vis tendens til, at de hurtige gevinster på børsen blev omsat i nye biler. Nu er der store udsving og faldende aktiekurser.

Og det handler ikke kun om et forbi-gående konjunkturfænomen. En ny rapport fra det tyske Mercator Institute for China Studies (Merics) konkluderer, at Kinas omstilling fra rå produktion til en mere kreativ og grøn økonomi vil komme til at koste på kort sigt.

»Det er typisk for en så omfattende ændring af den økonomiske struktur, som man forsøger at opnå i Kina, at se en forbigående økonomisk tilbagegang,« siger Merics’ direktør, Sebastian Heilmann, til Süddeutsche Zeitung.

18BUEMette-Seifert.jpg

Med til billedet hører, at Kina er et marked med nogle særheder, som de europæiske bilproducenter har skullet vænne sig til. Bilkøberne er i gennemsnit langt yngre end i Europa, og derfor er en større del af salget webbaseret og går for eksempel gennem sites som Autohome. Ofte bliver købet simpelthen gennemført over nettet.

Samtidig efterspørger kineserne sommetider ting, som kommer bag på europæerne, for eksempel delebilkoncepter. Det må man så forsøge sig med, og det gør producenter som Volkswagen og Daimler faktisk også.

APEC-CHINA-PREPARATION-FLAG

Endelig er der også nogle »segment- forskydninger« i gang. Kineserne er stadig vilde med firehjulstrækkere. Men de skal ikke være alt for luksuriøse. Tyske Handels-blatt har et bud på en forklaring: Den er den kinesiske regerings kamp mod korruption. Bilkøberne retter nu efterspørgslen i retning mod køretøjer, der ikke tager sig alt for meget ud og kan skabe mistanke om korruption, fortæller Handelsblatt.

Og det gør det ikke nemt for de tyske bilproducenter, forstår man.

Så måske vil man holde lidt igen i Frankfurt i år. Det er på IAA-messer, at verdens første turbodieselmotor blev præsenteret – det var på messen i 1951, og det var også her, man så sikkerhedsseler først – nemlig i 1961. Den slags er ikke længere nødvendigvis et godt salgsargument i Kina – for det skulle jo nødigt hedde sig.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere