Del : SMS
Berlingske Business

Aarsleff fortsætter succes med ny stor ordre

BM-ERHVERV- PER AARSLEFF- ÅRHUS- KONTOR
Danmarks største entreprenør, Per Aarsleff A/S, har vind i sejlene som aldrig før. Foto:

Per Aarslev vinder ordre til næsten 600 mio. kr. på udvidelse af havnen i Frederikshavn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks største entreprenør, Per Aarsleff A/S, har vind i sejlene som aldrig før.

Selskabet underskriver i dag en stor ordre med Frederikshavn Havn A/S på udvidelse af havnen, der har stærkt behov for mere plads. Det er en opgave til 571 mio. kr.

Med ordren har Aarsleff scoret den største byggekontrakt i Nordjyllands historie. Parterne underskriver kontrakten i kl. 8.15 i Frederikshavn.
Umiddelbart efter udsender Aarsleff en fondsbørsmeddelse om effekterne af aftalen.

BM-ERHVERV- PER AARSLEFF- ÅRHUS- KONTOR

Aarsleff skal bygge en 600 meter ny kaj, som kan tage tungt gods, etablere et 30 hektar stort bagland samt udvide og uddybe sejlrenden 8 til 12 meter.

Projektet bliver udført i totalentreprise med Rohde Nielsen som underentreprenører og med Grontmij som rådgiver. Selve entreprenørarbejdet på havnebyggeriet begynder i 2016 og ventes afsluttet i foråret 2018.

Havneselskabet, der er ejet af Frederikshavn Kommune, ønsker bedre og større faciliteter og mulighed for at udvikle vækstforretninger inden for offshore, havvindmøller samt nybyggeri og ophugning af skibe og borerigge.

På Frederikshavn Havn er der i dag omkring 3.000 arbejdspladser på en række virksomheder, lige fra Stena Lines færger til Norge og Sverige til maritim serviceindustri med Ørskov Værft i spidsen.

»Vi glæder os til endelig at offentliggøre planerne. Med udvidelsen håber vi at få vækst i de eksisterende virksomheder, men også at få tiltrukket nye virksomheder. Med den nye forretningsplan og udvidelsen venter den maritime industri at kunne tiltrække yderligere 1.000 arbejdspladser,« siger direktør i Frederikshavn Havn, Mikkel S. Sørensen.

Dom fra USA genåbner drama om Thulebasen TIL ARKIV. THULEBASEN.

Med den nye store ordre fortsætter Aarsleff sin succes med at høste den ene store ordre efter den anden. Storentreprenørens  islandske datterselskab Ístak Ísland, som tidligere var ejet af det krakkede Pihl & Søn, indgik i sidste uge en aftale med de amerikanske myndigheder om opførelse af en ny amerikansk ambassade i Reykjavik.

Det er en kontrakt til 220 mio. kr. Arbejdet starter i løbet af næste måned og skal være færdig i sommeren 2018.

I maj skrev det dansk-tyske konsortium Aarsleff-Siemens kontrakt med Banedanmark om elektrificeringen af hovedstrækningerne på den danske jernbane, alt i alt en strækning på 1.300 km.

Det drejer sig bl.a. strækningerne København-Ringsted, Fredericia-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Kontrakten er på 2,8 milliarder kr. og arbejdet strækker sig over de næste 11 år.

I Sverige har Per Aarsleff tidligere på året fået en kontrakt med Region Gotland om at bygge en krydstogtskaj i Visby Havn på Gotland i Østersøen til 125 mio. kr.

Flere store opgaver er eller kan være på vej. I f.eks. Grønland har Aarsleff og selskabets nærmeste konkurrent, MT Højgaard, sandsynligvis gode chancer for at at vinde den nye omstridte milliardstore servicekontrakt på Thulebasen hos US Airforce.

Aarsleff mener som lavest bydende at have ret til at få servicekontrakten - hvor MT Højgaard sidder på den eksisterende, der snart udløber - med det samme. Det amerikanske luftvåben kan også vælge at udbyde servicekontrakten endnu en gang.

I første omgang blev opgaven tildelt et amerikansk firma med et skuffeselskab i Danmark, men den tildeling blev omstødt ved amerikansk ret.

I Nuuk har Aarsleffs datterselskab, Per Aarsleff Grønland ApS, i år indgået en betinget kontrakt på godt 400 mio. kr. med Sikuki Nuuk Harbour om byggeri af en containerterminal og kaj til 600 mio. kr.

Børsnoterede Per Aarsleff A/S - hvor Per og Lise Aarsleffs Fond sidder på aktiemajoriteten - mærker også de positive vinde fra investorerne. Selskabets aktiekurs er fordoblet det seneste år. Aarsleff har en børsværdi på 4,5 milliarder kr.

Koncernens omsætning steg i første halvår af 2014-15, der sluttede ved udgangen af marts med 26 procent til 4,8 milliarder kr. Overskuddet før skat blev på 190 mio. kr. For hele året venter selskabet et overskud før skat på 390 mio. kr.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere