Del : SMS
Berlingske Business

Året der gik: 2011 blev et skandaleår

pix-dsbfirst
Taler man om skandaler i 2011, så kommer man ikke uden om DSBFirst. Foto:

2011 bød på en stribe opsigtsvækkende sager, hvor en stribe danske og udenlandske virksomheder kom til at stå i et mildest talt uheldigt lys.

Artiklen fortsætter under annoncen
Intet år uden sine erhvervsskandaler. 2011 blev i den henseende ingen undtagelse, og nogle af de mest nævneværdige danske sager inkluderede henholdsvis tøjkoncernernen Bestseller, storbanken Nordea og statsbanerne. Men det på hver deres vis.

Kundernes sundhed kom i fokus, efter det i begyndelsen af sommeren kom frem, at tøjkoncernen Bestseller havde giftrester i tøjet. Og det blev ikke bedre af, at der i nogle tilfælde var tale om børnetøj.

pix-bestsellerproduct8-biz

I den forbindelse kunne Berlingske bl.a. afdække, at Bestseller i 2009 og 2010 solgte tøj, hvori der var kræftfremkaldende kemikalierester, i en stribe lande. Det vidste Bestseller-koncernen – og det uden at informere myndighederne.

Da sagen først begyndte at rulle kom flere produkter som tasker og tørklæder også under luppen, og i sidste ende nåede sagen op til EU-niveau. Det for at gøre brug af det såkaldte RAPEX-syetem, som er et alarmsystem, som skal sikre, at europæiske myndigheder og forbrugere bliver advaret, når der er skadelige produkter i omløb.

Bestseller selv var noget tilbageholdende med at kommentere sagen. Da virksomheden endelig tog til genmæle, var det med erkendelsen af, at den ikke havde tacklet giftsagen godt nok, og at der fremover vil blive skruet op for sikkerhedsprocedurerne – og informationsniveauet.

Anders Holch Povlsen

En anden virksomhed, som også kom til at fortryde dets handlinger, var den nordiske storbank Nordea. Her var det forargelsen over, at ledelsen skar ned med den ene hånd samtidig med, at den hældte millionerne ud med den anden, der kom i fokus.

Det viste sig nemlig, at bankens topchef, danske Christian Clausen, havde fået brugsretten til en nykøbt lejlighed i Stockholm til 22 millioner kroner. Lejligheden var ejet og betalt af Nordea, og købet betød, at han kunne fraflytte sin egen lejede lejlighed.

Købet faldt dog i høj grad medarbejderne for brystet. For samtidig meddelte Nordea, at de økonomiske udfordringer gjorde, at banken ville blive nødt til at fyre 2.000 medarbejdere.

pix-NORDEA-RESULTS/

Indledende forsvarede Christian Clausen og co. lejlighedskøbet – bl.a. med forklaringer om, at lejligheden var et investeringsobjekt, og at den også skulle bruges til repræsentation. Mediestormen ville dog ikke tage af, og i sidste ende erkendte Christian Clausen da også, at hvis han havde vist, hvor meget ballade købet ville skabe, ville han ikke have ladet banken skrive under på skødet.

Årets største skandalesag ramte dog nok allerbredest. Såvel politikere, forretningspartnere, skatteydere, svenskere og passagerer så rødt, da DSBs kvaler med Kystbanen kom op til overfladen.

DSB havde budt for lavt, da det fik kystbanekoncessionen i hus, og regningen kom i foråret 2011. Først røg direktøren, Søren Eriksen, og kort tid efter begyndte forlydender om skjult statsstøtte at melde sig. I april kunne bestyrelsesformanden Mogens Granborg så fortælle, at det pludselig var opstået et stort hul i DSBs økonomi, og at der var brug for 750 millioner kroner for at fylde det op.

DSB får historisk underskud

Herefter røg bestyrelsesformanden. Og økonomidirektøren. Og kystbanedirektøren. Specielt rollen som topchef har DSB haft svært ved at udfylde. Den seneste var Christian Roslev, der gav op i oktober af helbredsmæssige årsager. Han nåede at være chef i 85 dage.

Christian Roslev fik 1,8 millioner kroner for sit besvær. Det rejste en del kritik. Den blev ikke mindre, da bestyrelsen i november fik gennemtrumfet en lønstigning på 50 procent. Trods transportministerens støtte valgte bestyrelsen dog i sidste ende at aflyse lønstigningen. Pt. forsøger statsbanerne stadig at finde en mand, der tør sætte sig i front for lokomotivet.

DSB havde i 2011 også store problemer med at få skandaletoget IC4 til at køre. Men det er der ikke så meget nyt i. Det havde det også sidste år. Og året før ... osv.

Vender man blikket mod udlandet, bliver det også tydeligt, at der var nok at se til på skandalefronten der.

UBS/BOARD

En af årets største dukkede op til overfladen i september, da det blev klart, at den schweiziske storbank UBS var blevet ramt af en løbsk børsmægler. Det er set før, og det er altid dyrt, når den slags sker. Denne gang drejede det sig om børsmægleren Kweku Adoboli, der snød sikkerhedssystemerne og spillede op imod på 2,3 milliarder dollar (ca. 12,4 mia. kroner) op på verdens aktiemarkeder.

Årets muligvis sidste skandale hører hjemme i Japan. Her er det den ellers hæderkronede producent af kameraer og optisk hospitalsudstyr Olympus, der er blevet viklet ind i en grim sag.

Det begyndte med en cheffyring og udviklede sig hurtigt til en whistleblower-sag, da den afsatte topchef Michael C. Woodford fortalte, at han var blevet fyret, fordi han ville rydde op i en betændt sag i forbindelse med et virksomhedsopkøb.

OLYMPUS_Business

Herefter rullede sagen. Først benægtede Olympus-bestyrelsen alt, men efter nogen tid krøb den til bekendelse, hvilket kostede formanden jobbet. Sagen er stadig under optrevling, men et af hovedelementerne er, at Olympus dækkede over store driftstab i forbindelse med handlen, og det ved at overføre 600 millioner kroner til et skuffeselskab.

Derudover har ord som returkommission og mafiaforbindelser været nævnt i sagen.

Hvor den sag lander, bliver først klarlagt i 2012. Mon ikke endnu et år med erhvervsskandaler venter forude.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere