Frygten for forgiftning stammer især fra Kamstrups Manometer og Termometerfabrik ved Århus.
16. august 2011, 08:51
Indtil nu har 25 tidligere ansatte henvendt sig om mulig kviksølvforgiftning - hovedparten fra den nu lukkede Kamstrups Manometer og Termometerfabrik ved Århus, skriver Fagbladet 3F.
Medarbejdere på Kamstrup og på 26 andre danske virksomheder blev i årevis udsat for giftigt kviksølv. Hos alle ansatte er der målt kviksølv i urinen over datidens tilladte grænseværdi.
Kamstrup A/S har hen over sommeren skrevet ud til de tidligere ansatte, de har kunnet finde adressen på og haft annoncer i dagblade.
3F Rymarken har fået syv henvendelser, mens Dansk Metal i København har fået tre henvendelser.
De tidligere medarbejdere er blevet opfordret til at søge læge og eventuelt få deres sag behandlet i Arbejdsskadestyrelsen, hvis de har mistanke om at de er blevet syge af kviksølv. Det har indtil videre resulteret i 15 henvendelser, oplyser Kamstrup A/S til Fagbladet 3F.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten