Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

100-årig værkstøjsproducent rykker for alvor ud i lyset

På blot tre år har Scangrip, der er kendt for sine svejsetænger, etableret sig som en af Skandinaviens førende udviklere og producenter af arbejdsbelysning.

Det handler om innovation, udvikling og begejstring, når jer og adm. direktør i Svendborgvirksomheden Scangrip, Anders Borring, fortæller om firmaets bragende indtog på markedet for arbejdsbelysning.

Virksomheden har eksisteret siden 1906, og som direktøren slår fast: Stort set alle kender de blå énhåndsbetjente svejsetænger, der - i hvert fald ifølge Scangrip - holder en menneskealder. Dermed efterlader de ikke stor plads til produktudvikling, og derfor var der behov for nye områder, der kunne styre den lyst.

- Der er egentlig tale om en personlig historie, for jeg har altid syntes, at lys var facinerende, fortæller Anders Borring, og her kommer innovationen ind i billedet for virksomheden som primært har kunder indenfor autoværksteder.

- Her bruges mange steder lysstofrør, som lyser alle andre steder hen, end der hvor der er brug for lys. Jeg har set værksteder og tænkt: Der er jo ikke blevet tænkt på lyset i 100 år, fortæller direktøren.

Fra autoværksteder til industri

For kun tre år siden solgte virksomheden den første arbejdslampe, og siden er lys blevet et af Scangrips helt store fokusområder, med en stor markedsføringsindsats, især internationalt, hvilket har resulteret i en eksportandel på 90 procent.

Lamperne er udviklet i Svendborg og produceret dels her dels på Scangrips egen kinesiske fabrik, og indtil videre har firmaet solgt lamper i intet mindre end 22 lande. Dog primært i Europa og stadig primært til automobilbranchen. Men det skal der laves om på, fortæller Anders Borring fra virksomhedens stand på HI'11, der netop nu er i fuld gang i Herning.

Industrimessen er blandt andet valgt for at få inspiration til, hvad nye potentielle kunder efterspørger:

- Industrien et nyt marked, som vi fokuserer målrettet på, så vi er slevfølgelig her for at sælge, men i højere grad for at blive klogere, siger Anders Borring.

 




Markedet lige nu