Engang skulle de kun betales af de rige, men nu er der kommuner i landet, hvor 80 procent af alle med et arbejde betaler topskat.
19. juli 2008, 05:45
I det velstillede Hørsholm i Nordsjælland betaler otte ud af ti indbyggere med arbejde nu topskat, viser nye tal. Det økonomiske smørhul tæt ved både vand, skov og grønne områder er dermed det sted i landet, hvor flest rammes af topskatten på 15 procent, som skal betales af al indkomst over 335.800 kroner, efter at bruttoskatten er trukket fra.
Lige efter følger Rudersdal og Gentofte, hvor mere end 75 procent af alle med et fuldtidsarbejde betaler topskat.
Hørsholm, Rudersdal og Gentofte er så også de steder i landet, hvor indkomsterne topper og millionærerne stortrives.
Men i bunden af listen som det sted i Danmark, hvor færrest har en så stor indkomst, at de klippes af verdens højeste topskat, ligger omvendt Langeland og Bornholm.
Her er det henholdsvis 26 og 27 procent, som ender med at betale op mod 63 procent i skat af den sidst tjente krone.
Det viser et udtræk af tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for interesseorganisationen Dansk Industri (DI), der i årevis har klynket og klaget over – ikke bare de danske selskabsskatter – men også de høje danske personskatter.
DI mener, at virksomhedernes evne til at tiltrække arbejdskraft svækkes af de høje danske skatter ligesom der sætter gang i en kæmpe hjerneflugt ud af landet. Danskernes lyst til at arbejde skulle også blive mindre, når skatten er høj.
Dansk industri peger på, at topskatten oprindelig blev indført som en slags »rigmandsskat,« men i dag er den mere blevet til en folkeskat, som tæt ved én million lønmodtagere betaler.
Den liberale tænketank Cepos mener på tilsvarende vis, at de høje danske personskatter svækker lysten til at tage en uddannelse.
»Sænker man topskatten fra 15 til ti procent, øges gevinsten ved at tage en lang uddannelse. Årslønnen efter skat for en højt uddannet vil stige med godt 4.000 kroner hvis topskatten blev sat ned til ti procent, mens lønnen for personer med en kort eller mellemlang uddannelse ikke påvirkes af ændringer i topskatten,« siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.
Han vurderer, at op mod 12.000 flere højtuddannede personer vil melde sig i arbejdsstyrken, hvis fem milliarder kroner bruges på at lette topskatten, og det kan ende med at blive en overskudsforretning for samfundet.
Gennem de sidste dage har flere af regeringens ministre klager over at færre unge i disse år vælger en langvarig uddannelse, og det kunne lavere skatter måske ændre på.
I Hovedstadsområdet, hvor indkomsterne er forholdsvis høje, betaler tæt ved halvdelen af alle lønmodtagere med fuldtidsarbejde topskat. Tallet er tilmed stigende. Alene fra 2005 til 2007 blev knap 30.000 flere lønmodtagere i Hovedstadsområdet pålagt topskat.
»Topskatten blev oprindeligt lanceret som en rigmandsskat, som skulle ramme den allermest velhavende del af befolkningen. Derfor hænger det ikke sammen, at knap halvdelen af alle lønmodtagere i dag betaler topskat. For at vi kan bevare velfærden, er det afgørende, at det altid kan betale sig at arbejde. Det er en skat på den sidst tjente krone, som rammer halvdelen af alle lønmodtagere, med til at hindre,« siger formand for DI Hovedstaden Claus Spiegelhauer.
En rapport fra Skatteministeriet, som blev offentliggjort i midten af juni måned, viste, at en sænkning af topskatten vil tjene sig selv hjem og give overskud på længere sigt.
Læs også:
