Del : SMS
Berlingske Business

VKO: Friske tal før energiforhandlinger

123456
VKO lægger pres på klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). Oppositionspartierne ønsker friske beregninger af udgifterne til den store energiaftale indgået i marts 2012. Foto:

Forligskredsen bag energiforliget skulle mødes tirsdag, men mødet er aflyst. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kræver friske tal før flere diskussioner om dansk energipolitik.

Artiklen fortsætter under annoncen
Regningen for den danske energipolitik er ved at løbe løbsk, og flere forudsætninger har ændret sig radikalt. Derfor det giver ikke mening at mødes og diskutere dele af energiforliget, før forligskredsen har et opdateret overblik over de reelle udgifter til den politiske aftale.

Sådan lyder budskabet fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i et brev til klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), som Berlingske Business er i besiddelse af.

23BUSRasmusHelveg.jpg

»For at sikre, at vi kan have en sober diskussion om de økonomiske konsekvenser af energipolitikken, så forventer vi, at du - inden vi mødes næste gang - har besvaret de spørgsmål, vi har stillet omkring økonomien bag energipolitikken,« står der i brevet dateret den 24. april og underskrevet af de tre oppositionspartiers energiordførere - Lars Chr. Lilleholt (V), Mike Legarth (K) og Mikkel Dencker (DF).

VKO bad om de opdaterede beregninger på energiforligskredsens seneste møde den 18. marts - altså for halvanden måned siden. Af brevet fremgår det også, at ordførerne er utilfredse med ventetiden.

»Vi rykkede for svar den 16. april 2014. I det lys er det utilfredsstillende, at vi stadig ikke har modtaget beregningerne. Det vanskeliggør en fortrolig og konstruktiv dialog i forligskredsen,« skriver ordførerne.

Rasmus Helveg Petersen

Mandag aften har klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) endnu ikke fremsendt opdaterede beregninger af økonomien bag energiforliget. Og mødet tirsdag er nu aflyst.

Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt ser frem til at få de opdaterede beregninger. Han anser det for sandsynligt, at elementer i energiaftalen fra marts 2012 må sløjfes.

»Alle kan, at se udgifterne til energiaftalen er skredet. Det er vi nødt til at have et overblik over, før vi går ind til flere energipolitiske forhandlinger. For Venstre er det afgørende, at den samlede økonomiske ramme overholdes, og det kan betyde, at vi må finde billiggørelsesinitiativer. Det her er alvorligt ment,« siger Lars Chr. Lilleholt.

I brevet dateret den 24. april hæfter de tre energiordførere sig ved, at de økonomiske forudsætninger for energiaftalen er sprængt. Da aftalen blev indgået, forventede man, at udgiften til den såkaldte PSO-afgift ville blive 4,2 mia. kroner i 2014. Men nu ventes regningen at blive hele 7,6 mia. kroner i 2014. Altså en stigning på omkring 80 procent. PSO-afgiften er populært sagt danskernes bidrag til den grønne omstilling. Samtidig er forventningen til CO2-kvoteprisen i 2020 reduceret fra 23,5 euro pr. kvote til 9,6 euro pr. kvote. Et fald på knap 150 procent.

portland

Nu efterlyser oppositionspartierne en opdateret beregning af de økonomiske konsekvenser af energiaftalen baseret på den viden, man har i dag, frem for forældede tal fra 2012. De kommende politiske forhandlinger vil både dreje sig om en omlægning af PSO-afgiften samt et alternativ til forsyningssikkerhedsafgiften, som regeringen er klar til at droppe.

Det var mandag aften ikke muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere