Del : SMS
Berlingske Business

Virksomheder straffes med afgift ved genbrug af varme

Historie om danske afgifter.
Overskrift
Foto:
 

Virksomheder bliver beskattet dobbelt, hvis de vil genbruge deres overskudsvarme i stedet for at fyre for gråspurvene. Det nuværende afgiftssystem møder kritik fra eksperter, erhvervsliv og politikere, der mener, at det forhindrer virksomheder i grøn omstilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvert år ryger 300.000 ton CO2 ud i den blå luft fra danske virksomheders produktion – overskudsvarme, der kunne bruges til at varme en by på størrelse med Aarhus op i et år, viser tal fra Dansk Fjernvarme.

Forklaringen på dette spild af varme er ifølge en række eksperter og virksomheder et forældet afgiftssystem, der – som det er tilfældet hos bl.a. lever postejsproducenten Stryhns – gør det mere rentabelt at købe naturgas end at genbruge overskudsvarmen.

Jens joel

daloon

Hos Stryhns har man eksempelvis regnet på, hvorvidt det kan lade sig gøre at erstatte naturgas med overskudsvarmen fra deres ovne til opvarmning af produktion og kontorer. »Afgifter på genindvinding og vores pris på gas har stor betydning for, om det kan betale sig at bruge vores spildenergi i stedet for at købe naturgas til opvarmning. I vores situation er det billigere at købe naturgas,« siger Per Jensen, teknisk chef hos Stryhns.

Forklaringen på paradokset er, at når virksomheder udnytter overskudsvarme fra deres produktion til eksempelvis opvarmning af kontorer, skal der betales overskudsvarmeafgift. Ifølge chefkonsulent Hans Peter Slente fra Dansk Industris energidivision, DI Energi, er denne afgift en af de vægtigste årsager til, at virksomheder ikke genbruger overskudsvarmen til andre formål.

»Hvis man skal have flere til at genbruge overskudsvarmen, skal de have bedre incitamenter til det, og derfor er afgifterne en barriere for at udnytte potentialet,« siger Hans Peter Slente.

Når leverpostejen er færdigbagt og ovnene slukket i Stryhns produktionshaller, er der overskudsvarme tilbage, som ligger på omkring 20-30 grader. Det er ikke varmt nok til, at det eksempelvis kan føres ud i varmerør og genbruges. For at nå højere temperaturer, skal virksomheden derfor bruge en varmepumpe – en form for omvendt køleskab.

Og netop brug af varmepumpen er et problem, mener John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme. Det betyder nemlig, at de både skal betale afgift på el til at drive varmepumpen og på overskudsvarmen.

»Hvis man køber naturgas, skal der kun betales afgift én gang, mens man ved udnyttelse af overskudsvarme både skal betale afgift af overskudsvarmen og af el til at drive pumpen,« forklarer John Tang.

Mulig reduktion på otte pct.

Ifølge en rapport fra Energistyrelsen kan bedre udnyttelse af overskudsvarmen sluge otte procent af erhvervslivets forbrug af brændsel. Energien, som mange virksomheder i dag forærer til gråspurvene, kunne have været brugt til opvarmning af deres egne kontorbygninger eller solgt til fjernvarmenettet. Og det ville samtidig kunne bidrage til klimamålene.

Et af regeringens klimamål lyder, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i 2050.

Myndighederne har løbende forsøgt at tilpasse lovgivningen. Siden afgiften på overskudsvarme blev indført i 1995 er afgiftsloven ændret flere gange for at imødekomme virksomheders ønske om at genbruge overskudsvarmen. Alligevel er der altså endnu ikke fundet en løsning på, hvordan det fulde potentiale af industriens overskudsvarme indfries.

Grønne varmepumper

En af nøglerne til et bedre afgiftssystem kan altså være at se nærmere på netop brugen af varmepumper.

Ifølge Brian Elmegaard, der forsker i energispareinitiativer ved DTU, er varmepumper en måde at spare energi og reducere CO2-udslippet. Det betyder nemlig helt enkelt, at man bruger meget lidt energi til at producere en hel masse energi.

»Med en varmepumpe kan man udvinde tre gange så meget energi, som man bruger på at lave det. Det gør det til et godt energispareinitiativ,« siger Brian Elmegaard.

Problemet med varmepumperne er, at investeringen er for stor til, at det kan lade sig gøre for virksomheder at lave en realistisk businessplan, vurderer Niels Bahnsen, økonomisk rådgiver i rådgivningsfirmaet Niras. Tilbagebetalingstiderne bliver ganske enkelt for lange.

»Hvis tilbagebetalingstiden er over tre år, har investeringen for lange udsigter for virksomhederne. Til den tid ved man ikke, om der er fundet nye teknologier, eller om forretningen overhovedet eksisterer,« siger Niels Bahnsen.

Forlag: Fjern afgiften

Plastikvirksomheden DBI er en anden dansk virksomhed, der har varme i overskud fra deres produktion. Ligesom Stryhns har de droppet at genbruge deres overskudsvarme på grund af afgifter.

»Varmepumpen koster en hel masse penge, som skal tjenes hjem igen. Men når vi samtidig skal betale afgifter på varmen igen og på el til at drive pumpen, så er det en dårlig investering,« siger Hans Hellstrøm Henningsen, direktør i DBI.

Ifølge Dansk Fjernvarme kunne en løsning være at fjerne afgiften på overskudsvarme, så virksomhederne kun skal betale afgift på el til at drive pumpen.

»Det ville give virksomhederne bedre incitament for at udnytte deres overskudsvarme,« mener John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Energistyrelsen påpeger, at afgifter på el til at drive en varmepumpe er blevet lempet de seneste år, hvilket skal gøre det nemmere for virksomheder at udnytte deres spildenergi. Men ifølge Energistyrelsen er det problematisk at fjerne afgiften helt.

»Afgiften er til, for at virksomheder ikke kan spekulere i at lave ineffektive produktionsmetoder med henblik på at sælge overskudsvarmen videre,« lyder det fra Bjarne Juul-Kristensen, der er konsulent i Energistyrelsen.

Skattepolitik spænder ben

I 2050 skal Danmark være fri for fossile brændstoffer, lyder et af regeringens klimamål. Men som afgiftssystemet er skruet sammen nu, kan det blive svært for Danmark at leve op til målet.

Det vurderer blandt andre Frede Hvelp-lund, der forsker i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

»Beskatning på overskudsvarme er bare ét eksempel på, at afgiftssystemet er kaotisk. Lige nu har vi en skatte- og afgiftspolitik, der i nogle tilfælde forhindrer virksomheder i at være bæredygtige,« siger Frede Hvelplund.

Jens joel

daloon

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere