Del : SMS
Berlingske Business

Vindmøllesucces med stærkt dansk afsæt

Siemens Wind Powers danske forretning tegnede sig i det forgangne regnskabsår for omkring halvdelen af vindmøllekoncernens globale omsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den store succes, herunder ikke mindst inden for havvindmøller, aflejrer mange arbejdspladser i Danmark, hvor vinddivisionen dermed har størstedelen af sine medarbejdere ansat.

- Vores danske vindforretning beskæftiger ca. 5300 medarbejdere, hvor den største beskæftigelse er i Brande, Aalborg og Vejle (med henholdsvis 2932, 1018 og 591 medarbejdere ansat, red). Det udgør en meget stor del af de 8000, der globalt er ansat i Siemens Wind Power, sagde Jan Kjærsgaard, administrerende direktør for EMEA-regionen hos Siemens Wind Power, på Siemens årspressemøde onsdag.

Den danske forretning omsatte i 2012 (i et regnskabsår, der løber til 30/9) for 21,2 mia. kr. ud af en global omsætning samlet set for hele Siemens Wind Power på 40 mia. kr. For Siemens Wind i Danmark var der tale om en fremgang i omsætningen fra 19,6 mia. kr. i 2011. Trods omsætningsstigningen faldt resultatet før skat i den danske forretning dog til 711 mio. kr. fra 1553,9 mio. kr. året før.

- Vi har ikke vindmøllefabrikker uden for Danmark i Europa. Alle vores møller til EMEA-regionen produceres i Danmark. Herunder er offshore meget en dansk forretning, sagde Jan Kjærsgaard om den store aktivitet, der er placeret i Danmark.

Han noterede i den forbindelse, at selskabet på landvindmøller har oplevet en god ordreudvikling i EMEA-regionen. Og krisen i Sydeuropa er selskabet sluppet nådigt igennem, da det er en region, hvor selskabet historisk ikke har været så stærkt repræsenteret.

- I Spanien sker der ikke så meget i øjeblikket. Frankrig er ved at komme i gang igen, så det er et marked, vi ser lyst på de kommende år. Derudover ser vi en god markedsudvikling i et land som Marokko, hvor vi har nogle projekter, sagde Jan Kjærsgaard.

I USA har Siemens haft et travlt år på et marked, der satte rekord med en installeret kapacitet på omkring 12 gigawatt.

- Vi får en høj markedsandel i 2012 i USA. Vi troede 2013 ville blive rigtigt lavt, men der kom jo en PTC-forlængelse ved årsskiftet. Det betyder, at man begynder at starte projekter op igen. 2014 ser ud til at blive fornuftigt, men jeg tror ikke, at hverken 2013 eller 2014 kommer op på det høje niveau som i 2012, sagde Jan Kjærsgaard.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere