Del : SMS
Berlingske Business

Vestas sælger chilensk projekt

Vestas har underskrevet en fast og ubetinget købsaftale vedrørende Talinay Oriente-projektet på 90 MW i Chile.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra Vestas torsdag eftermiddag.

Kunden er Enel Group, og forhandlingerne har tidligere været meddelt markedet i form af en betinget købsaftale, der blev offentliggjort den 20. november sidste år.

Talinay-projektet er en vindfarm, som Vestas byggede til sig selv for at løfte andelen af vedvarende energi i selskabets eget forbrug. I alt er der tale om 30 stk. V90 2 MW-møller og 15 stk. V100 2 MW-møller, og projektet ventes idriftsat i første kvartal 2013, skriver Vestas.

Kontrakten omfatter desuden en treårig serviceaftale, hedder det.

Der er ikke offentliggjort nogen pris for salget af vindmølleparken, men tilbage i november udsendte Enel en pressemeddelelse om, at det havde sikret et lån fra Eksportkreditfonden i Danmark til at dække en del af investeringen.

Her fremgik det, at Enel i alt skal lægge 165 mio. dollar i Talinay-projektet. Det svarer til 129 mio. euro eller 1,43 mio. euro per MW og er dermed et godt stykke over det sædvanlige niveau for vindmøller, der ligger i omegnen af 1 mio. euro per MW.

Der er dog flere forhold, som spiller ind, hvorfor man skal være forsigtig med at tolke på den udmelding, vurderede Jacob Pedersen, Vestas-analytiker hos Sydbank, over for Ritzau Finans ved den første meddelelse i november.

- Der er mange udgifter i at anlægge sådan en vindmøllepark, som normalt ikke er med i mølleprisen. Møllerne udgør ofte omkring 70 pct. af den samlede investering, sagde Jacob Pedersen dengang.

Enel har desuden - for ganske nylig - bestilt møller hos Vestas. Torsdag før nytår offentliggjorde det danske selskab således en ordre på 90 MW bestående af 45 styk V100 2 MW-møller til Valle de los Vientos-projektet i Antofagasta-regionen - ligeledes i Chile. Den ordre var en del af en større rammeaftale, som Vestas har med Enel.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere