Jørgen Huno Rasmussen, topchef i FLSmidth og bestyrelsesmedlem i Vestas, er ikke en kandidat til den snart ledige post i selvsamme bestyrelse, slår den afgående formand Bent Erik Carlsen fast.
8. februar 2012, 14:20
- Det har stået helt klar for mig det sidste år, at Jørgen Huno ikke er en mulighed. Det er helt urealistisk og klart for enhver, hvis man bruger indersiden af hovedet, siger Bent Erik Carlsen til borsen.dk.
Direktørstillingen i FLSmidth er alt for tidskrævende til, at det er realistisk for én person at besidde både den stol og formandsposten i Vestas, argumenterer han.
Over for borsen.dk fortæller Bent Erik Carlsen også, at han har arbejdet i lang tid på nogle nye kandidater til bestyrelsen, og at de vil blive offentliggjort, når Vestas indkalder til sin generalforsamling.
Generalforsamlingen, hvor det nye formandskab skal stemmes ind, finder sted i Aarhus i slutningen af marts.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten