Del : SMS
Berlingske Business

Ulvene hyler i Tjernobyls ruiner

Tjernobyl_Business
Ulykken på Tjernobyl-værket i april 1986 anses stadig for at være verdens værste atomkraftkatastrofe. Foto:

I Ukraine minder radioaktive rester af Tjernobyl-værket stadig om faren ved de enorme kernekræfter.

Artiklen fortsætter under annoncen

TJERNOBYL: Vi spoler tiden tilbage til april 1986. Maxim Orel er 12 år, og ligesom de andre børn i Tjernobyl og omegn glæder han sig til , at en forlystelsespark åbner 1. maj. Tjernobyl og den større by Pripjat vokser omkring det nærliggende atomkraftværk, der både giver energi og arbejdspladser til området. Så meget desto større er katastrofen, da en test af kraftværkets nødsystem 26. april går galt og fører til en eksplosion i reaktor 4.

»I starten syntes vi, at det var spændende. Ligesom drenge er vilde med ild. Men så kom rygterne, og vi blev mere og mere nervøse,« siger Maxim Orel i dag 27 år senere, da vi er på besøg i området.

Eksplosionen førte til en atomkatastrofe, der af mange stadig anses for verdens største. En radioaktiv sky spredte sig og ramte Ukraine og Hviderusland særligt hårdt. Men først 36 timer efter eksplosionen blev de 50.000 mennesker i den nærmeste by Pripjat evakueret. Der gik ti dage, før de omkring 14.000 beboere i Tjernobyl blev evakueret fra området.

»Det var en anden tid. Folk vidste ikke, at atomkraft kan være farlig. Og selv da evakueringen kom, ville mange ikke forlade det hjem, de havde brugt et helt liv på at bygge op,« forklarer Maxim Orel.

akraft_Fukushima_Business

I dag er der kun få mennesker tilbage i landsbyer omkring Tjernobyl. En zone på 30 km rundt om kraftværket er hegnet ind, og vilde dyr som ulve og bjørne lever her nu. Forlystelsesparken – der ligger i Pripjat – åbnede aldrig, men pariserhjulet og en gruppe ramponerede radiobiler står endnu. Det er dog strengt forbudt at røre ved dem, da radioaktive alfapartikler stadig dækker området.

Partiklerne er ikke synlige, men en håndholdt geiger­tæller afslører, at den radioaktive stråling er langt større ved jordoverfladen end i luften. Af samme grund må man ikke sætte sig ned på jorden eller spise, mens man går rundt i området.

Med forholdsreglerne på plads kræver det kun en bunke officielle stempler og en guide at komme tæt på kraftværket. Få hundrede meter fra den sprængte bygning er opførelsen af et nyt »sarkofag« i gang. Det er en enorm metalbue, som skal omslutte hele kraftværket og forhindre fremtidige udslip af radioaktivt materiale.

pix-uran

Eksplosionen ved Tjernobyl var i mange år den eneste atomulykke, der rangerede på det øverste, syvende niveau på INES-skalaen (International Nuclear and Radiological Event Scale). Lige indtil foråret 2011, da en tsunami ramte det japanske Fukushima-kraftværk, og også denne ulykke blev placeret på skalaens øverste niveau.

Eksperter frygter, at Fukushima-ulykken på sigt kan blive en større miljøkatastrofe end Tjernobyl. Men officielle estimater viser indtil videre, at det radioaktive udslip fra Fukushima »kun« er mellem 10 og 30 procent af udslippet fra Tjernobyl. Samtidig er der den væsentlige forskel, at Tjernobyl – uagtet disput om data – har medført et stort antal dødsfald, mens det ikke er tilfældet ved Fukushima.

Tilbage i Ukraine går vi rundt i den forladte by Pripjat. Flere bygninger er faldet sammen, og forfaldet bliver særligt tydeligt på byens fodboldstadion.

»Det er den gamle fodboldbane, men i dag er det nærmere en fodboldskov,« siger Maxim Orel og peger fra tribunen ud over træer og buske, som i dag dækker banen.

Naturen tager området tilbage, og den mest forurenede del regner man først med bliver beboelig for mennesker om flere tusind år.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere