Del : SMS
Berlingske Business

Tidligere topledelse: Vestas begår karaktermord

16BUSMorten-Albaek-vice-pre.jpg
Kommunikationsdirektør i Vestas Morten Albæk. Arkivfoto: Erik Refner

Vindmøllegiganten har skudt tidligere finanschefs karriere i grus og tilsidesat enhver form for fairness ved politianmeldelsen af eksdirektør. Det skriver to tidligere Vestas-topfolk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et godt gammelt princip at man skal give modparten en chance for at ytre sig.

Det er lige så indlysende, at der i det professionelle liv er – eller bør – være enighed om, at parter skal løse konflikter på lige fod. Det er derfor, man har forskellige vægtklasser i boksning og handicap i golf.

I erhvervslivet har vi i den seneste tid set nogle voldsomt problematiske handlinger. Vi tager Vestas som eksempel.

Den nyudnævnte koncernkommunikationsdirektør Morten Albæk blev indvalgt i Brøndbys bestyrelse som repræsentant for et professionelt forretningselement. Fodbold havde han ikke forstand på, sagde han, men han mente, at han havde en professionel forretningsmæssig indgang til arbejdet.

Imidlertid havde han kort forinden tilsidesat enhver form for fairness ved at foretage politianmeldelse i Tyskland af den tidligere direktør/CEO i Vestas Central Europe, Hans Jørn Rieks.

Dette skete angivelig uden forudgående dialog med Hans Jørn Rieks. Det skete med en ubestemt angivelse af, at der var uregelmæssigheder i Rieks’ embedsførelse. Intet om hvornår, hvad og hvor meget.

16busVestas_HansJornRiels.jpg

16BUSHenrik-Noerremark.jpg

På toppen af det skal nævnes, at Rieks p.t. er europadirektør for Siemens – Vestas nærmeste konkurrent.

Det er ikke dette indlægs ærinde at forholde sig til Rieks’ fortid, som vi ikke har indsigt i, men at kritisere Morten Albæks adfærd. Rieks er en enkeltperson, der forlængst er udtrådt af Vestas’ tjeneste. Som enkeltperson forlader man virksomheden uden dokumenter. Som enkeltperson skal man for at forsvare sig ansætte advokater – for egen regning. Som enkeltperson bliver man stigmatiseret ved at have en pressemeddelelse om en politianmeldelse hængende over sig.

I erhvervssager er der erfaringsmæssigt årelange behandlingstider, før sigtelser frafaldes, eller tiltale rejses, og da kæmper den enkelte mod den store virksomheds apparat og store resurser. Tilmed vedrørende forretningsmæssige dispositioner, der ofte ligger langt fra efterforskernes erfaringsområde. Den udhængte belastes på sin erhvervsevne og karakter.

Det forlyder, at Siemens indtil videre har resolveret, at Vestas og Morten Albæk må have fået solstik, og at Hans Jørn Rieks ikke skal belastes, så længe retten sidder og slet ikke så længe, politiet gnaver sig igennem sagerne. Vi ved ikke, hvad sagen går ud på, men det må Vestas jo vide.

Så Albæk kunne have invaderet det offentlige rum med en forståelig beskrivelse af, hvad man mener og med en samtidig offentliggørelse i samme opsætning af den anklagedes synspunkter.

Albæk får dumpekarakter. Ikke for at have rejst anklager mod Rieks, men for at gøre det på propagandistisk, ensidig og unfair vis, uden varsel og mulighed for, at vi kan høre Rieks kommentar. Skam over Vestas’ ledelse, der lige har ladet sig bevilge store vederlagsforhøjelser for at udføre et professionelt arbejde. Det har de ikke fortjent.

16BUSHenrik-Noerremark.jpg

16busVestas_HansJornRiels.jpg

Mens vi er i gang, skal også nævnes Vestas’ adfærd over for den tidlige koncern-CFO Henrik Nørremark, der blev fyret i forbindelse med overraskende nedjusteringer. Måneder senere blev hans fratrædelsesverderlag, der var forhandlet og under gensidig fortrolighedsbånd, annulleret, og han blev sagsøgt med krav om erstatning for dispositioner i Indien. Også han blev senere politianmeldt.

Vestas tilkendegav, at Henrik Nørremark havde betalt et trecifret millionbeløb til Vestas’ partner siden midten af 1980erne uden modydelse. Partneren RRB Energy, hvis hovedaktionær er tildelt prins Henriks eksportpris, har oplyst, at de har redegjort for alle transaktioner, og at midlerne er anvendt efter aftale med Vestas til projektomkostninger i Punjab. Der er afgivet svarskrift i sagen ved High Court i New Delhi, men Vestas er helt tavs om sagen, der formentlig allerede har kostet et tocifret millionbeløb i omkostninger.

RRB kan forsvare sig selv, men karaktermordet på Henrik Nørremark, hvis erhvervs- og karrieremuligheder er skudt i grus, er forargeligt. Ingen blot nogenlunde vågne mennesker kan tro på, at Henrik Nørremark disponerer sådanne beløb uden at den øvrige koncernledelse er involveret, eller at stabsmedarbejdere blæser i fløjten.

Berlingske har bedt Vestas om en kommentar til denne kronik.

»Vestas bemærker, at selskabet ikke proaktivt har informeret offentligheden om sagen mod Rieks, men alene bekræftet en medierapport (Recharge News 4. april 2014) om, at anmeldelse var blevet indgivet. Publikationen skrev, at det havde forsøgt at få en kommentar fra Mr. Rieks. Vestas har ikke yderligere kommentarer, mens sagen bliver behandlet af politiet i Tyskland,« udtaler Vestas.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere