Del : SMS
Berlingske Business

Talrige løftebrud skaber mistillid til Vestas

DENMARK-ENERGY-WIND-VESTAS-FILES
Arkiv Foto:

Gang på gang har Vestas sagt ét, og virkeligheden har vist sig at være anderledes. Senest i forbindelse med årets vigtige prognose for pengestrømmene. Markedet har mistet tilliden til topchef Ditlev Engel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vestas ved det godt. Selskabet har skuffet markedet gang på gang, og tilliden til topchef Ditlev Engel ligger på et meget lille sted.

Måske var det derfor, at den nye finansdirektør Dag Andresen spillede så markant en rolle og svarede på så mange spørgsmål, da han og Ditlev Engel i går mødte analytikere til en telekonference om selskabets kvartalsregnskab. En ny stil i den hårdt pressede vindmøllekæmpe.Den seneste skuffelse kom, da Vestas i går sænkede sine forventninger til de vigtige pengestrømme i år, som er afgørende for selskabets evne til at servicere sin gæld på knap 10 mia. kroner. I stedet for positive pengestrømme venter Vestas nu, at de kan ende med at blive negative med så meget som 3,7 mia. kroner.Den nye melding skuffer en række analytikere, Berlingske Business har talt med. Og tilliden lider dermed endnu et alvorligt knæk, fordi Vestas ved halvårsregnskabet understregede, at man havde helt styr på pengestrømmene.»Det vigtigste var, at Vestas leverede på pengestrømmene, og det har selskabet flere gange understreget, at der var styr på. Men det havde de så alligevel ikke, hvilket selvfølgelig er en stor skuffelse,« siger Lars Heindorff, aktieanalytiker hos ABG Sundal Collier og fortsætter:»Vestas har nu gang på gang leveret skuffelser, og det betyder, at tilliden til ledelsen er svækket.«

Uholdbar situation

For aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen i Alm. Brand Markets er kvartalsregnskabet også en skuffelse, der giver tilliden til Vestas et hug i nedadgående retning.»Det er endnu et eksempel på, at markedet ikke har tillid og ikke kan have tillid til Vestas. Pengestrømmene er noget af det, som trods alt burde være til at forudsige, men det kunne Vestas ikke engang. Det viser jo lidt af problematikkens omfang,« siger han.Når Vestas er igennem den nuværende situation, tror analytikeren fra Alm. Brand Markets, at selskabet melder færre forventninger ud. Skuffelserne har simpelthen været for store på aktiemarkedet.»Det skaber frustration i markedet og også som aktionær, at Vestas gang på gang ikke er stand til at leve op til sine udmeldinger. Aktiekursen er jo blevet ramt de sidste mange gange, selskabet har afleveret regnskab. Det er ikke en holdbar situation,« siger Michael Friis Jørgensen.

Endnu et aktiedyk

Vestas finansdirektør Dag Andresen er helt på det rene med, at der skal arbejdes hårdt for at genvinde tilliden i markedet.»Vi er med på, at der kun er én måde at gøre det på. Vi skal være konsekvente og konsistente i vores udmeldinger, så når vi lover noget til aktionærer og investorer, må vi ikke gøre noget andet. Ord og handling skal følge hinanden,« siger Dag Andresen, finansdirektør i Vestas.Han forstår godt analytikernes frustrationer.»Det har jeg fuld forståelse for, men det er et meget specielt år i denne industri, og i andet kvartal kunne vi ikke se det, som vi ved nu. Jeg kigger lidt længere end bare ét kvartal, og vi er på rette vej,« siger finansdirektøren.Som et klart tegn på markedets mistillid til Vestas lukkede selskabets aktie i går med et fald på 13,2 procent i kurs 26,65, mens renten på selskabets obligation tordnede i vejret til mere end 19 procent.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere