Del : SMS
Berlingske Business

Syv dramatiske følger af den billige olie

12BUSNORWAY.jpg
Den norske centralbank tog torsdag formiddag de fleste økonomer på sengen, da den sænkede renten som følge af de faldende oliepriser. Kun en ud af 17 økonomer havde regnet med en rentenedsættelse, viser estimater indsamlet af Bloomber Newx. Arkivfoto: Øyvind Hagen/EPA

11. december måtte Norge sænke renten, og Rusland hæve den. Oliepriserne er de laveste i mange år, og prisfaldet skaber voldsomme forskydninger og omfordelinger i verdensøkonomien. Her er syv ting, som har ændret sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal meget til at chokere norske økonomer; det giver en naturlig sindsligevægt at leve og arbejde i et af verdens rigeste lande.Men de seneste ugers udvikling på oliemarkedet har været et chok, også for Norge, og torsdag formiddag tog Norges Bank konsekvensen og nedsatte sin officielle rentesats, styringsrenten, med en kvart procent – til 1,25 procent. Det var der ikke mange, som havde ventet, men det var nødvendigt.

»Olieprisen er faldet kraftigt, og udsigterne for væksten i norsk økonomi er svækket. Derfor sættes renten ned,« forklarede centralbankchef Øystein Olsen.

»Der hersker stor usikkerhed,« tilføjede han, og allerede mens han talte, tog den norske krone et nyt dyk; den koster nu under 83 øre. Norge er et olieeksporterende land, og de seneste måneders drama på oliemarkedet rammer også Norge.

»Vi har fået et chok i norsk økonomi,« sagde en norsk cheføkonom, Bjørn-Roger Wilhelmsen fra Nordkinn Asset Management, torsdag til Dagens Næringsliv. Men Norge er ikke alene. Her er syv ting, som de dramatisk faldende oliepriser har forandret tilsvarende dramatisk.

pix_julegaver

1. OPECs magt er svækket

Før i tiden var dagene op til de vigtige OPEC-møder præget af angstfuld venten: Skruede sheikerne nu ned for produktionen og op for prisen? I dag virker producentkartellet lammet. OPEC er ikke længere indbyrdes enig, og nogle af landene forfølger egne mål. Algeriet, Libyen og Irak er vendt tilbage på markedet, og USA øger løbende sin produktion ved hjælp af fracking. Men den største OPEC-eksportør, Saudi-Arabien, har alligevel i årets løb øget sin produktion og siden modsat sig produktionsbegrænsninger – for ikke at miste markedsandel.

2. Verdensøkonomien får en kraftig vækstimpuls

Det er ikke lige til at se det, fordi ikke mindst krigen i Ukraine har fået væksten til at bremse hårdt op. Men olieprisfaldet indebærer en betydelig vækststimulans for lande, som er nettoimportører af olie. Uden faldende oliepriser ville tilbageslaget være kraftigere. Man kan sammenligne virkningen med den virkning, en skattelettelse ville give – bare uden indtægtstab for staten. Ikke alle lande har lige stor gavn af lavere oliepriser; virkningen er naturligvis størst for lande med industriproduktion, men en gammel tommelfingerregel siger, at væksten i verden øges med 0,1 pct., når olieprisen falder med ti pct.

MØ

3. Deflationen truer Europa

Men ingen roser uden torne; oliepriserne falder på et tidspunkt, hvor der næsten ikke er inflation i Europa. Derfor risikerer man, at forbrugere og virksomheder begynder at forvente fald i det generelle prisniveau – og så har vi deflation. Det vil i sig selv dæmpe væksten, fordi store indkøb og investeringer udskydes, for hvorfor købe nu, hvis tingene er billigere til næste år? Gælds­byrderne vokser også i forhold til indkomster og BNP.

4. Rusland vakler

Norge er ikke det eneste land, som rammes. Ruslands Bank, den russiske centralbank, ændrede også rente torsdag, og her sænkede man ikke renten, men hævede den, med en hel procent – til 10,5 procent. Rusland kan nemlig ikke tillade sig den luksus at sænke sin rente, fordi landets valutakurs falder så voldsomt, at det truer hele landets banksystem. Men renteforhøjelsen vil naturligvis svække russisk økonomi yderligere, og rublen fortsatte torsdag sit fald.

INDIA-RUSSIA/

5. Politisk ustabilitet truer

I Rusland er det i første omgang kun økonomien, og ikke regimet, der vakler. Men i visse sydamerikanske lande kan følgen også blive politisk uro, fordi statskasserne er helt afhængige af olieindtægter. Det betyder, at den billigere olie giver lavere sociale ydelser. I Venezuela har præsident Maduro dekreteret offentlige besparelser på 20 procent og tilsvarende lønnedsættelser, men det har ikke forhindret noget, der ligner et sammenbrud i kursen på landets statsobligationer: Torsdag passerede den tiårige rente 24 procent for opadgående.

6. Aktionærer taber

En anden kreds af tabere er de store olieselskaber. Siden kurserne toppede i slutningen af juli, har Exxons aktier mistet 15 procent af deres værdi, Shell har tabt 22 procent, og BP 25 procent. På andre markeder ville det gavne en virksomhed, at prisen på dens råvarer falder, men for olieselskaber er det tydeligt, at det forholder sig omvendt.

7. Olieudbuddet falder

Hvis de selskaber, som udvinder olie, begynder at tro på permanent lavere priser, så vil de begrænse deres efterforskning efter nye oliefelter. Naturligvis er det de mest utilgængelige felter, som rammes først, altså olieudvinding i Arktis, og olieforekomster, som ikke kan pumpes op, men kun kan udvindes med fracking-teknologi. Fracking er dyrt, og fracking-felter har ikke så lang forventet levetid som almindelige oliefelter. Derfor er der færre produktionsår at fordele investeringerne på, så olieproduktionen fra ikke-konventionelle felter vil formentlig falde, og når oliepriserne på et tidspunkt begynder at stige igen, kan man ikke bare fra den ene måned til den næste skrue op for efterforskning og udvinding. Derfor bærer det nuværende prisfald kimen i sig til fremtidige abrupte prisstigninger.

RUSSIA-POLITICS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere