Del : SMS
Berlingske Business

Stort solprojekt kan dræbe branchen

sol12435
Dansk Solcelleforening frygter, at et stort projekt kan sluge alt statsstøtte til solceller og dermed slå branchen ihjel. Foto:

Et nyt andelsejet solprojekt er så stort, at det kan slå resten af virksomhederne i branchen ihjel. Hvis det altså bliver til noget. Nu sås tvivl, om projektet er mere end varm luft.

Artiklen fortsætter under annoncen
En række lovændringer har lagt den danske solcellebranche ned. Og Dansk Solcelleforening frygter nu, at et nyt og enormt solcelleprojekt kan gøre det helt af med branchen.

Alle selskaber kæmper nemlig om den samme portion statsstøtte - og det nye projekt er så stort, at der ikke vil være penge til andre selskaber de næste mange år, mener brancheforeningen.

»Det skaber problemer for resten af branchen, hvis det her projekt kommer igennem. Det vil jo sprænge alle rammerne for støtte til solceller i Danmark. Og det sidste, vi ønsker nu, er, at vi skal igennem nye lovændringer,« siger Per Henriksen, talsmand for Dansk Solcelleforening.

ljkadf3

»Det vil jo reelt betyde, at man ikke har et solcellemarked i Danmark fremadrettet. Og så må branchen lukke,« fortsætter han.

I dag er der opført cirka 580 MW solceller i Danmark. Derudover er der truffet politisk aftale om at støtte opførelsen af 20 MW om året frem til 2020 - altså yderligere 140 MW i alt. Politikerne har vedtaget et finansieringsloft på i alt 800 MW solcelleanlæg i 2020.

Men da det nye projekt - Danske Solhaver - i alt vil være 190 MW, sprænger det finansieringsrammen og sender det samlede antal solceller i Danmark op på 910 MW.

Danske Solhaver vil opføre i alt 475 solcelleanlæg fordelt over hele landet og sælge dem som andele. Hvis projektet bliver godkendt under overgangsordningen for solceller, vil det modtage 1,2 mia. kroner i statsstøtte, som kan kanaliseres videre til andelsejerne.

Det lille ord »hvis« er dog ganske afgørende i denne sammenhæng. Flere medlemsvirksomheder i Dansk Solcelleforening har nemlig set de kontrakter om solcelleanlæg, som Danske Solhaver nu arbejder videre med. Og medlemsvirksomhederne vurderer ikke, at projektet vil komme under overgangsordningen.

»Nogle af vores medlemsvirksomheder har set projekterne, og de vurderer, at man ikke falder ind under overgangsordningen. Derfor vil Danske Solhaver i virkeligheden have dispensation fra overgangsordningen, jeg kender ikke nogen politikere, der vil give en sådan dispensation,« siger Per Henriksen fra Dansk Solcelleforening.

På nuværende tidspunkt afventer alle solcelleprojekter en EU-godkendelse, før myndigheden Energinet.dk vil vurdere, om de er under overgangsordningen eller ej. Og Danske Solhaver fastholder, at projektet vil være under ordningen.

20BUSMikkel-Palsby#2.jpg

»Vurderingen fra Dansk Solcelleforening beror på en misforståelse. Vi ser på kontrakterne på en anden måde end de virksomheder, som har set dem tidligere. På den baggrund vurderer både vi og vores rådgiver, at vi vil være under overgangsordningen,« siger Mikkel Palsby, bestyrelsesformand i Danske Solhaver.

Han understreger, at han er »frygteligt ked af«, at resten af solcellebranchen vender sig mod Danske Solhaver. Samtidig opfordrer han til, at bruge situationen til at opnå politisk opmærksomhed.

»Vi mener, at branchen som helhed har en opgave med at overbevise politikerne om, at solceller fortjener en større plads i den danske energiforsyning. Og hvis man ikke yder flere midler til solceller i Danmark, så vil det jo være en politisk beslutning,« siger Mikkel Palsby.

På Christiansborg bliver det andelsejede projekt positivt modtaget fra både Enhedslisten og Venstre. Det er dog en forudsætning for begge partier, at projektet holder sig inden for overgangsordningen og ikke sprænger de samlede økonomiske rammer.

»Det er positivt, hvis der inden for de eksisterende ordninger kan ske en markant udbygning med solenergi spredt ud over hele landet og baseret på andelseje, som Danske Solhaver har planer om,« siger Per Clausen, energiordfører for Enhedslisten i en skriftlig kommentar.

Han mener, at regeringen og Energistyrelsen undervurderede potentialet i solenergi forud for Energiforliget. Og det vil han rode bod på nu.

»De store muligheder i solenergi gør det muligt at skrue ned for den massive støtte til biogas, som klart er den dyreste måde at fremstille vedvarende energi på. Herudover giver udbygningen af solenergi os mulighed for at begrænse investeringerne i omstilling til biomasse, som ud fra en klima- og miljømæssig vurdering giver små og tvivlsomme fordele i forhold til anvendelsen af fossile brændstoffer,« siger Per Clausen.

Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt har nu indkaldt klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i samråd for at få afklaret, hvordan regningen for det store solcelleprojekt skal betales.

»Med det her projekt bliver alle rammer for solceller brudt, og det vil give en ekstraregning på flere hundrede millioner kroner. Nu har vi indkaldt ministeren i samråd for at få ham til at forklare, hvordan den regning skal betales,« siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Klima og energiminister Rasmus Helveg Petersen sendte onsdag aften en skriftlig kommentar til Berlingske Business, og den ønsker han ikke at uddybe.

»Ud fra det materiale jeg har set, er det vanskeligt at forholde sig til projektet. Jeg vil blot stilfærdigt minde om, at reglerne for støtte til solceller endnu ikke er trådt i kraft, og at vi fortsat afventer indholdet af EU’s afgørelse om statsstøttespørgsmålet,« sagde Rasmus Helveg Petersen.

Han har i forvejen indkaldt forligskredsen til at drøfte de økonomiske rammer for energiforliget efter påske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere