Del : SMS
Berlingske Business

Stor aktionær vil sælge DONG-aktier

Dong nedjusterer og varsler spareplan DONG energy.
Dong Energy Foto:

DONG Energys store nedtur betyder, at energi- og teleselskabet SE har mistet troen på den danske energikæmpe. Pengene kan bruges meget bedre andre steder, mener SE.

Artiklen fortsætter under annoncen

DONG Energy er på vej til at miste sin tredjestørste aktionær som en konsekvens af krisen i selskabet. Energi- og teleselskabet SE, det tidligere Syd Energi, vil nemlig med stor sandsynlighed sælge sin aktiepost på 3,5 procent for godt 1,2 milliarder kroner til staten, da pengene ifølge SEs direktør kan bruges meget bedre andre steder.

»Vi er ikke aktionær i DONG Energy på langt sigt. Vi synes, at det er bekymrende med de enorme finansielle udsving, vi ser i DONGs præstationer, og det øger ikke tilliden, at man nu er tvunget til massive frasalg. Det er overvejende sandsynligt, at vi sælger vores aktier, men bestyrelsen skal først tage beslutning til foråret. Vi ser masser af andre lukrative investeringsmuligheder, og det vil være uansvarligt at have 1,2 milliarder kroner bundet i noget, som ikke giver noget afkast. Vores penge skal arbejde,« siger direktør Niels Duedahl.

Aktionæroverenskomsten mellem staten og DONG Energys øvrige ejere, der går tilbage til selskabets oprettelse ved en fusion af seks danske energiselskaber i 2006, sikrer de øvrige aktionærer mulighed for at sælge aktierne til staten hvert år i maj til en i forvejen fastsat pris.

Da Berlingske Business sidste år kunne berette, at SE solgte halvdelen af sine DONG-aktier til staten, vakte det opsigt, fordi prisen værdisatte DONG Energy til blot 34 milliarder kroner – under det halve af den ønskede værdi i forbindelse med den aflyste børsnotering i 2008.

Siden har DONG Energy oplevet en katastrofal økonomisk udvikling med milliardunderskud og er nu tvunget til massive frasalg.

En værdi af DONG på 34 milliarder kroner virker derfor snarere som en høj værdisætning i dag, og det giver derfor god mening for SE at sælge de resterende aktier til den fastsatte pris.

»Der kommer ikke noget udbytte fra DONG i 2012 og heller ikke noget i 2013, så en pris på 1,2 milliarder kroner for 3,5 procent af aktierne ser bedre ud nu, end da vi solgte den første halvdel af vores aktier sidste år. Vi har svært ved at se upsiden ved at beholde aktierne,« siger Niels Duedahl.

Pengene skal i stedet investeres i SEs teleforretning, der har fået et enormt vokseværk med købet af Stofa, samt i selskabets satsning på klimarådgivning og landbaserede vindmøller.

Hos det sjællandske energiselskab SEAS-NVE, der ejer 10,9 procent af DONG, har man dog valgt at holde fast i sin beholdning af DONG-aktier. Aktierne er et langsigtet strategisk aktiv, om end man er opmærksom på DONGs aktuelle udfordringer, lyder det fra SEAS.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere