Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Støttede energiprojekter tror på succes

Syv ud af ti projekter i Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) venter at sende nye teknologier på markedet i løbet af fem år.

Analysevirksomheden Oxford Research har gennemgået resultatet af 175 projekter, som har fået støtte fra det EU-finansierede Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen.

Projekterne har alle modtaget støtte de seneste tre år, og 70 procent af dem forventer at sende ny energiteknologi på markedet indenfor fem år.

Læs også:

S kræver biobrændstof-bevillinger undersøgt

- Det er tilfredsstillende, at vi allerede nu kan påvise målbare resultater af programmet. Men de egentlige effekter har vi endnu til gode. Det tager tid at udvikle ny energiteknologi, og EUDPs støtte ophører inden den egentlige markedsføring begynder, siger Torkil Bentzen, bestyrelsesformand for EUDP.

Halvdelen vil øge beskæftigelsen

Blandt de adspurgte projektdeltagere er der en forventning fra 50 pct. om at øge beskæftigelsen.

Kun knap en fjerdedel af EUDPs projekter er afsluttede, og hovedparten er halvvejs eller under halvvejs i deres projektforløb. Alligevel har en femtedel af alle de deltagende virksomheder på nuværende tidspunkt øget indtjeningen eller ansat flere medarbejdere. 

Mange mindre firmaer

EUDP har de første fire år støttet projekter for 1,8 mia. kroner i 600 virksomheder og videninstitutioner , hvoraf EUDPs investering har udgjort ca. halvdelen. Cirka en tredjedel af af støttemidlerne går til små virksomheder, der ligeledes deltager i næsten halvdelen af projekterne.

Mere end halvdelen af de medvirkende projekter forventer vækst i indtjeningen inden for maksimalt fem og lige under halvdelen forventer at komme ind på eksportmarkedet.

Energiselskabernes brancheforening Dansk Energi, glæder sig over at EUDP med så mange uafsluttede projekter kan fremvise så gode resultater.

Håber på støtte fra ny regering

- Evalueringen cementerer klart EUDPs eksistensberettigelse. Projekterne skaber vækst. Derfor er det vigtigt, at den nye regering, som noget af det første får sikret, at programmet kan fortsætte de kommende år, siger økonom Rasmus Tengvad, Dansk Energi.

Fremtiden for støtteordningen er nemlig usikker, da EUDPs bevilling kun løber frem til nytår. Først i forbindelse med finanslovsforhandlingerne afklares det, om programmet kan fortsætte i sin nuværende form.

Læs mere om EUDP her (Eksterne link) eller se en oversigt over de senest støttede projekter her

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu