Del : SMS
Berlingske Business

Siemens rammer vækstloft i Danmark

09INDmoellefabrik2.jpg
Siemens Wind Power er vokset markant siden opkøbet af Bonus Energy i 2004

Siemens Wind Power er vokset markant siden opkøbet af Bonus Energy i 2004. Målt på medarbejderstaben i Danmark har selskabet overhalet Vestas, men fremadrettet vil væksten primært ligge i udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Man kan allerede se det fra vejen. Udbygningen af Siemens’ vindmøllefabrik her på en mark i Midtjylland er gået stærkt, og håndværkerne er endnu ikke helt færdige.

»Her boede Bonus Energy tilbage i 2004. Alt andet er kommet til de seneste ni år,« forklarer selskabets pressechef, mens han peger på en mindre del af et stort, sort kompleks af glas og stål, da vi ankommer til det danske hovedsæde i Brande.

Siemens danske vindmølleforretning er vokset så voldsomt, at flere medarbejdere stadig har kontorer i baraklignende, hvide bygninger. I 2004 beskæftigede daværende Bonus Energy 750 mand. I dag hedder selskabet Siemens Wind Power, og det har 5.300 medarbejdere med dansk lønseddel.

BM

Inde i hovedbygningen tager direktør Jan Kjærsgaard. Han står i spidsen for Siemens’ vindaktiviteter i Danmark samt onshore-forretningen globalt, og han har været med i Brande, siden selskabet hed Bonus Energy.

»Vi er meget stolte over der, hvor vi er nået til både på landvind og havvind. I dag er havvindmøllemarkedet det største vækstområde, og konkurrencen vokser, men vi har en klar strategi om at fastholde vores position som markedsleder,« siger Jan Kjærsgaard.

Tidligere på året overhalede Siemens sin største konkurrent, Vestas, som den største arbejdsplads i den danske vindmølleindustri. Mens Siemens er vokset til over 5.000 medarbejdere, har Vestas nemlig skåret den danske medarbejderstab ned til omkring 4.000 mand. Fremover vil Siemens’ vækst dog primært ligge uden for Danmark.

»Vi forventer globalt set at fortsætte vores vækst meget drevet af havvindmølleforretningen. Jeg håber, at vi kan fastholde og muligvis også udbygge vores arbejdspladser i Danmark, men den største vækst vil foregå uden for Danmark,« siger Jan Kjærsgaard.

Det hører med til det samlede billede, at Vestas stadig er storebror på globalt plan med 16.000 ansatte ved udgangen af året mod Siemens’ vindstab på i alt 10.000 mand.

09BUSJan-Kjaersgaard---Siem.jpg

I en af produktionshallerne arbejder Alex Lauridsen og hans hold på tre kolleger koncentreret inde i nacellen på en mindre 2,3 MW mølle. Nacellen er vindmøllens »hoved«, og holdet er i gang med at sætte »hjernen« på plads i form af strømgeneratoren.

»Vi retter generatoren op, så den står helt lige i forhold til gearet,« siger Alex Lauridsen, mens de bugserer den store metalboks ind og skruer, strammer, klipper og spænder.

Alle Siemens’ danskproducerede na-celler kommer fra fabrikken i Brande, men de enkelte komponenter produceres af underleverandører. Siemens står alene for at designe, udvikle og samle vindmøllerne – med undtagelse af vingerne, som selskabet selv producerer på fabrikker i de to jyske byer Aalborg og Engesvang.

I Brande ligger forskning og produktion side om side, og ikke langt fra produktionshallen sidder Henrik Nørgaard Paulsen, der er fysiker og koordinator i Siemens’ afdeling for aerodynamik. Her er innovation et af buzz-ordene, og han har blandt andet været med til at udvikle den såkaldte dinotail, der som en øglehale monteres bag på møllevingen.

»Små justeringer kan have stor betydning for vindmodstand og lyd. Med et stykke takket plast bag på vingen har vi f.eks. både øget effektiviteten med en til to procent og samtidig mindsket støjen, da takkerne bryder vinden på en gavnlig måde,« forklarer Henrik Nørgaard Paulsen.

Ligesom resten af Siemens-forretningen har han oplevet de seneste års vækst, hvor hans afdeling er vokset fra ni til over 50 mand. Væksten er heller ikke gået ubemærket hen i den midtjyske stationsby Brande med 7.000 indbyggere. Siemens har 3.000 ansatte på det danske hovedsæde i byen, og selskabet fylder derfor godt i lokalmiljøet.

BM

Arbejdsmiljøkoordinator Jens Skov An-dersen er en af de mange lokale, der har fået job på vindmøllefabrikken.

»Det er intet problem at finde kørelejlighed om morgenen. Bare fra min hjemby Give kører hver morgen mellem 50 og 100 biler her til fabrikken,« siger han.

SIEMENSJOBS_Business

Trods Siemens’ stærke tilknytning til Brande, flyttede selskabet for to år siden sit globale hovedsæde for vindkraft til Hamburg. Det skete i forbindelse med, at vindmøllerne fik deres egen division i den store tyske koncern. Direkte adspurgt ser direktør Jan Kjærsgaard ingen problemer i at være en mindre dansk del af en tysk gigant.

»Vi opfatter os selv som en global wind power forretning, som har en rigtig stærk og god ejer samt en række søsterselskaber, der er med til at understøtte vores forretning. Hele den kapitalmæssige styrke og infrastrukturen, der ligger i Siemens, betyder rigtig meget,« siger Jan Kjærsgaard.

Senest har Siemens åbnet et testcenter i Brande, og produktionen af den gigantiske 6 MW mølle er sat i gang. Selskabets største havvindmølle til dato er over 150 meter høj fra bund til vingespids, og på nacellen – som produceres i Brande – kan der lande en helikopter. Den første ordre er på 35 møller til DONGs britiske havmøllepark Westermost Rough. Og for nylig fik Siemens endnu en ordre på 6 MW møller. Denne gang på 97 styk til DONGs to tyske havmølleparker Gode Wind 1 og 2.

I en anden produktionshal i Brande svæver flere eksemplarer af selskabets hidtidige cash cow, 3,6 MW-møllen, rundt på luftpuder. Siemens har solgt denne mølle til to af de største havvindmølleparker i verden, Anholt i Danmark og London Array i Storbritannien.

SIEMENS_udkisft_Business

Mens havvind er det største vækstområde i vindbranchen, fylder landvind dog stadig langt mere målt i volumen.

»Selv om vi taler meget om havvindmøller, så er landmøller i dag en større forretning for Siemens Wind Power end havvindmøller. Så havvindmøller er vigtige, og vi har et klart mål om at blive ved med at være markedsleder, men vi vil balancere vores forretning mellem landvind og havvind,« siger Jan Kjærsgaard.

Undervejs på besøget dukker tanken om en 10 MW havvindmølle op flere gange. Men direktøren vil ikke sige noget håndfast i den retning på nuværende tidspunkt.

»Der er mange, der udvikler på og taler om næste generation af møller. Men dem udvikler vi jo også på. Vi taler måske bare knapt så meget om dem,« siger Jan Kjærsgaard, inden vi takker af og sætter kursen ud af Siemens’ midtjyske vindmølleland.

12BUSDong-Havvindmoellepark.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere