Del : SMS
Berlingske Business

Sådan er Vestas kommet ud af krisen

Anders Runevad_vestas
Overskrift
Administrerende direktør i Vestas Anders Runevad. Foto:
 

Vestas har på rekordtid vendt truende gæld og et stort hul i kassen til at være gældfri og godt rustet til den benhårde konkurrence de kommende år. Men hvad har Vestas præcis gjort?

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke mere end halvandet år siden, at Vestas stod uden en bankaftale, og pengene fossede ud af kassen. Krisen var så voldsom, at der var indregnet en vis konkursrisiko i Vestas på såvel aktie- som obligationsmarkedet.

Nu har Vestas sikret sig en ny langsigtet bankaftale og er i stand til at sælge nye aktier for milliarder af kroner på ganske kort tid. Dødskampen er afblæst, men hvad har Vestas helt præcist gjort?

Det første Vestas skulle sikre sig i efteråret 2012 var at komme på god fod med bankerne ved at få sænket omkostningerne og få styr på pengestrømmene - eller cash flowet som det populært kaldes.

Vestas har skåret produktionsapparatet markant til, så det svarer til det meget lave aktivitetsniveau, der i øjeblikket præger det globale vindmøllemarked. Antallet af fyringer siger det hele. Vestas havde ved udgangen af 2013 ca. 15.500 ansatte mod så meget som 23.000 i løbet af 2011. 

Men Vestas har også gjort meget andet end at fyre folk for at forbedre situationen. Ikke mindst har arbejdet med at forbedre pengestrømmene i den grad båret frugt. Pengestrømmene er det afgørende for bankerne, fordi det er pengestrømmene, som afgør i hvilken grad et selskab kan servicere sin gæld, og i det hele taget hvor stor fleksibilitet et selskab har.

Vestas har gjort to ting, der har forbedret de frie pengestrømme markant, nemlig effektiviseret selve produktionen og skruet voldsomt ned for investeringerne.

Mens de lavere investeringer er en relativ nem ting at skrue ned for - investeringerne i produktionsapparatet var blot omkring en halv milliard kroner i 2013 mod et niveau over tre milliarder kroner i årene 2009-2011 - spiller en lang række forhold ind i effektiviseringen af produktionsapparatet.

pix_Vestaspix_Vestas


Det vigtigste forhold er, at Vestas er lykkedes med at reducere sin kapitalbinding i produktionsapparatet - som kaldes nettoarbejdskapitalen - markant. Det skyldes primært et voldsomt fald i varebeholdninger, ligesom tilgodehavender er nedbragt markant.

Varebeholdningerne er således nedbragt til 1.425 millioner euro fra 2.244 millioner euro et år før. Det svarer til en reduktion på 819 millioner euro eller hele 6,1 milliarder omregnet til danske kroner.

Når varebeholdningerne er reduceret så markant, skyldes det først og fremmest, at Vestas er blevet hurtigere til at producere sine vindmøller og få dem leveret til kunderne. Antallet af megawatt under produktionen er således reduceret med 18 procent til 1.604 megawatt ved årets udgang mod 1.953 megawatt et år før. Prisen pr. megawatt er omkring en million euro, så den forbedring nedbringer varebeholdningen med flere milliarder kroner.

Vestas’ effektiviseringer af produktionsapparatet betyder, at nettoarbejdskapitalen ligefrem var negativ med hele 4,5 milliarder kroner i 2013 - og det er rigtig godt, nærmest ufattelig godt. På almindelig dansk betyder det, at summen af forudbetalinger og gælden til underleverandører overstiger summen af varebeholdninger og tilgodehavender.
 
Sammen med det lave investeringsniveau betyder det, at Vestas har leveret frie pengestrømme på mere end en milliard euro i 2013, som har barberet gælden fra et problematisk højt niveau til ingenting - bortset fra et obligationslån. Vestas er dermed reelt gældfri, mens gældspuklen så nærmest uoverkommelig ud for et år siden.

På omkostningsfronten har Vestas dog også været hjulpet af det lavere aktivitetsniveau, der alt andet lige gør det nemmere at have en hurtig og effektiv produktion - omsætningen faldt i 2013 med hele 19 procent til ca. 45 milliarder kroner.

Vestas123Vestas123


Den gode spørgsmål er så, om Vestas kan holde den imponerende effektivitet i produktion, når der igen kommer vækst i forretningen.

Vestas siger selv, at der er yderligere forbedringer at hente i produktionen, men venter dog kun positive pengestrømme på minimum 300 millioner euro i år mod altså godt en milliard euro sidste år. Og investeringer ventes vel at mærke fortsat holdt på et minimum i år. Med andre ord har 2013 budt på ekstraordinære forbedringer af produktionen, som i kroner og øre næppe kan gentages, når aktivitetsniveauet stiger. 

Vestas har til gengæld været smarte ved at udnytte situationen som gældsfri til at sikre sig en ny og bedre bankaftale og hente frisk egenkapital ved salg af nye aktier, mens alt ser lyst ud.
 
Det stærkere, finansielle fundament betyder, at Vestas sandsynligvis ikke længere vil tabe ordrer til konkurrenter som Siemens og General Electric, der har enorme finansielle ressourcer i ryggen. Kunderne kan nu igen være trygge ved at placere ordrer hos Vestas, hvilket er helt afgørende, hvis Vestas skal leve op til sit mål om at vokse hurtigere end markedet i de kommende år.

Vindmøller Vestas


Når det er sagt, så er der ikke udsigt til et decideret boom i vindmøllemarkedet, der flere steder er udfordret af, at mange regeringer på sigt ikke har råd til at opretholde lukrative støtteordninger til vedvarende energi.
    
Så Vestas’ vindmøller skal blive mere stadig effektive, og kunderne skal i stor stil fortsætte med at vælge Vestas’ service af møllerne, hvis Vestas skal tage de sidste skridt til at blive rigtig succesrig. Men de første skridt i genrejsningen er flot udført i 2012-2013, og det er der grund til at være stolt af i Vestas, selv om der fortsat venter hårdt arbejde de kommende år. 
 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere