Del : SMS

Regeringen klar med løsningsplan i PSO-slagsmålet

HTsol
Her er det et kæmpe solcelleanlæg på taget af storcentret City 2 i Høje Taastrup. Foto:

Forligskredsen bag energiaftalen har fået præsenteret en model, som regeringen vil bruge i forhandlingerne med EU-Kommissionen i spørgsmålet om den omstridte PSO-afgift. Kommissionen ventes at godkende planen, inden måneden er omme, og sker det, vil solcelleejerne få deres støttemillioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klima-, energi-, og boligminister, Rasmus Helveg Petersen (R) er klar med en redningsplan, der skal skabe afklaring om den danske PSO-afgift, der støtter den vedvarende energi.

EU-Kommissionen satte tidligere på året spørgsmålstegn ved støtteordningen, og det har haft vidtrækkende konsekvenser - særligt for solcelleejere på den såkaldte overgangsordning, der ikke har kunnet få den støtte, de ellers var stillet i udsigt.

I et notat med titlen »Samlet model for løsning af PSO-sagen om diskrimination«, fremgår det, at ministeriet går efter en løsning, der skubber den endelige afklaring af diskriminationsproblematikken frem til 2017, såfremt Danmark opfylder tre forhold.

EU-Kommissionen er imod, at Danmark med det nuværende PSO-system forfordeler el produceret i Danmark frem for el produceret i udlandet, men solgt i Danmark.

»Med denne løsning anses diskriminationen for håndteret for 2015 og 2016, hvormed de verserende statsstøttesager kan godkendes frem til udgangen af 2016. Kommissionen har ligeledes tilkendegivet, at den er klar til at signalere, at den ikke ser noget problem i at re-notificere (godkende påny, red.) statsstøtteordningerne efter 2016, forudsat, at Danmark håndterer diskriminationsproblematikken også fra og med 2017. Med ovenstående løsning behøver Danmark således ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvordan diskriminationsproblematikken løses fra og med 2017«.

Det betyder ifølge kilder, som Berlingske har været i kontakt med, at de solcelleejere, der venter på deres statsstøtte, kan få den udbetalt, såfremt EU-Kommissionen godkender ministerens handlingsplan.

Godkendelse på vej

Der er imidlertid ikke truffet nogen afgørelse i Bruxelles endnu. Forventningen blandt samtlige kilder, som Berlingske har talt med, er dog, at Kommissionen siger ja til løsningen, som Rasmus Helveg Petersens ministerium lægger op til i notatet.

»Som jeg har hørt det, skulle det være sikkert,« lyder det fra én.

»Det er min opfattelse, at EU-Kommissionen vil sige ja til den her model,« siger en anden.

Der regnes bredt med, at der er truffet en endelig afgørelse på spørgsmålet i løbet af oktober. Første november tiltræder Margrethe Vestager nemlig som konkurrencekommissær, og forventningen blandt nogle aktører er, at man vil undgå at få beskyldninger om nationale særinteresser blandet ind i sagen.

Desuden har mange solcelle-ejere fået fingrene og forretningen gevaldigt i klemme i den manglende solcellestøtte, og den situation kan Rasmus Helveg Petersen ikke affinde sig med:

»Den usikkerhed kan vi ikke leve med. Jeg vil derfor personligt følge op over for konkurrencekommissær Almunia, så vi hurtigst muligt kan finde en stabil løsning,« lød det i september fra ministeren. Det er altså denne løsning, som forligskredsen bag energiaftalen har fået præsenteret.

Tre vigtige punkter

Som ovenfor nævnt er det nødvendigt, at Danmark har "konfirmeret" tre forhold over for Kommissionen for at kunne få denne løsning endelig på plads.

Det første punkt er, at Danmark skal give tilsagn om, at man vil tilpasse sin solcellelovgivningen til EUs nye retningslinjer for statsstøtte inden 2016. Hvad den tilpasning konkret skal indeholde, er blevet forelagt forligskredsen i et andet notat, men Berlingske er ikke i besiddelse af dette notat.

Desuden stiller EU også et krav vedrørende statsstøtten til vind, men de dybere elementer i disse krav er heller ikke redaktionen bekendt.

Som det tredje og sidste punkt skal der etableres en udbudsmodel, der åbner sig mod udlandet.

Der skal udbydes 20 megawatt (MW) solceller om året, hvor højst 2,4 MW udbydes til udlandet under en række forbehold. Den øgede PSO-udgift ved udbudsmodellen skønnes at være op mod otte millioner kroner, og modellen forventes at kunne iværksættes i løbet af 2015.

Fra politisk side er der udbredt enighed om, at det er en god løsning, som Rasmus Helveg Petersen har præsenteret for forligspartierne, og flere giver også udtryk for, at det er billigt sluppet, hvis Kommissionen ender med at sige ja til den fremlagte aftale.

Klima,- og energiministeriet har ikke ønsket at kommentere redningsplanen over for Berlingske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere