Del : SMS
Berlingske Business

Nyt solprojekt vil sprænge alle rammer

hd089er
Et stort, andelsejet solcelleprojekt kan med ét bruge alt statsstøtte til solceller i Danmark. Arkivfoto Foto:

Et kæmpe andelsejet projekt vil sprænge alle rammer for solceller i Danmark. Salget af i alt 475.000 andele i solcelleprojektet begynder torsdag, men politisk usikkerhed kan spænde ben.

Artiklen fortsætter under annoncen
Nu kan alle danskere blive medejere af den grønne omstilling. Det er ideen bag landets hidtil største solcelleprojekt med navnet Danske Solhaver. Projektet er samtidig så stort og dyrt, at det kan blive en ny bombe under den danske solcellelov.

Det kæmpe solcelleprojekt skal sælges i andele, og både politisk og fysisk sprænger det alle rammer. Det består af 475 solcelleanlæg på samlet 190 MW fordelt i hele landet – det sættes til salg i 475.000 andele – og statsstøtten på i alt 1,2 mia. kroner er så omfattende, at den kan sprænge det tidligere loft for støtte til solceller.

20BUSMikkel-Palsby#2.jpg

»Vi mener, at Danske Solhaver rummer meget af det, man gerne vil med den grønne omstilling i Danmark. Det er placeret over hele landet, ejerskabet er decentralt, og på den måde sendes statsstøtten tilbage til forbrugerne af strømmen. Samtidig er solcellerne et godt supplement til de store mængder vindenergi i det danske energisystem,« siger Mikkel Palsby, der er bestyrelsesformand i Danske Solhaver.

Hvert solcelleanlæg vil blive omkranset af et levende hegn, så det ikke skæmmer landskabet. Derfor navnet »solhave«. Anlæggene skal stå hos landmænd fordelt i 61 kommuner, og hvert anlæg fylder omkring to fodboldbaner.

Et års planlægning

Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij skal blandt andet koordinere opførelsen af solcelleanlæggene og kalder projektet »virkelig spændende«.

»Det her er en sympatisk andelstanke om at producere vedvarende energi, som alle danskere kan købe en del af. Samtidig er vi som ingeniørvirksomhed altid interesserede i at lave gode tekniske løsninger,« siger Jacob Ilsøe, gruppeleder hos Grontmij.

Der er indgået forhåndsaftale med TopDanmark om forsikring af solcelleanlæggene.

Salget af de første andele begynder torsdag, men der er betydelig usikkerhed forbundet med projektet. Endnu mangler de 475 solcelleanlæg således at blive godkendt til at få en høj statsstøtte på 1,16 kroner pr. kWh. Og der er flere benspænd på vejen, før det kan ske. Projektet blev planlagt, og der blev indgået aftaler med landmænd og en kinesisk leverandør af solpaneler, før daværende energiminister Martin Lidegaard (R) med et hasteindgreb ændrede solcelleloven i marts sidste år. Efterfølgende fremlagde forligskredsen – som består af alle partier på nær Liberal Alliance – en overgangsordning, som skulle hjælpe virksomheder, der har investeret i god tro.

Udfordrer politisk loft

Første skridt for Danske Solhaver er derfor at få afklaret, om man er omfattet af overgangsordningen. Hidtil har Energistyrelsen afvist at vurdere, hvorvidt nogen solcelleprojekter er omfattet af overgangsordningen, da man afventer en godkendelse af statsstøtte til solceller i EU.

Af samme grund har Danske Solhaver bevidst valgt ikke at sende en ansøgning til Energistyrelsen, da man frygter, at Klima- og Energiministeriet med et hasteindgreb vil ændre loven endnu en gang og dermed spænde ben for projektet.

ljkadf3

I dag er der opført cirka 580 MW solceller her i landet. Derudover er der truffet politisk aftale om at støtte opførelsen af 20 MW om året frem til 2020 – altså yderligere 140 MW i alt. Politikerne har vedtaget et finansieringsloft på i alt 800 MW solcelleanlæg i 2020. Men da Danske Solhaver i alt vil være 190 MW, sprænger det finansieringsrammen og sender det samlede antal solceller i Danmark op på 910 MW. Selskabet fremhæver, at grøn energi fra Danske Solhaver vil være billigere end fra f.eks. havmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak.

Venstre er positiv

På Christiansborg bliver projektet positivt mødt af det største oppositionsparti, Venstre. Partiets energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, vurderer umiddelbart, at projektet lever op til de gældende regler.

»Hvis det viser sig, at det projekt holder sig inden for de rammer, vi har vedtaget, så skal man selvfølgelig have mulighed for at opføre det. Jeg synes, det ser sådan ud – men det må myndighederne i sidste ende afgøre. Grundlæggende synes jeg, det er et spændende projekt på grund af det lokale ejerskab og fordelingen af mindre anlæg over hele landet,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Det er dog ifølge energiordføreren helt afgørende, at man ikke sprænger den økonomiske ramme for energiforliget. Derfor må andre tiltag lade livet, hvis dette projekt kører igennem.

»Den samlede økonomiske ramme for energiforliget skal overholdes. Derfor må der skæres andre steder, så økonomien holder,« siger Lars Chr. Lilleholt.

solceller

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) ønsker endnu ikke at forholde sig til det enorme solcelleprojekt.

»Ud fra det materiale, jeg har set, er det vanskeligt at forholde sig til projektet. Jeg vil blot stilfærdigt minde om, at reglerne for støtte til solceller endnu ikke er trådt i kraft, og at vi fortsat afventer indholdet af EUs afgørelse om statsstøttespørgsmålet,« siger han i en skriftlig kommentar.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere