Del : SMS
Berlingske Business

Nyt hul i solcelleloven

03BUSOBS-TIL-BM-Peter-Godsk_Business
Landmand Peter Godskesen fra Ferritslev på Fyn har planer om at sætte et 80 kW solcelleanlæg op på taget af en af sine maskinbygninger.

Endnu et uforudset hul er dukket op i den omstridte solcellelov. Hullet åbner for uendeligt store solcelleanlæg på taget af erhvervsbygninger. Nu udskydes tredjebehandlingen af loven.

Artiklen fortsætter under annoncen
Problemerne med den gennemhullede solcellelov fortsætter. For tredje gang er der dukket et hul op i den lovgivning, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i sidste uge indkasserede en »næse« for. Loven, der skulle forhindre kæmpe solcelleanlæg på landjorden, forhindrer nemlig ikke, at de store anlæg i stedet sættes op på taget af stald- eller industribygninger

Knapt har ministeren rejst sig, efter at han i sidste uge »lagde sig fladt ned« under presset fra et enigt Klima- og Energiudvalg. Nu må embedsmændene i Klima- og Energiministeriet nok en gang på overarbejde.

»(Der er) forlydender om en omfattende udbygning af solcelleanlæg på taget af bygninger,« advarer klima- og energiminister Martin Lidegaard i et brev til udvalget dateret den 29. maj 2013.

Lidegaards knibe er, at staten betaler langt mere for strøm fra solcelleanlæggene end markedsprisen. Indtil videre vurderer Klima- og Energiministeriet, at solcelleudbygningen på private hustage og landjorden minimum vil koste 2,7 mia. kroner i statsstøtte over de kommende ti år. Endnu et solcelleboom kan få den regning til at vokse.

Minister tænder advarselslamperne

Konkret har Energistyrelsen modtaget et telefonopkald fra en projektudvikler med planer »i størrelsesordenen 100 MW solceller« på taget af et antal industribygninger. Det fremgår af et nyt notat fra styrelsen, at Haderslev Kommune er blevet kontaktet af ansøgere med interesse i syv store solcelleanlæg på industritage. Ansøgere, som tidligere var interesserede i jordbaserede anlæg. Og Tønder Kommune oplyser, at det ser ud til, at solcelleanlæg flytter fra jorden op på taget af større landbrugsbygninger.

Endnu kender ingen det fulde omfang af problemet, men af frygt for endnu en solcellefadæse vil Martin Lidegaard udskyde den tredje og sidste behandling af solcelleloven. Loven skulle være færdigbehandlet i morgen.

»Det betyder, at vi hastigt kan være på vej til at overskride de 500 MW, som var anledning til at drøfte støtten, og hastigt være på vej mod de 800 MW, som var rammen for den samlede udbygning frem til 2020. Jeg finder på den baggrund, at der er anledning til, at parterne bag solcelleaftalerne snarest mødes og drøfter situationen. Jeg vil tage initiativ til en sådan drøftelse,« skriver Martin Lidegaard til Klima- og Energiudvalget.

Stor interesse for solceller

Frygten kan være velbegrundet, for landmænd står i kø for at få solceller op på tagene af deres stald- og maskinbygninger. I april holdt den sjællandske Landboforening Gefion et meget velbesøgt informationsmøde om mulighederne.

»Vi havde et informationsmøde i Sorø med omkring 200 deltagere. Det vil jeg kalde rimeligt mange. Interessen er drevet af den garanterede afregningspris på 130 øre,« fortæller Jens Egon Bjerregaard, bygningskonsulent i Landboforeningen Gefion.

Også på Fyn er interessen stor:

»Jeg har konkrete planer om at sætte solceller op på taget af en af mine maskinbygninger, fordi det kan bidrage positivt til min økonomi. Men hvis politikerne nu forringer tilskuddet, så må vi jo se, om det stadig kan betale sig,« siger den 43-årige landmand Peter Godskesen fra Ferritslev på Fyn. Han har konkrete planer om at sætte et 80 kW solcelleanlæg op på taget af en af sine maskinbygninger.

Et politisk indgreb kan nu muligvis spænde ben for projektet. Det ærgrer både Peter Godskesen og direktøren i den virksomhed, som skal levere hans solcelleanlæg.

»Først smadrede politikerne markedet for private solceller, og nu ødelægger man ad flere omgange forretningsmulighederne for større anlæg. Vi er der henne, hvor det her kan blive det sidste søm til solcellebranchens ligkiste,« siger Jonas Clausen, direktør i Solcellesystemet ApS.

Enhedslisten træt af sjusk

På Christiansborg får klima- og energiminister Martin Lidegaard en hård medfart i kølvandet på sidste uges reprimande.

»Der har været meget kludder og sjusk i lovgivningsprocessen. Så meget, at det er for dårligt og ikke tilfredsstillende. Men vi har sat os i en håbløs situation, fordi vi har undervurderet potentialet i solenergi. Det er selvmodsigende og umuligt at forklare folk, at vi gerne vil fremme solenergi, når stort alle politiske initiativer handler om, hvordan vi kan bremse udbygningen,« siger Per Clausen, klima- og energiordfører for Enhedlisten.

Venstre er også ved at være trætte af ministerens slingrekurs.

»Nu må ministeren se at tage sig sammen og få det gjort på en måde, så der ikke er nogen huller. Ellers må vi udskyde lovforslaget yderligere. For vi kan ikke risikere, at der igen igen skal laves ny lovgivning. Det er helt afgørende, at den lovgivning, der kommer, holder. Og det må vi bede ministeren give os sikkerhed for. Når befolkningen konstant hører om huller, som Martin Lidegaard har overset, er der risiko for, at den folkelige opbakning til den grønne omstilling forsvinder,« siger klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V).

Klima- og energiminister Martin Lidegaard afviser at stille op til interview, men skriver i en e-mail:

»Jeg har bedt mine embedsmænd udbore spørgsmålet med henblik på en kommende drøftelse i forligskredsen. Før har jeg ikke noget grundlag at udtale mig på.«

Hvis solcelleloven skal vedtages i dette Folketingsår, er sidste frist den 28. juni.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere