Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Minister vil rydde op i klima-tilpasningen

Det skal være nemmere for kommunerne at finde penge til renovering og tilpasning af kloakker og vandforsyning.

Lovgivningen på området for klimatilpasning er alt for uklar, mener miljøminister Ida Auken (SF), der blandt andet fremhæver en bøvlet proces med at træffe de beslutninger, der skal finansiere de nødvendige tiltag.

Ministeren vil derfor have en lov, som "soleklart" fastslår hvem, der har kompetence til hvad i kommunerne.

Læs også:

Skybrud afslører eksplosion i byggesjusk

Skybrud skaber 3.000 nye byggejob

- Det har aldrig været meningen med lovene på vandområdet, at de skulle bremse kommunernes og vandselskabernes investeringer i klimatilpasning. Vi skal lave de bedste løsninger, så vi både får grundejeren til at lede sit regnvand ned i haven i stedet for i kloakken, men også får kommunerne til at opsamle vand fra kæmpemæssige skybrud på grønne arealer som for eksempel boldbaner, parker og skateboardbaner. Vi er nødt til at løse flere problemer på én gang, og det skal vi gøre sammen med kommunerne, lyder det fra miljøministeren, der netop har talt KL's skybrudskonference i Kolding.

Kommunerne skal udpege problemer

Ændringerne af lovene vil ske i en konstruktiv dialog med kommunerne og "øvrige nøgleaktører", lover Ida Auken, som  allerede til foråret vil fremlægge de første lovforslag, som skal gøre det
lettere for kommunerne at finansiere nye aktiviteter på
klimatilpasningsområdet.

Samtidigt vil Miljøministeriets nye rejsehold på området indlede deres arbejde med at bistå kommunerne i planlægningen af indsatsen.

Alle skal have en plan

- Det er i kommunerne, man ved, hvor problemerne presser mest på, så de skal selvfølgelig også være med til at bidrage aktivt. Dialog og samarbejde er afgørende her, og derfor vil jeg skabe rammerne for en styrket dialog om klimatilpasning, siger Ida Auken.

Ministeren offentliggjorde forrige uge, at hun vil bruge 10,8 millioner på at hjælpe kommunerne med at lægge planer klimatilpasning. Målet er, at alle har en deltaljeret plan inden for to år.

Læs hele ministerens tale ved kommunernes Skybrudskonference
(Miljøministeriets hjemmeside)

Læs også:

Klippeø bruger halv milliard på nye kloakker

Store spildevands-udbud møder kritik

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu