Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Medarbejdere køber grøn Grundfos-datter

Teknologifirmaet kan blandt andet lave lugtfri gylle, men har givet underskud i flere år. Nu har en gruppe medarbejdere overtaget aktiviteterne.

Efter et samlet underskud på 92 millioner de seneste seks år, meldte Grundfos i oktober ud, at datterselskabet Infarm var til salg. Samtidigt mistede 13 af 20 medarbejdere jobbet.

Nu har fem af de tilbageværende købt selskabet, skriver Metal-Supply.dk.

Ude af Grundfos-strategien

De nye ejere overtager alle aktiviter per 1. januar. og ifølge afgående
bestyrelsesformand Mads Prebensen er dét det bedste udgangspunkt for en
succesrig fortsættelse af driften.

- Vi har været i forhandling med flere potentielle købere, men netop
denne løsning sikrer, at der er kontinuitet i virksomhedens langsigtede
mål. Mål, der ikke længere er en del af Grundfos’ overordnede
strategiske målsætning, og det er også baggrunden for salget, siger
Mads Prebensen til Metal-Supply.dk.

Uændret efterspørgsel

Infarm udvikler, producerer og sælger miljøløsninger til landbruget, og har blandt andet en patenteret teknologi, som kan fjerne lugten i gylle. I spidsen for den nye ejerkreds står teknisk chef Henrik Østergaard,  og han vurderer, at behovet for bekæmpelse af landbrugets forurening af miljø og klima er uændret.

- Vi mener, at virksomheden fortsat har stort potentiale, og at der med
øget opmærksomhed på landbrugets miljøgener i fremtiden vil komme et
voksende marked for Infarms produkter, lyder det fra Henrik Østergaard.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu