Del : SMS
Berlingske Business

Lidegaard står til skarp kritik fra statsrevisorer

ML
Foto:

Tidligere energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) tilbageholdt centrale oplysninger for Folketinget inden vedtagelsen af den omstridte solcellelov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede dagen før et flertal i Folketinget 19. december 2012 skulle vedtage regeringens udskældte og efterhånden berygtede solcellelov, var den radikale topfigur og tidligere klima- og energiminister, Martin Lidegaard, orienteret om, at problemet med loven var langt større end først antaget.

Det skete i et såkaldt »svarudkast« fra Lidegaards eget ministerium, der konkluderede, at det finansieringsbehov, som lovforslaget byggede på, og som Folketinget var informeret om, var alt for lavt.

Alligevel blev Folketinget ikke informeret om, at en opjustering var på vej, under den endelige vedtagelse af loven dagen efter.


Revisionsvirksomhed

En opjustering, der ifølge kilder som Berlingske har talt med, efterlader et hul i finansieringen på op mod 1,8 milliarder kroner frem mod 2032.

PEA123

Det er en af flere konklusioner i den længe ventede rapport fra Rigsrevisionen, der kulegraver den såkaldte solcellesag. En rapport, der ifølge Berlingskes oplysninger, frembringer nye eksempler på lovsjusk i Klima- og Energiministeriet, og som forventes at udløse en af de skarpeste grader af kritik, som Folketingets Statsrevisorer kan udtale, rettet mod den nuværende udenrigsminister Martin Lidegaard for sin rolle i sagen.Formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF), ønsker ikke at udtale sig om rapporten inden offentliggørelsen. Han henviser til, at Statsrevisorerne har valgt at indkalde til pressemøde onsdag kl. 16.00.

Lovsjusk på lovsjusk

Solcellesagen begynder for alvor, da Berlingske i maj 2013 afdækker omfattende lovsjusk i Klima- og Energiministeriet. Det hele tager sit udspring i det store boom i private solcellepaneler, som fandt sted i løbet af 2012. Her mere end tidobledes antallet af private solcelleanlæg, og da staten støtter solceller, eksploderer regningen, og man vil derfor lave støttesystemet om.

Ved den ændring får man dog skabt et hul i loven, som giver mulighed for, at man kan bygge meget store solcelleanlæg på jorden med statslig støtte. Klima- og Energiministeriet er klar over dette hul, og ministeren informeres om det, før loven skal vedtages, men alligevel går man videre med loven uden at lukke hullet.

Hullet bliver dog først lukket i marts 2013 – mere end tre måneder efter, at Martin Lidegaard først blev orienteret om sagen.

Berlingske dokumenterer senere, at afgørende information om udbygningen på et kritisk tidspunkt strander en uge i Energistyrelsen, og det får Martin Lidegaard til at starte en intern undersøgelse af Energistyrelsen. Det er dog ikke nok for de politisk udpegede statsrevisorer, der bestiller en granskning af sagen hos Rigsrevisionen.

21BUSPix-baerende-indvendig.jpg

Det er den granskning, som ifølge Berlingskes oplysninger, lægger særlig vægt på, at Klima- og Energiministeriet over flere omgange har videregivet Folketinget et forkert billede af problemets egentlige omfang, fordi man mod bedrevidende har brugt gamle tal, der ikke har været opdateret. Og så nytter det ifølge lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet Sten Bønsing ikke noget, at Martin Lidegaard samme dag, som regeringens lappeløsning vedtages i Folketinget, i et skriftligt svar til Venstres klimaordfører Lars Christian Lilleholt, giver de nyeste og korrekte oplysninger.

»Det er ikke Folketingets medlemmer, der skal sammenstykke information. De informationer, som Folketinget skal have, skal de have i den rigtige sammenhæng,« siger Sten Bønsing og tilføjer:

»Hvis der foreligger et eller andet forbehold, så er det interessant at få at vide. Der er ingen tvivl om, at Folketinget skal have de rigtige informationer og de relevante informationer,« siger han.

Politiker havde ikke stemt for

Solcellelovgivningen blev vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance. Flere af de partier, der i sin tid lagde stemmer til lovændringerne og altså blev forholdt information, er stærkt kritiske over for de nye oplysninger, der er kommet frem i Rigsrevisionsrapporten. Venstres klima- og energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, ville ikke have stemt for forslaget med det samme, hvis han havde haft alle informationer:

»Hvis vi havde vidst, at problemet var langt større, end Folketinget var blevet oplyst. Og hvis vi havde vidst, at der derfor skulle sættes flere penge af til at lappe hullet, så havde vi jo haft muligheden for at udskyde 3. behandlingen og diskuteret, hvordan vi kunne have strammet loven, så hullet kunne blive lukket hurtigere og bedre,« siger Lars Christian Lilleholt, der ikke mener, at det kan være hans ansvar at sammenholde skriftlige svar fra ministeren med de informationer, man har givet til Folketinget i forbindelse med en konkret lovsag.

09BUSMartin-Lidegaard.jpg

Enhedslistens Per Clausen er ligeledes skeptisk over for behandlingen, som han og forligskredsen har fået.

»Hvis ministeren har ligget inde med den oplysning, så skulle vi naturligvis have den. Det er beklageligt, at det ikke er sket. Når det er sagt, så ville det ikke få nogen betydning for, at vi jo vedtog, at vi skulle lukke hullet i den lov«.

Tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere