Del : SMS
Berlingske Business

Island overvejer storstilet plan om eksport af grøn energi

pix-Krafla
Det geotermiske kraftværk ved vulkanen Krafla fylder ikke meget i det islandske landskab. Det er på anlæg som dette, at islændingene producerer deres billige elektricitet. Foto:

I teorien kan de europæiske hjem oplyses af elektricitet, der er produceret billigt og grønt på Island - Atlanterhavsøens beboere øjner storstilet eksporteventyr forude.

Artiklen fortsætter under annoncen
Kan Island blive en snedækket version af Saudi Arabien? Hvis parametrene er en nation, der kan forvandle billig energiproduktion til storstilet eksport, så er svaret: givetvis.

Atlanterhavsøen er placeret lige oven på en særdeles aktiv tektonisk pladezone, og det gør, at der er meget kort afstand fra overflade og jordens meget varme indre. Afstanden er ikke bare så kort, at islændingene er blevet kendt for deres trang til at bade i varme kilder. Afstanden er også så kort, at den islandske elforsyning i stor stil er baseret på geotermiske kraftværker, der producerer grøn og særdeles billig elektricitet.

Forslaget om at sende den billige strøm videre til de energihungrende europæere har været på bordet flere gange de seneste årtier. Til forskel fra tidligere, så mener eksperter ifølge avisen New York Times, at det i dag ikke bare vil være teknisk muligt at konstruere et undersøisk el-kabel - det vil også kunne forvandles til en profitabel forretning.

3.000 kilometer under havet

Det vil dog alt andet lige være en udfordring af de store. Verdens længste el-kabel løber i dag mellem Norge og Holland, og det er blot en tredjedel af den længde, det islandske projekt ville blive. Skal islændingene sættes i den europæiske stikkontakt, så vil det kræve en forbindelse på omtrent 3.000 kilometer - og det hvis man altså lader kablet gå via Skotland. Omkostningerne ventes at blive i omegnen af to milliarder dollar (ca. 11 mia. kroner).

Prisen er dog inden for rimelighedens grænser, og det får atter fortalere på Atlanterhavsøen til at rejse debatten. De økonomiske muligheder er da også store. Lige nu producerer Island store mængder billig strøm, der blandt andet bliver afsat til mineselskaberne med deres energitørstige smelteværker. De reelle el-priser er ikke lige til at gennemskue, men alt tyder på, at Island ikke ville få problemer med at tjene på el-eksport - det også fordi den islandske strøm givetvis ville kunne styre fri af miljøafgifter, da den jo stammer fra geotermiske anlæg.

Topchefen i det statsejede energiselskab Landsvirkjun, der ejer det geotermiske Krafla-kraftværk, kalder projektet både teknisk og økonomisk »gennemførligt«.

»Dette er et meget lovende projekt. Vi har en masse elektricitet til de meget få mennesker, der bor her,« siger Landsvirkjun-chefen Hordur Arnarson ifølge New York Times og tilføjer: »Det er kun naturligt at overveje at koble sig til andre markeder.«

Den hollandske boomerang

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for ideen på Island. Nogle kritikere peger på, at energieventyr har det med at ramme nationer som en boomerang. Det for eksempel som Holland, der i forbindelse med sit gaseventyr i 1970erne oplevede, hvordan indflowet af kapital satte gang i en udvikling, som gjorde, at hollændernes lønniveau tordnede op og erhverv uddøde, på grund af den ændrede konkurrencesituation med udlandet. I modsatte grøft står så Norge, der har taget toppen af påvirkningen ved at hælde utallige milliarder i sin oliefond, hvilket også skal sikre de kommende generationers velfærd.

Modargumenterne handler også om national stolthed. Atlanterhavsøens befolkning har altid været stolte af deres evne til at kunne klare sig selv trods de udfordringer, der findes i den barske natur. Et modforslag lyder, at man burde satse på at bruge billig overskudsenergi til eksempelvis drivhusbaseret fødevareproduktion - og på den måde minimere fødevareimporten. På den måde bliver man ikke afhængig af konjunkturer og politiske luner i lande, der ligger tusinder af kilometer væk.

Derudover peger kritikere på, at man skal være indstillet på at leve med de bivirkninger, der er af den geotermiske energiproduktion på Island - og den er udslip af gasser, der lugter fælt af rådne æg.

Hvor det hele ender hende, vil tiden vise. Ifølge New York Times er der dog næppe tvivl om, at diskussionen om el-eksport bliver mere og mere aktuel på Island - og det fordi lokkemaden fra Europa fortsat bliver større. I 2009 blev EU-medlemsstaterne enige om, at 20 procent af unionens energiforbrug i 2020 skal dækkes af grøn energi. Den dato nærmer sig faretruende hurtigt.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere