Del : SMS
Berlingske Business

Havvindmøller kan blive sparet væk

10BUSFoerste-moelle-paa-Anh.jpg
Fra rejsegildet på den første havvindmølle i den store havvindmøllepark ved Anholt. Fremtidige havvindmølleparker kan komme i en finansiel klemme, hvis pengene fra energiforliget bruges til solceller. Arkivfoto: Henning Bagger

Det danske solcelleboom kan stå i vejen for en af kronjuvelerne i klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) energiaftale. Venstre sår tvivl om støtte til kommende havvindmøllepark.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det voldsomme og utilsigtede solcelleboom i Danmark kan ende med at koste en kæmpe havvindmøllepark livet.

Hvis den økonomiske ramme sprænger, vil Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt ikke garantere støtte til begge havvindmølleparker i energiaftalen fra foråret 2012.

»Ingen kan udstede garantier for noget som helst, før udbuddet på parkerne er afsluttet. Der er en økonomisk ramme for, hvad de må koste. Sprænger den økonomiske ramme, er der flere muligheder. Enten at man dropper en vindmøllepark, eller at man reducerer på den vedvarende energi andre steder,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Han understreger, at han håber, forudsætningerne for energiaftalen holder.

»Men efter den seneste usikkerhed om solcellerne og den måde, ministeren har håndteret det på, kan man selvfølgelig godt have sin tvivl. Og vi vil under ingen omstændigheder være med til at gøre energiaftalen dyrere,« siger Venstres energiordfører.

Dyr vind i Tyskland og Frankrig

Havvindmølleparkerne Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW) er kronjuvelerne i den energiaftale, som alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance står bag. Havvindmølleparkerne skal efter planen samlet producere energi til omkring en mio. husstande i 2020. I efteråret udskød forligskredsen dog opførelsen af især Kriegers Flak for at finde penge til den dyre og ubudgetterede udbygning af private solceller.

Samtidig er det en forudsætning for opførelsen af de kommende havvindmølleparker, at de bliver billigere end Anholt Vindmøllepark – som klima- og energiminister Martin Lidegaard på et åbent samråd den 20. marts i år kaldte »exceptionelt dyr«. Tyskland og Frankrig betaler dog en højere afregningspris for energi fra deres kommende havvindmølleparker. Derfor bliver der i branchen sat spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at presse prisen meget under regningen for de 111 møller ved Anholt.

Fredag skrev Berlingske på den baggrund, at »tidsplanen nu er presset for Kriegers Flak, og spørgsmålet er, om Danmarks hidtil største vindmølleprojekt nogensinde bliver realiseret«.

Minister afviser al tvivl

Klima- og energiminister Martin Lidegaard afviser at stille op til interview, men han svarer på en e-mail.

»Jeg kan fuldstændig afvise, at der er sat spørgsmålstegn ved, om havvindmølleparken på Kriegers Flak bliver realiseret, som Berlingske skriver den 7. juni. Partierne bag energiforliget er enige om, at havvindmølleparken skal være i drift senest i 2020. Udbudsprocessen er allerede i gang, og det glæder mig, at mange selskaber er interesserede,« skriver Martin Lidegaard og fortsætter:

»Det er afgørende for prisen på så store projekter, at der ikke skabes tvivl om de politiske rammer. Det er alle partier bag energiforliget opmærksomme på. Det er beklageligt, at Berlingske forsøger at skabe denne tvivl.«

Regeringens støtteparti, Enhedslisten, bakker fuldt ud op om de to kommende havvindmølleparker.

»Det er et af de krav, vi har stillet for at være med i energiforliget. Det kan der ikke rykkes ved. Der eksisterer ingen tvivl om, at de havvindmølleparker skal op,« siger Enhedslistens klima- og energiordfører Per Clausen.

Prisen er dog helt afgørende.
»Forudsætningen, for at vi skal have de her parker, er, at det bliver billigere end Anholt Vindmøllepark. Nu har vi fået klare retningslinjer for, hvordan vi kan tilrettelægge udbuddet på en måde, så vi opnår en væsentligt lavere pris. Det tror vi stadig på, kan lade sig gøre,« siger han.

Lige nu knokler embedsmændene i Klima- og Energiministeriet for at skabe overblik over problemerne med solcelleloven, før Folketinget går på sommerferie 28. juni.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere