Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Grundfos åbner nyt center for vandteknologi

Koncernen anslår globalt potentiale i vandteknologi på 10 mia. euro årligt.

Grundfos åbner i dag et nyt såkaldt globalt kompetencecenter i Brøndby, hvor koncernen vil samle viden og udvikle nye teknologier, der kan bringe Grundfos i front inden for bæredygtige løsninger på verdens vandproblemer.

- Det er egentligt lidt tankevækkende, at noget så naturligt som vand kan blive et voksende problem. Men et kig på sommerens avis-overskrifter vidner om, at både for lidt eller for meget vand er et stigende problem for store dele af jordens befolkning. Klimaet er under forandring, og vi har valgt at være en del af løsningen, siger Søren Ø. Sørensen, koncerndirektør i Grundfos i en pressemeddelelse.

Han anslår, at det globale potentiale inden for området er op mod 10 mia. euro årligt.

Tæt på markedet

Placeringen i Brøndby skal bringe Grundfos tættere på både nogle af virksomhedens store kunder samt de uddannelsessteder, som koncernen samarbejder med.

- Samtidig vil vi udnytte de kompetencer, vi har på tværs i vores egen organisation for at kunne tilbyde en bredere vifte af ny viden, teknisk bistand og gennemførelse af projekter, forklarer direktøren.

Det globale center beskæftiger allerede godt 25 nyansatte medarbejdere med tilhørende regionale kompetencecentre i Rusland, Frankrig, USA og Mellemøsten. På lidt længere sigt vil kompetencecentret beskæftige op mod 150 medarbejdere i hele verden.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu