Del : SMS
Berlingske Business

Grønlandske oliedrømme tørrer ud

Cairn bekræfter gasfund ved Grønland
Det britiske olieselskab Cairn er blandt dem, der har udvist interesse for olieboringer ved Grønland Foto:

Med Statoil i spidsen har verdens olieselskaber nu sat den grønlandske oliejagt på stand by i mindst 4 til 6 år. Og det vil komme til at vare mange år, før olien eventuelt kommer til at flyde i Grønland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens Statoils boringer og jagt på olie og gas i havene i den norske del af Arktis - først og fremmest i det kæmpemæssige og stort set isfrie Barentshavet - aldrig har været større end nu, tørrer Grønlands oliedrømme om at få bingo i de isfyldte grønlandske farvande ud.

De grønlandske politikeres håb om et økonomisk og politisk selvstændigt Grønland, der bygger på et råstofeventyr, har dermed meget lange udsigter. Berlingske erfarer fra kilder i olieindustrien, at der højst sandsynligt går mindst fire til seks år, før ét eller flere af de multinationale eller mindre olieselskaber indleder prøveboringer ud for Vestgrønland. Dermed trækker det ud med udsigten til, at olien for alvor begynder at flyde og give Grønland milliardindtægter i skatter.

Grønland olie

Før der er gjort et stort oliefund ved efterforskningsboringer ud for Vestgrønland, som vil være Statoils absolutte forudsætning for overhovedet at tage beslutning om at sætte en produktion i gang i denne del af Arktis, går der mange år. Det slår Runí M. Hansen, Statoils efterforskningschef for Grønland og Færøerne, i dag over for Berlingske fast med syv tommersøm.

»Vi har så stor succes med at finde olie og gas andre steder i Arktis, hvor vi øjeblikket bruger vores penge og koncentrerer kræfterne. Derfor føler vi ikke noget behov for at fremskynde nogen proces i Grønland. Mens vi bl.a. har fokus på Barentshavet, går der mange år, før der bliver produktion af olie i Grønland,« siger efterforskningschefen.

Statoil ventes i år at træffe beslutning om foreløbigt at udsætte prøveboringer ved Grønland. Når det sker, går der naturligvis endnu længere tid, før der eventuelt bliver en olieproduktion, der batter noget.

04BUSisbjerge.jpg

Statoils udmeldinger underbygger, hvad Minik Rosing, professor i geologi ved Statens Naturhistoriske Museum, tidligere på året pegede på.

»Ud fra det vi ved nu, skal man ikke forestille sig, at der vil være væsentlig olieproduktion ud for Grønland de næste årtier. Olieudvinding ligger måske 20-50 år ud i fremtiden. Og det kan være, at der slet ikke er noget olie,« sagde Minik Rosing i januar til Berlingske.

Grønlands Olie- og Mineralstrategi 2014-18, som Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, fremlagde i februar i år, kom med konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig. Landsstyrets langsigtede mål er, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes.

Og politikerne i Nuuk giver den gas: Etablering af to oliefelter, ét på 500 mio. tønder, med en produktion fra 2020, og ét på to milliarder tønder, med produktion fra 2025, vil kunne indbringe den grønlandske Råstoffonden 435 mia. kr. i skatteindtægter frem til 2060, hedder det i oliestrategien.

Set i forhold til efterforskningschef Runí M. Hansens og professor Minik Rosings klare udmeldinger er Aleqa Hammond-regeringens oliestrategi, hvor målet er at få to oliefelter i produktion inden for de næste omkring 10 år, helt urealistisk.

To multinationale olieselskaber har allerede fravalgt Grønland som efterforskningsområde. I 2010 droppede britisk-hollandske BP at byde på efterforskningslicens, og i december sidste afleverede amerikanske Exxon, verdens største olieselskab, en koncession på en licens til Grønlands råstofmyndigheder. Desuden har skotske Cairn Energy trukket stikket, lukket kontoret i Nuuk og har på ubestemt tid ingen aktiviteter i Grønland.

For Grønlands Selvstyre er olieindustriens manglende interesse og udskydelse af grønlandske prøveboringer særdeles alvorligt for politikernes håb og planer om på kort og lang sigt at realisere et grønlandsk råstofeventyr.

»Jeg tør slet ikke give et gæt på, hvornår olieboringerne kan begynde. Hvis man finder noget, må det være meget stort, for det koster meget at udvikle og producere fra feltet. Det er ikke nok bare at finde olie, men fundet skal være stort,« siger Statoils efterforskningschef Runí M. Hansen.

Over de næste mange år frem til 2040 kommer Grønlands Selvstyre med i dag knapt 57.000 indbyggere til i gennemsnit at mangle én milliard kr. i kassen, med mindre der kommer nye varige og stabile indtægtskilder, først og fremmest fra skatter på olie, gas og mineraler.

Indtægterne fra de to grønlandske hovederhverv, fiskeriet og turismen, og det årlige bloktilskud fra Danmark på 3,6 milliarder kr. langt fra nok til, at Grønlands Selvstyres indtægter og udgifter balancerer. Udgifterne til bl.a. ældreforsorg vil nemlig være kraftigt stigende. Samtidig er vækstmulighederne for Grønlands hovederhverv, fiskeriet, begrænsede, og der er fare for tilbagegang.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere