Del : SMS
Berlingske Business

Goldman Sachs forsvarer DONG-investering i skattely

USA/
Foto:

DONG Energys aktionærer har nu godkendt kapitaludvidelsen i selskabet. Ifølge storbanken Goldman Sachs er det »helt normalt«, at selskabets investering på 8 mia. kroner sker gennem skattely.

Artiklen fortsætter under annoncen

DONG Energy blev kastet ud i en hidtil uset mediestorm. Knap 200.000 danskere skrev under i protest. Og til sidst gik regeringen i opløsning med SFs exit. Den amerikanske storbank Goldman Sachs satte Danmark på den anden ende, men nu står det klart, at selskabet køber DONG-aktier for otte mia. kr.

På en ekstraordinær generalforsamling i DONGs sorte mastodontbygning i Gentofte godkendte de eksisterende aktionærer torsdag den omdiskuteredekapitaludvidelse. Mens godkendelsen reelt var en formalitet, var alles øjne rettet mod en enkelt person. Martin Hintze hedder han. Den økonomiuddannede Goldman Sachs-direktør af tysk oprindelse træder om kort tid ind i DONGs bestyrelse, og efter langt tids tavshed stillede han for første gang op til interview om milliardinvesteringen i DONG.

martin hintze

Vi møder Martin Hintze og hans danske kollega Michael Bruun i et lyst lokale hos DONG, hvor de ikke lægger skjul på, at sagens eksplosive udvikling overraskede dem.

»Vi blev virkelig overraskede både over den politiske debat og den ophedede debat i offentligheden. Processen havde været mere end et år undervejs, og der har været bred politisk opbakning, så udviklingen overraskede os,« siger Martin Hintze, der er direktør i Goldman Sachs Merchant Banking Europe og medlem af selskabets investeringskomité.

Han forklarer, at Goldman Sachs holdt sig ude af debatten »af respekt for den politiske proces«.

Langt og omtumlet forløb

Forløbet omkring kapitalindskuddet i DONG har ifølge den afgående formand Fritz Schur været både »langt, omtumlet og kompliceret«. I den afsluttende fase kom det frem i offentligheden, at Goldman Sachs foretager sin investering gennem selskabet New Energy Investment baseret i Luxembourg, mens de reelle investorer gemmer sig i skattelyene Cayman Islands og Delaware. Den oplysning gjorde ikke forløbet mindre omtumlet, men ifølge den danske Goldman Sachs-direktør Michael Bruun er konstruktionen »helt normal«.

»Den eneste grund til, at vi sætter investeringen op på denne måde er for at sikre, at skat bliver betalt, hvor den skal betales. Altså for at sikre gennemsigtighed, så de enkelte investorer betaler skat, hvor de skal,« siger Michael Bruun, der er direktør i Goldman Sachs Merchant Banking og står i spidsen for selskabets investeringer i Norden.

pix-dong

En del af Goldman Sachs’ investering i DONG sker på vegne af en række danske og internationale pensionskasser og privatpersoner med forskellige skatteforhold.

Michael Bruun henviser i den forbindelse til, at den danske pensionskasse Danica er medinvestorer i Goldman Sachs-selskabet New Energy Investment, og at de offentligt har understreget, at de vil betale skat i Danmark.

Ingen skat to gange

Skatteadvokaten Torben Bagge fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen har tidligere forklaret over for Berlingske Business, at den danske statskasse risikerer at gå glip af skattekroner på grund af Goldman Sachs’ selskabskonstruktion.

Ifølge EU-regler kan Goldman Sachs og andre investorer nemlig sende udbytte fra Danmark til Luxembourg uden at betale skat, og fra Luxembourg kan udbytterne skattefrit sendes videre til skattely som Cayman Islands og Delaware.

Var pengene derimod flyttet direkte fra Danmark til skattelylandene, skulle der betales udbytteskat.

Michael Bruun fastholder dog, at selskabskonstruktionen udelukkende skal sikre, at investorerne betaler skat, hvor de skal.

»Den her konstruktion tillader, at en amerikansk investor betaler skat i USA, mens en dansk investor betaler skat i Danmark. Samtidig undgår man, at man betaler skat to gange,« siger Michael Bruun og fortsætter:

»Så det overraskede os, at der var så meget debat om det her emne. Jeg vil påstå, at de fleste udenlandske investorer – hvis ikke alle udenlandske investorer – investerer gennem strukturer, der ligner denne.«Så de danske investorer som Danica vil betale skat i Danmark, mens amerikanske investorer ikke vil svare dansk skat af deres investering i DONG?

Pix-bank

»Jeg kender ikke situationen for alle vores investorer, men vi ved, at skatten vil blive betalt, hvor den endeligt skal betales. En amerikansk investor vil med al sandsynlighed betale skat i USA. Jeg kan ikke sige, om han også vil betale skat i Danmark,« siger Michael Bruun.

Stor erfaring med vind og olie

Begge Goldman Sachs-direktører understreger og gentager, at investeringen i DONG er »langsigtet«, og at storbanken ønsker at skabe værdi for alle aktionærer. Særligt DONGs sats på havvind tiltrak Goldman Sachs’ interesse.

»Denne investering giver mening for os som investor, men den giver også mening for selskabet. Vi kan bidrage med en stor erfaring inden for alle selskabets forretningsområder. Det gælder både offshore-vind, anden vedvarende energi, olie og gas, termiske kraftværker, elmarkedet samt hele infrastrukturdelen,« siger Martin Hintze.

Selv om den politiske og offentlige debat kom som en overraskelse, overvejede Martin Hintze på intet tidspunkt, om Goldman Sachs skulle trække sig fra investeringen.

»Vi havde en underskrevet aftale, og på trods af debatten var den fortsat interessant for os. Hvis du spørger, om vi ville gøre det igen, nu hvor vi kender forløbet, er svaret også ja. For vi mener, at vi er den rette investor til DONG Energy,« siger han.

I alt lyder DONGs kapitalindskud på 13 milliarder kroner, da også de danske pensionskasser ATP og PFA bliver nye medejere af selskabet, mens de fleste nuværende mindretalsaktionærer køber nye aktier.

På DONGs ordinære generalforsamling i marts ventes selskabets nye formand at blive offentliggjort.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere