Del : SMS
Berlingske Business

Fundamentet vakler under energipolitikken

Anholt Havmøllepark
Anholt Havmøllepark på 400 MW, som DONG Energy har opført. Foto:

Klimaforurening er nu så billig, at det økonomiske grundlag under sidste års store energiaftale smuldrer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen for at udlede CO2 er i dag så lav, at grundlaget for sidste års store danske energiaftale er ved at smuldre. Elprisen burde falde markant, men den grønne omstilling sender en ekstra milliardregning til danskerne.

I det store energiforlig fra marts 2012 – som alle partier med undtagelse af Liberal Alliance er med i – er der forudsat en CO2-kvotepris på 139 kroner pr. ton i 2013 støt stigende til 213 kroner i 2020. På grund af den økonomiske krise er CO2-kvoteprisen dog reelt styrtdykket til blot 30 kroner pr. ton, og analytikerne i den schweiziske storbank UBS har vurderet, at prisen kan falde helt ned til tæt på nul frem mod 2020.

Den lavere CO2-kvotepris burde få elprisen til at falde væsentligt, men her slår regningen for Danmarks grønne omstilling igennem. Friske beregninger, som Dansk Energi har foretaget for Berlingske, viser, at den lave CO2-kvotepris vil få industrien og forbrugernes bidrag til den grønne omstilling til at stige mere end en milliard kroner årligt frem mod 2020. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem et fald i CO2-kvoteprisen og en stigning i det grønne bidrag, industri og forbrugere betaler – den såkaldte PSO-afgift. Det er denne sammenhæng, Dansk Energi har regnet på.

Er der råd til nye havvindmølleparker?

I perioden 2013-2020 vil danskernes grønne bidrag således stige over ti mia. kroner. Penge, som staten må opkræve over elregningen, hvis man bl.a. vil gennemføre de store havvindmølleprojekter, som samlet skal øge den danske vindmøllekapacitet med 1.450 megawatt. Og regningen i perioden 2013-2020 stiger til 12,5 mia. kroner, hvis CO2-kvoteprisen bliver banket helt i nul.

»Vi kan se, at det økonomiske grundlag under energiaftalen skrider, og derfor bør ministeren tage initiativ til at samle forligskredsen. Alt andet ville være uansvarligt. Jeg opsiger ikke energiaftalen nu, men det her er meget alvorligt. Vi er nødt til at overveje, om der er tiltag i energiaftalen, der bliver for dyre og derfor ikke skal gennemføres,« siger Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt.

En helt afgørende del af energiaftalen er de kæmpestore havvindmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak, hvor udbudsprocessen netop er sat i gang. Nu sår det skrantende økonomiske fundament dog tvivl om de nye vindmølleparker.

»Det er klart, at når den forudsatte finansiering af nogle tiltag af en eller anden grund mangler, så må vi enten udskyde, beskære eller helt droppe nogle af de planlagte tiltag. Der kan sagtens blive tale om de kommende vindmølleparker, hvis vi skal beskære nogle investeringer«, siger Mikkel Dencker, energiordfører for Dansk Folkeparti.

Smertegrænsen er nået

I Tyskland har den grønne omstilling også sendt energipriserne på himmelflugt og skabt voldsom debat. Regeringen vil derfor lægge låg over forbrugernes voksende bidrag til den grønne omstilling. Den tyske miljøminister, Peter Altmaier, har sagt, at regeringen vil fremlægge et lovforslag, der skal låse støtten til grønne energiproducenter på sit nuværende niveau frem til udgangen af 2014. Herefter må de grønne bidrag maksimalt stige 2,5 procent om året.

Både Lars Chr. Lilleholt og Mikkel Dencker mener, at smertegrænsen også er nået herhjemme.

»Når det er sådan, at en række af vores nabolande stort set ingen PSO-afgift har, så er smertegrænsen for længst nået,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Dykket i CO2-kvotepriserne er udløst af den økonomiske krise i Europa. Den har sænket produktionen i de europæiske virksomheder og dermed udledningen af CO2 og behovet for CO2-kvoter. Samtidig er mængden af vedvarende energi øget så meget, at der er skabt et overudbud af CO2-kvoter. Det har fået CO2-kvoteprisen til at styrtdykke.

For at undgå et kollaps af EUs CO2-kvotesystem har klimakommissær Connie Hedegaard foreslået, at man tilbageholder et massivt antal kvoter, der er på vej ud på det oversvømmede marked, for at løfte priserne. Det er dog tvivlsomt, om forslaget kan komme igennem, da det møder stor modstand fra den stærke industrilobby i EU.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere