Del : SMS
Berlingske Business

Forbrugere betaler for ny ellov

10BUSelpriser.jpg
I mange af de breve, som elkunderne modtager i disse uger, fremgår det, at kunderne ikke behøver at foretaget sig noget. Men det er ikke nødvendigvis til kundens fordel. Arkivfoto: Jan Djenner

Lige nu træder en ny lov i kraft, som vurderes at koste danske elkunder millioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

1,7 millioner breve dumper i disse uger ned i postkasserne hos danske elkunder. Brevene gør opmærksom på, at en ny lov har sendt den såkaldte forsyningspligt i udbud. Men som statens energiselskab DONG Energy fremhæver i sin version af brevet:

»Du behøver ikke at foretage dig noget.«

Det er lige netop, hvad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen frygter, vil ske. Formålet med den nye lov var at øge konkurrencen på det danske elmarked, men resultatet vil efter alt at dømme blive det modsatte. Derfor risikerer danske elkunder at betale for meget.

»Hvis der ligger et brev i kuverten, hvor man i en overskrift får at vide, at man ikke behøver foretage sig noget, tror jeg ikke, at ret mange vil afsøge markedet og skifte leverandør. Faren er, at mange elkunder aldrig finder ud af, at de kan få et billigere produkt fra en anden leverandør, end de har i dag,« siger Carsten Smidt, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkret mener han, at alle elkunder burde træffe et aktivt valg og dermed øge konkurrencen. Han kritiserer også, at man lader de nuværende elselskaber sende breve ud til kunderne i stedet for at lade en neutral myndighed gøre det – også selv om der, sammen med elselskabernes brev, ligger et brev fra Energistyrelsen, som gør opmærksom på de nye konkurrencemuligheder. Selskaberne har jo selvsagt ingen inter­esse i at oplyse om alternative og billigere produkter, fordi det kan føre til, at de mister kunden.

Ti års brud på EU-lov

Det seneste år har Berlingske Business sat kritisk fokus på et elmarked præget af monopoler, og allerede under høringen af den nye lov var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stærkt kritiske. I styrelsens høringssvar tog man »klart afstand fra det fremsendte lovforslag«, som »forvrider konkurrencen på el- og naturgasmarkedet«.

Også Forbrugerrådet var kritiske i efterårets høringsfase.

»Lovudkastet forringer med ét slag forbrugerbeskyttelsen kraftigt for 85 procent af husholdningerne, fordi de tvinges ud af forsyningspligtaftalen og over på en aftale uden prisregulering eller faste vilkår,« lød det blandt andet i rådets høringssvar.

Baggrunden for den nye lov er, at Energistyrelsen igennem ti år har administreret i strid med EU-lovgivningen. Det systematiske lovbrud har Statsrevisorerne fornylig kritiseret, og der bliver nu rettet op. Men det sker på den helt forkerte måde ifølge Peter Møllgaard, der er professor og institutleder på Økonomisk Institut på CBS.

Mange millioner på spil

Hvis alle danskere skiftede til det billigste elprodukt, kunne de samlet spare mellem 250 mio. og 500 mio. kroner om året, vurderer professoren. Det svarer til 600 kroner om året for en familie i hus og cirka det halve for folk, der bor i lejlighed.

»Men elkunderne kan kun hente denne besparelse, hvis de skifter til den billigste leverandør, og det er der ikke udsigt til på nuværende tidspunkt. Derfor får vi efter alt at dømme ikke indhentet den besparelse for forbrugerne,« siger Peter Møllgaard.

Flere steder i landet foregår lige nu en hård kamp om elkunderne. Derfor har Forbrugerombudsmanden på nuværende tidspunkt modtaget i alt seks klager. Flere sager har været i høring, men der er endnu ikke truffet afgørelse.

Hvis du vil spare penge på din elregning, kan du tage sagen i egen hånd og skifte elselskab. Første skridt er at tjekke priserne på www.elpristavlen.dk.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere