Del : SMS
Berlingske Business

Energibesparelser giver bedre bundlinje for danske virksomheder

Martin Lidegaard (RV)
Klima og Energiminister, Martin Lidegaard (RV) Foto:

Virksomhederne er gode til at spare på energien, og det reducerer forbruget af den afgiftsbelagte energi. Godt for virksomhedernes pengepung og for miljøet, mener energi- og klimaminister Martin Lidegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske virksomheder har et forspring til deres udenlandske konkurrenter, når det gælder udgifter til el, varme og gas.

En ny analyse, som konsulentfirmaet Damvad har lavet for Energistyrelsen, viser, at energiudgifterne i 2009 udgjorde 5,5 procent af den samlede værdi af virksomhedernes produktion. Det tilsvarende tal for udlandet er 9,1 procent. Danske virksomheder har altså en konkurrencefordel på 3,5 procent i forhold til deres internationale konkurrenter.

18BUStraeindustri.jpg

Energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) glæder sig over tallene.

»Der er grund til at ønske dansk erhvervsliv tillykke med, at de har fået et forspring på energieffektivitet. Det er noget, der bonner direkte ud på bundlinien og gør deres konkurrencesituation bedre i forhold til udlandet. Og så er det også noget, der luner en klimaminister, fordi det er godt for klimaet og den grønne omstilling,« siger han.

Virksomhedernes brug af energi er afgiftsbelagt, og klima- og energiministeren ser de nye tal som udtryk for, at grøn omstilling og god konkurrenceevne »godt kan gå hånd i hånd«.

Er det høje energiafgifter, der er årsag til, at danske virksomheder er gode til at spare på energien?

»Der er flere forklaringer, og afgifterne er en af dem. Især i 1990erne betød det meget for virskomhedernes motivation. Rådgivning er anden ting. Og det at vi har givet energiselskaberne spareforpligtelser, så de hjælper industrien til at lave energieffektivitet, er en tredje forklaring,« siger Martin Lidegaard.

Hos Dansk Industri er der tilfredshed med, at danske virksomheder har lavere omkostninger til energi.

»Rapporten bekræfter, at dansk industri er mere energieffektiv end vores udenlandske konkurrenter. Det er en fordel for virksomhederne, og det er noget, vi kan være stolte af i Danmark,« siger chef for energi- og klimapolitik i Dansk Industri, Troels Ranis.

pix-ikeagrøn

Selv om danske virksomheder samlet set er konkurrencedygtige på energiudgifter, er der ifølge Dansk Industri skævheder, når det gælder enkelte brancher - eksempelvis gartnerier, der har et stort el-forbrug.

»Der er behov for at se vores energiafgifter grundigt igennem, og i den forbindelse glæder vi os over, at der er vedtaget et stort eftersyn af energiafgifterne henover 2014. Et vigtigt element er PSO-betalingerne, og det er vigtigt at se på behovet for en omlægning, så man ikke i særlig grad belaster el-intensive virksomheder,« siger Troels Ranis med henvisning til den såkaldte PSO-afgift på el, der skal finansiere Danmarks omstilling til en mere grøn el-produktion.

Klima- og energiministeren erkender, at der er behov for at justere på afgifterne.

»Vi er ved at kigge på, om vi kan lægge afgifterne endnu bedre end i dag, så der er ikke af nogen af de el-intensive erhverv, der kommer i klemme,« siger Martin Lidegaard.

Er det et løfte til gartnerierne om lavere afgifter?

»Ja, vi er ved at kigge på det, og jeg forventer, at der ikke vil gå meget lang tid, før vi er færdig med en analyse. Men det er en svær øvelse, fordi det skal godkendes af EU, og derfor skal vi tænke os godt om.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere