Del : SMS
Berlingske Business

Embedsmænd forholdt Lidegaard afgørende oplysninger

lidegaard solceller
Overskrift
Minister Martin Lidegaard vil nu have ryddet op i Klima- og Energiministeriet. Foto:
Video Article type "" is not supported.

Energistyrelsen kendte i syv dage til en voldsom og utilsigtet udbygning af solceller på taget af erhvervsbygninger uden at orientere energiminister Martin Lidegaard (R). Ministeren vil nu have kulegravet sin egen styrelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu skal der ryddes op i Klima- og Energiministeriet. Oven i den seneste måneds problemer med solcelleloven kommer det nu frem, at embedsmænd i Energistyrelsen i en uge kendte til en omfattende udbygning af solceller på tage uden at orientere deres minister Martin Lidegaard. Den manglende information førte torsdag til, at ministeren i et åbent samråd gav forkerte oplysninger til Folketinget.

»Det er højest utilfredsstillende«, siger Martin Lidegaard, og Klima- og Energiministeriets departementschef, Thomas Egebo, skal nu have en »alvorlig snak« med Energistyrelsens ledelse. Ministeren vil nemlig have kulegravet sin egen styrelse, der er kendt for at være særdeles magtfuld.

Det sjældne tiltag kommer, efter at Martin Lidegaard i det åbne samråd torsdag sagde, at han »ikke forventede en udbygning af taganlæg af meget betydelig størrelse«. På det tidspunkt havde Energistyrelsen i en uge vidst, hvor voldsomt omfanget af større solcelle­anlæg på taget af erhvervsbygninger kan blive. Men den information blev ikke videregivet til ministeren, understreger han.

»Jeg har nu bedt min departementschef om at tage en alvorlig snak med Energistyrelsens ledelse. Det her skal selvfølgelig kulegraves, og jeg vil ikke i den situation igen,« siger Martin Lidegaard.

Energistyrelsen erkender fejl

I efteråret blev klima- og energiministeren informeret tre gange af sine embedsmænd om frygten for en voldsom udbygning med gigantiske solcelleanlæg på bar mark. Frygten blev til virkelighed. Kombinationen af høj statsstøtte og billige solceller udløste en langt større udbygning af solceller på bar mark, end nogle politikere havde forestillet sig. Siden har ministeren fået en næse af et enigt Klima- og Energiudvalg for sin håndtering af sagen.

Nu viser det sig, at problemet med større solcelleanlæg på taget af bygninger meget vel kan blive lige så stort som problemet på bar mark. Martin Lidegaard »garanterer« dog denne gang, at han ikke har været orienteret. Energistyrelsens direktør, Ib Larsen, indrømmer fejlen blankt.

BM

»Jeg beklager, at Energistyrelsen har bragt ministeren i denne situation. Jeg vil nu kigge på sagsgangene i Energistyrelsen, så en lignende situation ikke gentager sig,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Om der kommer til at rulle hoveder – og hvilke, afhænger af departementschef Thomas Egebos undersøgelse af forløbet. Det er nemlig departementschefen – ikke ministeren – der skal foretage eventuelle fyringer.

Lidegaard overlever som minister

Politisk kommer den nye, uheldige episode ikke til at koste Martin Lidegaard ministertaburetten, for Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, understreger, at han er tryg ved, at Martin Lidegaard griber ind og får styr på ministeriet. Per Clausen kalder dog forløbet i ministeriet for »ikke acceptabelt«.

Hos oppositionen kalder Venstres energi­ordfører, Lars Chr. Lilleholt, det »dybt kritisabelt, at ministeren ikke har styr på sit ministerium«, mens Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, mener, at forløbet har »skadet tilliden« til ministeren.

Solcelleloven skal til tredjebehandling i Folketinget på fredag 28. juni.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere