Del : SMS
Berlingske Business

Dong-selskab vil forvandle halm og sprit til ny eksportsucces

Inbicon
 DONG's bioethanol afdeling i Kalundborg, Inbicon. Her køres halmen frem mod produktionen. Foto:

En håbefuld ny dansk teknologi til fremstilling af sprit af halm og stængler fra sukkerrør til benzin kan udvikle sig til en eksportsucces for DONG i Kina og Brasilien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den unikke teknologi med brug af halm og stængler fra majs og sukkerrør til fremstilling af bioethanol til benzin til biler er udviklet på DONG-virksomheden Inbicons pilotanlæg i Kalundborg, som er en del af holdingselskabet New Bio Solutions.

"Hvis vores satsning på markederne i Kina og Brasilien lykkes, er ambitionen helt klart i løbet af få år at skabe solid og stor overskudsforretning på det her. Lykkes det, er fundamentet lagt til at opnå en stærk position med teknologien på verdensmarkedet," siger administrerende direktør Henrik Maimann fra New Bio Solutions.

DONG-selskabet satser på indtægter af royalties og salg af licenser til kunder, der med den nye teknologi vil bygge store anlæg til fremstilling af den såkaldte andengenerations bioethanol, altså grøn benzin.

Henrik Maimann håber forretningen bliver en så stor en succes, at der indenfor de kommende år bliver skabt mange nye job i både DONG og rådgivende ingeniørfirmaer som Cowi, der bistår DONG.

I dag har Inbicon 65 ansatte. Kineserne er meget interesserede i de nærmeste år at bygge mange fabrikker til fremstilling af bioethanol af halm og majs, mens brasilianerne vil basere benzinfremstillingen på rester af sukkerrør. I de seneste to år er der på det kinesiske og brasilianske marked skabt fine rammer for en kommerciel produktion af andengenerations ethanolen, tilføjer han.

"Får vi gennembrud og succes med at sælge licenser til kunder, der i 2014 og 2015 vil bygge anlæg med brug af vores teknologi, satser vi samtidig på løbende indtægter på royalties for hver liter ethanol, der bliver produceret på de enkelte anlæg," siger Henrik Maimann.

Konkret er målet at levere licenser til teknologi til en række biobenzin anlæg i løbet af de næste år, først og fremmest til Kina og Brasilien, dernæst i Malaysia og måske på længere sigt i Europa. Om kort tid ventes den nystiftede privat-statslige Klimainvesteringsfonden at skyde 10 mio. kr. i DONGs udviklingsselskab, New Bio Solutions kinesiske datterselskab, for at udbrede Inbicon-teknologien på det kinesiske marked.

For DONG handler om at få investorer til at bygge de første anlæg med produktion af 60 til 90 mio. liter ethanol om året pr. anlæg, som DONG og Klimainvesteringsfonden vil investere i som mindretalsaktionærer.

"Når teknologien først er demonstreret, så forventer vi et markant marked for vores teknologi i både Kina og Brasilien. Regeringen i Beijing har en politisk målsætning om, at der bliver bygget over 500 store kommercielle bioethanolanlæg inden 2020, hvor der kan blive en markant produktion af brændstof," siger direktør Henrik Maimann.

Indtil videre er der fra forskellige investorer investeret, herunder EU, op mod én milliard i Inbicon-anlægget i Kalundborg. DONG tegner sig for godt halvdelen af udgifterne.


 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere