Del : SMS
Berlingske Business

DONG lader konkurrenter kigge på hemmelighederne

26BUSAnholt-Havmoellepark-D.jpg
Offshore-parken Anholt på 400 megawatt er et af DONG Energys største projekter indtil videre. Vindmølleproducenten deler nu ud af mange af erfaringerne omkring havvindmøller. Foto: Henning Bagger

I kampen for at presse prisen på havvind ned åbner DONG Energy nu for sin viden på området, så konkurrenterne kan kigge markedslederen over skulderen. God idé, siger ekspert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er dårligt nyt til industrispioner. For snart er der et område mindre, hvor det kan betale sig at aflure markedslederens fiduser.

Det danske energiselskab DONG Energy vil nemlig til at dele mange af sine erfaringer omkring havvindmøller. Og det er ikke kun med universiteter og underleverandører – det er også med selskabets skarpeste konkurrenter.

»Vi tror på, at vi gennem deling af løsninger kan hjælpe industrien på plads. Vi har brug for, at viden bliver delt, så det ikke kun er DONG Energy, der bygger offshore-vind, men at det er hele industrien, der lykkes,« siger Tove Feld, der er vice president i DONG Energy Wind Power.

»Vi går foran, fordi vi er markedsførende, og dermed mener vi, at vi har en forpligtigelse til at hjælpe industrien på vej.«

Klapjagt på kroner

Der er mange forretningsmænd, der vil rynke noget på næsen over at skulle lade sine konkurrenter kigge ens virksomhed i bedene. Men der er en mening bag galskaben i DONG Energys tilfælde. Det helt store emne, hvorend man kigger hen i vindbranchen, er spørgsmålet om, hvordan man kan gøre havvind konkurrencedygtigt. Vindmøller på land er så småt ved at kunne konkurrere med fossile brændstoffer, men det er langtfra tilfældet med vindenergi på havet.

Store dele af branchen har sat sig det klare mål, at omkostninger skal ned med 40 procent inden 2020. Det er et ambitiøst mål, der på ingen måde når sig selv. Derfor hører man også fra store spillere, som Siemens og nu DONG Energy, at man skal kigge mod en industrialisering af offshorevind, som man blandt andet kender det fra bilindustrien. Men det kræver først og fremmest volumen for underleverandørerne. En volumen der i dag kan være svær at opnå, fordi DONG, E.On, Vattenfall og andre energiselskaber har forskellige krav til deres vindmølleparker på havet.

Få hemmelige kort

Her forklarer Tove Feld, at DONG vil gå forrest i et forsøg på at introducere standard-moduler og industrikrav, så alle under­leverandører ved, hvad de har med at gøre. Desuden vil energiselskabet også dele flere innovative teknologier, som for eksempel selskabets nye sugebøttefundament, der, som navnet antyder, suger sig fast på havbunden.

»Der kan være nogle data fra vores vindfarme, som vi ikke kan dele ud fra af kommercielle årsager. Vores strategiske overvejelser vil vi heller ikke dele. I en periode. Men så tror jeg, at vi også deler dem med udvalgte dele af industrien,« siger Tove Feld.

»Det er klart, at det er en meget stor grad af åbenhed. Især i forhold til hvad man tidligere har set.«

Siemens Wind Powers tekniske direktør, Henrik Stiesdal, har løbende kritiseret omkostningsniveauet i branchen og skudt med skarp på flere energiselskaber – med DONG som den enlige undtagelse.

»Nogen fra serieproduktionen er nødt til at komme ind og sige, at det er sådan her, man skal gøre, hvis man virkelig skal have noget volumen,« sagde han tidligere på måneden til Berlingske.

Ros fra branche og ekspert

At DONG Energy nu tager teten til at få retningslinjer på området, modtager ros fra flere sider. Stine Haakonsson, der er lektor på CBS og har forsket i vindmøllebranchen, er en af dem, der giver en cadeau med på vejen:

»Markedet for vindenergi er ikke modent endnu, og man konkurrerer med energiformer, der for længst er konsoliderede, og hvor infrastrukturen er på plads,« siger hun.

»Det er ikke alt, man nødvendigvis skal dele, for man skal have nogle kernekompetencer. Men der er en fordel i at dele viden, for det kan give et boost til industrien.«

Stine Haakonsson fremhæver den amerikanske bilindustri som et godt eksempel på en sektor, hvor man har tidligere har delt viden på højt niveau for at etablere industrien.

»Hvis man deler viden, vil der være tabere og vindere på den lange bane, men hvis ikke man gør, vil alle ende som tabere,« siger hun.

Den samme opfattelse har man også hos brancheforeningen Vindmølleindustrien. Her er man ligesom DONG og Siemens bevidst om, at der skal en højere grad af storskalaproduktion til, hvis omkostningsreduktionerne skal lykkes:

»For at vi kan industrialisere, kræver det et fælles bud på tværs af aktørerne, så vi kan få en mere strømlinet produktion. Jeg synes, at alle bør tage imod fra DONGs side, så de kan få reduceret omkostningerne så meget som muligt,« siger direktør i Vindmølleindustrien Jan Serup Hylleberg.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere