Del : SMS
Berlingske Business

DONG Energy besvarer kritik med ny kæmpeinvestering

pix-mølle
Foto:

Den statsejede energikæmpe er den seneste uge blevet kritiseret for et for højt og ikke tilstrækkelig kontrolleret investeringsniveau - DONG Energy svarer igen med en milliardinvestering i en ny vindmøllepark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statens energiselskab DONG Energy møder Statsrevisorernes kritik af blandt andet for høje investeringsniveauer med en ny investering i en britisk offshore vindmøllepark til omkring en mia. euro – altså syv en halv mia. kroner.

Meldingen om den nye milliardinvestering kom onsdag aften umiddelbart efter, at Statsrevisorerne afsluttede deres pressemøde på Christiansborg. Her bemærkede Statsrevisorerne blandt andet, at DONGs investeringsniveau har været på grænsen af, hvad selskabet selv kalder forsvarligt. Umiddelbart ligner meldingen om den nye park et nøje timet signal, hvor DONG vil signalere til omverdenen, at »vi har styr på forretningen«.

Direkte adspurgt afviser DONGs adm. direktør Henrik Poulsen dog over for Berlingske Business, at energiselskabet har tænkt i de baner.

»Jeg kan godt se tanken, men det er oprigtig talt et tilfælde. Vores bestyrelses kalender bliver fastlagt med et par års horisont, og tilfældet ville, at vi for meget lang tid siden havde lagt et bestyrelsesmøde i DONG Energy i onsdags. Det møde sluttede hen ad eftermiddagen, og lige så snart bestyrelsen har truffet beslutning om en investering af den størrelsesorden, er vi forpligtet til at melde det ud,« siger han.

Den nye vindmøllepark hedder Westermost Rough, den bliver på 210 MW, hvilket svarer til over 200.000 husstandes årlige elforbrug, og kommer til at ligge ud for den britiske østkyst.

Store møller en bedre forretning

Westermost Rough er den første offshore vindmøllepark, hvor Siemens’ enorme 6.0 MW-turbiner kommer i kommerciel brug. I alt skal der 35 møller til for at levere de 210 MW, og møllerne bliver de første i en allerede indgået rammeaftale på 300 6.0 MW-møller mellem DONG og Siemens. Til sammenligning skulle der 91 møller til, da DONG i 2008 og 2009 rejste offshore vindmølleparken Horns Rev 2 ved den jyske vestkyst.

De større og færre møller er en fordel både for DONG og de forbrugere, der skal betale elregningen.

»Både DONG Energy og elkunderne har glæde af de store møller, for de er mere effektive. Derfor bliver prisen pr. produceret kilowatttime billigere, i takt med at turbinerne bliver større, selv om de store møller er dyrere pr. styk,« siger Rasmus Lund, programleder på 6.0 MW-møllen hos Siemens Wind Power.

Endnu er 6.0 MW-møllen kun i demonstrationsfasen, men om et år skal den ifølge aftalen med DONG være klar til kommerciel brug. Det skræmmer nu ikke Siemens’ programleder.

»Vores prototyper kører rigtig godt, og vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til, at projektet vil køre efter planen. Ellers ville vi jo aldrig gå ind i sådan et projekt med DONG. Hvis et projekt på 35 møller af den størrelse går galt, kan det jo virkelig ramme os, så det har vi lavet alle vores risikovurderinger på,« siger Rasmus Lund.

Rigsrevisionens beretning afslørede i sidste uge, at DONG har haft problemer med økonomistyringen og overskredet budgetterne på flere af sine store havvindmølleprojekter de seneste år.

Den danske Horns Rev 2-park blev over 400 mio. kroner dyrere end budgetteret (12 procent dyrere), mens britiske Gunfleet Sands gik næsten en mia. kroner over budget (28 procent dyrere). Kun tiden kan vise, om DONG formår at holde sig inden for budgettet ved Westermost Rough.

Fokuserede investeringer

I forhold til den fremtidige økonomi­styring understreger DONGs adm. direktør Henrik Poulsen, at man er »meget opmærksom« på kritikken af selskabet.

»Vi har ikke råd til at investere meget bredt og i alt muligt, men vi har råd til at investere fokuseret i de forretninger, som vi er overbeviste om vil skabe god værdi for os og også bidrage til vores overordnede ambition om at transformere vores energisystem i retning af mere vedvarende energi. I den sammenhæng passer Westermost Rough godt ind,« siger Henrik Poulsen.

Energiselskabet har varslet offentliggørelsen af en ny strategi 27. februar, men hidtil har Henrik Poulsen holdt fremtidsplanerne internt i selskabet. Nu slår han dog fast, at offshore vind også kommer til at spille en afgørende rolle for DONG i fremtiden.»Det er klart, at vi naturligvis har tænkt godkendelsen af Westermost Rough ind i den overordnede strategi, som vi vil melde ud 27. februar.

Dermed ligger det implicit, at wind power vil være en af hjørnestenene i den strategi, vi kommer med,« siger Henrik Poulsen.Ud over den nye strategi har statens energiselskab meldt ud, at man skal frasælge »ikke-kerneaktiviteter« for ti mia. kroner i 2013 og 2014 for at genoprette økonomien.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere