Del : SMS
Berlingske Business

DONG-chef angriber Poul Nyrup

æharg
Overskrift
DONGs koncernchef Henrik Poulsen går nu i talkrig med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Foto:
 

DONG Energys koncernchef Henrik Poulsen går nu til angreb på den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Socialdemokratens beregninger har »ikke hold i virkeligheden,« siger koncernchefen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu gider han ikke mere. DONG Energys koncernchef Henrik Poulsen er godt og grundigt træt af de mange tal og beregninger, der flyver gennem luften i den ophedede debat om nye ejere til energiselskabet.

»Det er klart, at hvis man i sin beregning vælger fuldstændigt at se bort fra en fem-seks årig finanskrise og den igangværende omstilling af energisektoren, så kan man komme frem til nogle meget store tal. Men det er altså tal, der ikke har hold i virkeligheden,« siger Henrik Poulsen til Berlingske Business.

Regeringen vil sælge 26 procent af DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs samt pensionskasserne ATP og PFA. I aftalen værdiansættes DONG til 31,5 mia. kroner. Henrik Poulsens reaktion kommer efter, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i dag kritiserer aftalen med Goldman-konsortiet i kraftige vendinger.

»Hvis man bruger finansverdenens egne tommelfingerregler, er DONG mindst det dobbelte værd - altså 60 til 80 milliarder kroner i stedet for de godt 31 milliarder, der er udgangspunkt for handlen,« siger Poul Nyrup til Politiken.

Nyrup_DONG_Business

Men det er helt forkert ifølge DONG-chefen.

»Når Poul Nyrup siger, at DONG Energy burde værdiansættes til 60-80 mia. kroner, så vælger han at se bort fra det massive tab i indtjeningen, vi har haft på vores termiske kraftværker og gaskontrakter de seneste år,« siger Henrik Poulsen.

En af tommelfingerreglerne til at udregne et selskabs børsværdi er at tage udgangspunkt i indtjeningen. En samlet værdi på 60-80 mia. kroner ville ifølge DONG-chefen kræve, at man ganger indtjeningen med 9 eller 10, men konkurrerende selskaber handler til en »multipel« på 6-7. Han henviser til, at man i en række af de »alternative beregninger« glemmer at trække DONGs gældsforpligtelser på mere end 50 mia. kroner fra selskabets værdi.

»Det her er fakta, og de fakta bliver fuldstændig kørt over af alternative beregninger, der flyver rundt. Det, mener jeg simpelthen ikke, er rimeligt for koncernen og de medarbejdere, som arbejder hårdt for at styrke den her virksomhed,« siger Henrik Poulsen.

Han afviser at kommentere, hvorvidt PensionDanmark ville betale mere for DONG-aktierne, som flere medier inklusive Berlingske har erfaret. Samlet er aftalen med Goldman Sachs, ATP og PFA den bedste løsning for DONG Energy. Det er koncernchefen ikke i tvivl om.

»Her er tale om den samlet set bedste aftale. Den indeholder både en vurdering af en række forskellige parametre - pris, egenkapitalrisiko og ekstra krav om beskyttelse på forskellig vis. Når man tager den helhedsbetragtning, er der ingen tvivl om, at det her er den bedste aftale,« siger Henrik Poulsen.

aaa


I aftalen med staten er de nye investorer sikret en fordelagtig salgsoption, der minimerer risikoen ved investeringen, ligesom Goldman Sachs får en ekstraordinær vetoret ved store bestyrelsesbeslutninger, bl.a. udskiftning af ledelsen og ny strategi.

Det er også sprængstof i den aktuelle politiske diskussion om, hvorvidt staten helt skal droppe aftalen.

Valget af kapital fra Goldman Sachs har skabt så meget politisk røre, at aktstykket om kapitaltilførslen endnu ikke er blevet behandlet. Planen er, at det skal behandles i Finansudvalget 30. januar, men først venter et samråd og andenbehandlingen af Enhedslistens forslag om at droppe aftalen med Goldman Sachs.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere