Del : SMS
Berlingske Business

DI overdrev pris for klimaredning

18BUSskyer.jpg
Foto: GERARD JULIEN

Med en skræmmekampagne og gamle tal op til afgørende EU-afstemning vandt DI første halveg i opgøret om CO2-kvoternes fremtid. Onsdag forsøger EU-Parlamentet at redde stumperne.

Artiklen fortsætter under annoncen

BRUXELLES/KØBENHAVN. EUs klimapolitik fik et skud for boven, Danmarks grønne virksomheder græd og selv energigiganter som Shell rystede på hovedet, da DI og den europæiske paraplyorganisation Business Europe i april vandt en sort sejr i klimakampen.

Med massiv lobbyisme lykkedes det DI og Business Europe at få et smalt flertal i EU-Parlamentet til at afvise den danske klimakommissær Connie Hedegaards (K) forsøg på at redde det nødlidende marked for handel med CO2-kvoter. Det skulle ske ved at trække 900 millioner kvoter ud af markedet, så prisen kunne stige.

Ifølge DI ville konsekvensen være tab af danske arbejdspladser på grund af mer-udgifter på 300 mio. kr. for virksomhederne. Berlingske har gennemregnet argumentet, og det viser sig, at tallet var misvisende på afstemningstidspunktet, og det udløser kraftig kritik fra EU-parlamentarikere.

»DI går stik imod synspunktet i en lang række af deres egne medlemsvirksomheder. Tag Siemens, Vestas, Grundfos, Danfoss og andre skattede medlemmer af Dansk Industri. Det er dem, man normalt bruger som eksempler på fremtiden. Derfor har jeg været meget forundret over holdningen og de synspunkter, som DI har fremlagt, og jeg må sige, at det har været direkte skadeligt for backloading, for det var med til at påvirke tvivlerne,« siger MEPeren Bendt Bendtsen (K).

En højere kvotepris kunne gøre det attraktivt at investere i grønne løsninger, og derfor faldt DIs skræmmekampagne da også de grønne medlemsvirksomheder for brystet. Men kampagnen var til fordel for enkelte store energiforbrugere.

Hedegaards redningsplan: Backloading

Kollapset i CO2-priserne har gjort det så godt som gratis at fyre med kul og har skabt usikkerhed om afgørende energiinvesteringer. Derfor har Connie Hedegaard lanceret redningsplanen, der kaldes backloading.

Men op til afstemningen oplyste DIs topchef, Karsten Dybvad, at danske virksomheder ville få regningen for CO2-redningen og advarede om tab af danske arbejdspladser. Samme tone blev slået an af Business Europe over for EU-Parlamentet.

»Vi er imod at forvride det marked og gøre det dyrere for europæiske og danske virksomheder,« lød det fra Karsten Dybvad i Børsen op til afstemningen, hvor han understregede, at omkostningen ville blive 300 mio. kr. for danske virksomheder. Ifølge Karsten Dybvad ville den samlede regning til europæisk erhvervsliv blive 35 mia.kr.

Berlingske Research har gået påstanden efter i sømmene. Det viser sig, at kampagnen var baseret på en korrekt og forsigtig model oprindeligt udarbejdet af EU-Kommissionen i november, hvor DI med vurderingen på 300 mio. kr. lagde sig i midten af EUs konsekvensberegninger, der lød på mellem 62 mio. kr. og 553 mio. kr.

Et trecifret millionbudskab

I november var gennemsnitskursen på CO2 7,78 euro eller 58 kr. DI fastholdt argumentet om, at redningsaktionen ville koste dansk erhvervsliv 300 mio. kr. helt frem til afstemningen i april, selv om kursen havde været jævnt faldende siden november, hvor den var 61 procent højere end de sidste to uger op til afstemningen i april, hvor gennemsnitskursen var 4,82 euro eller 36 kr.

De kraftige fald i CO2-kursen kombineret med analytikernes dalende forventninger til fremtidige priser, sendte også konsekvensen af backloading ned. Ifølge beregningsmodellen ville det have givet en konsekvens på 119 mio. kr. for danske virksomheder og ikke 300 mio. kr. Dermed blev prisen for Hedegaards redningsplan skudt langt over, hvad niveauet reelt ville have været op til afstemningen.

»Dansk Industri har brug for at kunne præsentere et fast millionbeløb for at komme igennem med sit budskab, men grundlaget for at lave et så præcist tal er noget tvivlsomt,« siger Per Andersen, forsker i miljøøkonomi ved Syddansk Universitet, der har gennemgået Berlingskes beregninger.

»Det er helt uden hæmninger«

Per Andersen betegner i øvrigt mer-omkostningerne ved redningsaktionen som overskuelige set i forhold til at kvotekursen i april var en sjettedel af det oprindeligt forventede niveau, da kvotesystemet i sin tid blev lanceret.

»300 mio. kroner er ikke noget kæmpe beløb, og hvis tallet kun er 100 mio. kroner, er det jo endnu mindre. Enkelte energitunge virksomheder kan blive påvirket. Men for industrien som helhed tvivler jeg på, at det ville få den store effekt,« siger Per Andersen, der bakkes op af Peter Pagh, professor i miljøret og dr. jur. ved Københavns Universitet:

»Det er et problem at komme frem med meget faste tal. Det er noget pjat, og jeg mener simpelthen, at man bliver vildledt. Vil erhvervslivets samlede konkurrenceevne være væsentligt bedre, med den situation vi har fået nu? Det er jeg ikke så sikker på,« siger han.

Ved den dramatiske afstemning i april var der en stemmeforskel på blot 19 mellem tilhængere og modstandere i det 754 mand store parlament. Connie Hedegaards redningsplan fik dog en sidste chance og skal til endelig afstemning i begyndelsen af juli. Onsdag skal parlamentets miljøudvalg stemme om sagen, og overlever planen ikke her, er den så godt som færdig.

De forældede konsekvensberegninger op til sidste afstemning skaber vrede i EU-Parlamentet.

»Det er helt uden hæmninger. Jeg forstår slet ikke, at DIs grønne medlemsvirksomheder finder sig i, at deres brancheorganisation ødelægger deres markeder med forkerte oplysninger. Op til afstemningen blev især sydeuropæiske parlamentarikere bombarderet med argumenter fra industrien om, at backloading ville udløse massive tab af arbejdspladser. De turde ikke andet end at stemme nej,« siger MEP Britta Thomsen (S).

DI: Vi har aldrig skjult grundlaget

Bendt Bendtsen mener, at DI har tegnet et alt for hårdt skræmmebillede.

»Jeg er fuldstændig uenig i det. Dansk Industri har brugt tal til grund for deres beregninger, som ikke holder vand. Det er meget uheldigt,« siger Bendt Bendtsen (K), der betegner modstanderne af backloading som »kulfolk«.

»Jeg er dybt uforstående overfor, at man har haft den holdning i DI. Normalt er jeg enige med dem. Normalt arbejder de fornuftigt, ambitiøst og troværdigt. I denne sag må jeg sige, at jeg er dybt uenig. Der er så meget, jeg ikke forstår i det synspunkt, DI har anlagt,« siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad. Troels Ranis, chef for energi- og klimapolitik i DI understreger, at DI ikke er imod kvotesystemet, som DI betegner som »en hjørnesten i EUs klima- og energipolitik«, men at DI er imod backloading. Han siger også, at det er principperne mere end beløbets præcise størrelse, der er vigtigt, men understreger, at DI står ved deres beregninger:

»Vi har aldrig lagt skjul på, hvornår vi har lavet analysen og hvilket grundlag, vi har lavet analysen på,« siger han.

»Vi bør sikre, at vi har det instrument i en ny sammenhængende energi- og klimapolitik i EU efter 2020. Det allervigtigste for DI har været at pege på, at kortsigtede indgreb i de regulatoriske rammer giver usikkerhed for virksomhederne. Det er vi stadig bekymrede for. Det er vores kernebudskab. Med backloading vil der følge øgede omkostninger. Det er det, vi har peget på, hverken mere eller mindre. Vi hører ikke nogen sige det modsatte,« siger Troels Ranis.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere