Del : SMS
Berlingske Business

DI forsvarer Karsten Dybvads klimatrussel

DIDybvad_kvote_business
Dansk Industri med Karsten Dybvad i spidsen støtter CO2-kvoterne, men er modstandere af måden, EU vil holde priserne oppe. Foto:

DI angribes for misvisende lobbyisme i klimaopgør af EU-parlamentarikere. DI-chef melder hus forbi: Kampagne har været »sober«.

Artiklen fortsætter under annoncen

BRUXELLES: Så længe der er fuld åbenhed om regnemetoderne, er selve tallet ikke så afgørende. Sådan fremlægger DI synet på, at Danmarks mægtigste erhvervsorganisation har markeret sig markant i opgøret om de europæiske CO2-kvoter med tal, der op til en afgørende afstemning i EU-parlamentet var så forældede, at de var misvisende, da de blev brugt af DIs øverste chef Karsten Dybvad.

På grund af den økonomiske krise og for mange CO2-kvoter er det blevet så godt som gratis at forurene med CO2. Men parlamentet nedstemte Connie Hedegaards forslag, der skulle redde EUs kuldsejlede markedsplads for CO2-kvoter ved at trække 900 mio. kvoter ud af markedet.

Selv om det holdt hårdt, lykkedes det DI og den europæiske hovedorganisation Business Europe at komme igennem med synspunktet om, at redningsplanen ville belaste virksomhederne uden at gavne klimaet. Men det skete med argumenter, der forarger parlamentarikerne, fordi de var sat alt for højt af DI op til afstemningen.

Det er ikke lykkedes Berlingske Business at få en kommentar fra Karsten Dybvad, hvor han forklarer, hvorfor han brugte et argument om øgede omkostninger på 300 mio. kr. for dansk erhvervsliv, når de på afstemningstidspunktet næsten var tre gange mindre. I stedet lod DI i går Troels Ranis, der er klima- og energichef, forsvare talgymnastikken.

Ingen stiller spørgsmålstegn ved den model, I har brugt. Men I ville være kommet frem til et andet tal, hvis I havde brugt markedsprisen op til afstemningen. Hvorfor holdt DI fast i at det ville koste 300 mio. kr. frem for at justere for faldende kvotepriser og faldende forventninger til markedsudviklingen blandt analytikerne op til afstemningen?

»Jeg vil bare understrege, at EU’s kvotesystem er og bør være en hjørnesten i EU’s klima og energipolitik. Det er et omkostningseffektivt instrument til CO2-reduktioner, og vi bør sikre, at vi har det instrument i et design på en ny sammenhængende energi- og klimapolitik i EU efter 2020. Det allervigtigste for DI har været at pege på, at kortsigtede indgreb i de regulatoriske rammer giver usikkerhed for virksomhederne. Den bekymring har vi keret os om og peget på. Det er det, vi stadig er bekymrede for. Regulatorisk usikkerhed skaber handlingslammelse hos virksomhederne i forhold til investeringer og i forhold til incitamenterne til omstilling. Det er vores kernebudskab. Med det her forslag vil også følge øgede omkostninger. Vi hører ikke nogen sige det modsatte. Det er det, vi har peget på, hverken mere eller mindre.«

Under overskriften »Dyre CO2 kvoter koster danske job« var Karsten Dybvad ellers i Børsen med et læserbrev lige inden afstemningen i april i EU-Parlamentet. Ifølge Dybvad, der havde allieret sig med Claus Jensen fra CO-industri, ville forslaget koste 300 mio. kr:

»Forslaget vil øge danske virksomheders faktiske udgifter til elektricitet med over 300 mio. kr. årligt. Den samlede regning til europæisk erhvervsliv bliver på over 35 mia. kr. årligt – midt i en svær økonomisk krise og i en tid, hvor vi har 26 millioner arbejdsløse europæere.«

De 300 mio. kr. var niveauet i november, hvor kvoteprisen var 61 procent højere end ved afstemningen i april. Samtidig var analytikernes forventninger, som også indgår i beregningerne, også faldet markant. Alt i alt var konsekvenserne næsten tre gange lavere ved afstemningstidspunktet, viser beregninger foretaget af Berlingske.

Men med Karsten Dybvad i front lød advarslen fra Jer, at virksomhederne ville stå over for en ekstraregning på 300 millioner, en omkostning der ville koste arbejdspladser. Det var den kampagne, I kørte...

»Vi har peget på, at det kortsigtede forslag, der lå på bordet, ikke gav ydeligere klimareduktioner, ikke forventedes at skabe incitament til investeringer i nye grønne teknologier men i stedet ville fordyre det for virksomhederne. Det er det, vi har peget på. Samtidig har vi peget på, at det ville give usikkerhed om de regulatoriske rammer. Det har været det væsentligste for os. Så har vi gennemført en beregning på den impact asssesment rapport, der kom fra EU-Kommissionen i efteråret. Og vi lagde åbent kriterierne frem på daværende grundlag. Det er den beregning, der efterfølgende har været en del af debatten. Det har stået enhver frit for at analysere beregningen.

Det er så det, Berlingske har gjort, og nu har du mig i røret: Hvorfor brugte I ikke modellen retvisende op til afstemningen?

»Jamen, jeg kan ikke uddybe nærmere. Vi har lavet en beregning på det tidspunkt, hvor EU-Kommissionen kom med deres impact assesment rapport, og den analyse har vi lagt åbent frem. Vi har aldrig lagt skjul på, hvornår vi har lavet analysen og hvilket grundlag, vi har lavet analysen på. Sådan er det.«

Men er det ikke ret ubrugeligt - I fremlægger et tal i april op til en vigtig afstemning, men tallet er baseret på en kvotekurs, der er ældgammelt?

»Det vigtige i mit budskab er at EUs kvotesystem skal være hjørnesten i klima- og energipolitiken. Det er det, som kan sikre omkostningseffektive reduktioner og skabe nye grønne investeringer fremadrettet.«

Så principperne er vigtigere end tallene?

»Ja. Det, vi har sagt og peget på, er, at backloading i vores øjne hverken giver klimareduktioner eller incitament for nye grønne investeringer. Jeg tror ikke, at jeg kan komme det nærmere.«

Men der er jo faktisk ret stor utilfredshed med, at I har brugt tallet 300 mio. kroner. Parlamentarikerne er i det røde felt og synes, at det er under lavmålet. Bendt Bendtsen (K) siger, at han er dybt uforstående og betegner det som en overdrivelse. Ærgrer I jer ikke lidt i bakspejlet over, at I undlod at justere for kursudviklingen op til afstemningen?

»Det har været en sober og saglig analyse, og vi har lagt kriterierne for analysen åbent frem. Jeg tror ikke, at der er bredere uenighed om, at backloading på kort sigt vil forhøje omkostningerne for dansk og europæisk erhvervsliv, og det har vi været bekymrede for.«

»Men det er vigtigt for os at understrege, at kvotesystemet er afgørende at fastholde for DI. Det er et omkostningseffektivt reduktionsinstrument. Og sat i den rigtige energipolitiske ramme efter 2020 kan det også sikre nye investeringer i grøn teknologi. Men backloading giver anledning til usikkerhed om de regulatoriske rammer. Det har vi været bekymrede over, og det er vi stadig bekymrede over. Vi ønsker langsigtede og klare rammer for virksomhederne. Det har været vores budskab hele vejen igennem.«

Du må undskylde, men jeg har stadig ikke fået et argument for, hvorfor I ikke opdaterede beregningerne op til afstemningen ved at putte dagskursen ind. Så kunne jeres øverste direktør Karsten Dybvad gå i blandt andet Børsen med et rigtigt tal frem for et forældet tal.

»Jeg har svaret.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere