1 - For at et projekt er et storskalaprojekt og dermed omfattet af loven, skal projektets anlægsomkostninger overstige fem milliarder kroner.

2 - Efter forslaget skal bygge- og anlægsarbejder udføres af et privat projektselskab, der skal organiseres som et aktieselskab med hjemsted i Grønland.

3 - Der kan ansættes udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen efter udenlandsk overenskomst. Dermed skal loven forhindre, at selskaber fravælger Grønland på grund af lønniveauer og overenskomstforhold.

4 - Udenlandsk arbejdskrafts mindsteløn skal svare til den grønlandske mindsteløn (pt. 80 kroner).

5 - Lønnen kan dog være helt ned til halvdelen af en vanlig grønlandsk løn for en ufaglært, fordi arbejdsgiver kan fratrække kost og logi, beklædningsudgifter, frirejse, forsikring mv.
6 - Vilkår for udenlandske ansatte må ifølge loven ikke
stride mod Grønlands internationale forpligtelser og de retsregler, der gælder i Grønland.
7 - Spørgsmålet om ansættelse af udenlandske arbejdskraft har undervejs stor debat. SIK, som er Grønlands lønmodtagerorganisation, taler om "løndumping", mens Grønlands Arbejdsgiverforening frygter konkurrenceforvridning.

8 - Den endelige lov indeholder dog visse forbedringer for den udefrakommende arbejdskraft. Det handler om, at der er grænser for, hvad der kan trækkes fra i lønnen og at lønnen skal offentliggøres.

9 - Der skal udarbejdes en række rapporter, og på den baggrund skal selskabet lave en trepartsaftale mellem selvstyret, kommunen og projektselskabet. Det handler blandt andet om mål for anvendelse af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder.
10 - Hvis den udenlandske arbejdskraft skal have lov til at komme til Grønland, kræver det tilladelse fra Danmark.

11 - Storskalalovens regulering af udenlandsk arbejdskraft afviger nemlig fra de vilkår, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af i dag.

12 - Justitsministeriet tager kontakt til de grønlandske myndigheder med henblik på at indlede den proces, der skal foregå i Grønland forud for fremsættelse af et dansk lovforslag.

Selvstyreloven er vedtaget i strid med Grundloven. Loven må erklæres ugyldig og administration af råstofferne må tilbage under administration af den danske stat.
Det er tragisk og på samme tid stærkt befriende, at vores tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, jf. artikel i Berlingske d. 28. januar, endelig er kommet til erkendelse af, at Kina spiller et fordækt storpolitisk spil omkring magten i Arktis. Specielt i lyset af, at VK-regeringen i juni 2009 vedtog selvstyreloven for Grønland og dermed, på mest uforsvarlige vis, efterlod Grønland og hele den nordatlantiske og arktiske region i et økonomisk og sikkerhedspolitisk tomrum med risiko for eskalering af magtstridighederne mellem de storpolitiske aktører og Det danske Rige.
Ingen stillede på det tidspunkt spørgsmålstegn til Danmarks rettigheder til området eller til råstofferne, der bygger på Danmarks overhøjhed i området helt tilbage fra middelalderen.
Grønland er en integreret del af Det danske Rige og er omfattet af Grundloven.
Selvstyreloven bryder med dette og vedtagelsen i Folketinget i juni 2009 opfylder ikke Grundlovens regler for suverænitetsafgivelse. Loven er derfor ugyldig, da den mangler afprøvning ved en folkeafstemning og bør derfor ophæves. En stadfæstelse af loven ved fornyet afstemning i Folketinget uden en forudgående folkeafstemning vil være et groft misbrug af demokratiet og en provokation af det danske folk.
Hu Jintaos besøg i Danmark i efteråret 2012 havde en skjult dagsorden, for det er gået op for Kina, at Danmark har givet afkald på nationale rettigheder i Nordatlanten, herunder råstofforekomster med samlet værdi på over 200.000 mia. kr. svarende til 200 års skattebetaling. Som Hillary Clinton udtrykte det da hun besøgte København kort tid efter Hu Jintaos besøg "You are so generous". USA er stadig usikre på Danmarks position, for det kan da ikke være rigtigt, at vi forærer for op mod 40.000.000 kr. råstoffer væk pr. dansker, bare sådan lige, uden nogen har bedt os om det og uden nogen har anfægtet Danmark og danskernes rettigheder til området. Kina vil givet ikke stå tilbage for USA og har startet et goldrush mod råstoffer og et sikkerhedspolitisk vakuum. Kina skulle bare lige afklare Danmarks position, så man er rustet til at afvæbne eventuelle indsigelser baseret på international ret. Allerede nu investeres milliarder af kr. i udvinding af jernmalm ved Nuuk med op mod 2000 kinesiske gæstearbejdere, meget vil hurtigt følge efter. Guld, sølv, diamanter, kul, olie, wolfram, molybdæn, uran, thorium, sjældne jordarter og uendelig meget mere. Der er derfor al mulig grund til, at Danmark blokere for den grønlandske særlov omkring de kinesiske ”gæstearbejdere”, der kommer til behandling i Folketinget inden så længe. Får Kina først fodfæste med 2000 ”gæstearbejdere” i en tyndt befolket region, kan Grønland inden for få år udvikle sig til et nyt Tibet. Hvem forestiller sig, at disse ”gæstearbejdere” nogensinde vil forlade området igen og hvordan vil Kina agere, når man forsøger at fjerne dem med magt. Skal de have demokratisk indflydelse når de 2.000 er blevet til 10.000 og integrerer sig med den lokale befolkning?
Fokus må derfor være, at få ryddet op efter miseren omkring Selvstyreloven for Grønland. Den må til folkeafstemning i hele Danmark og Grønland må i mellemtiden under et midlertidigt forretnings styre indtil det er afgjort om området skal have selvstyre eller fortsætte som en region. Det må bemærkes, at gradbøjning af Grundloven kan føre til en rigsretssag.

Det er på tide at slatne politikere træder i karakter overfor Grønland! Vi skal selvfølgelig ikke agere betalingsmaskine med et bloktilskud på næsten 3 milliarder årligt plus det løse som fx opsamlingssted for grønlændere der strander i Danmark fordi de ikke kan klare sig i Grønland, eller bruge Søværnets inspektionsskibe og fly til at hævde suveræniteten omkring Grønland. Når det så kommer til noget der kunne komme både Danmark og Grønland til gavn, ja så trækker de forskruede grønlandske politikere kolonialismekortet! Det er under lavmålet. De danske politikere burde, når dette fyres, af spørge de pågældende om hvem der udrydde tuberkulosen på Grønland! Rigtigt! Det gjorde danskerne! Det vil altså sige, at de højtråben, til tider tørstige, grønlandske politikere ikke ville have været der i dag hvis ikke vi fra Danmark havde været der! De resurser der findes på Grønland kan de 45.000 grønlændere, herfra og til evigheden, aldrig nogensinde forbruge. Når vi tænker på hvor mange år vi har betalt bloktilskud til Grønland, og fortsat gør det, et det selvfølgelig rimeligt, at vi er med når der sker noget med udvinding af råstoffer på Grønland. Både Grønland og Danmark vil have gavn af dette. Og så må jeg ærligt talt sige, at det klinger helt forkert i mine ører at kineserne rykker ind på Grønland..

Mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab ejes af to skuffeselskaber i skattelyet Jersey.

Det handler om at hente værdierne op af jorden og føre dem langt udenom den danske og grønlandske stat. Fuldstændig som vi kender det fra Afrika. Tilbage står danskerne og grønlænderne med en lang næse og en kæmpe regning for oprydningen i den grønlandske natur.

Stop disse politikere i at give disse skruppelløse selskaber og spekulanter muligheden for at ødelægge og misbruge den grønlandske natur. I stedet skal den danske stat ind og være hovedaktør i minedriften, så vi sikrer at værdierne forbliver på dansk/grønlandsk jord og at driften sker i respekt for den grønlandske befolkning, de grønlandske værdier og natur.