Del : SMS
Berlingske Business

Dansk gasrevolution kan skabe tusindvis af nye job

Skifergas_Nordjylland_Business
Her er Frederikshavn Kommune skal en af boringerne efter skifergas efter planerne finde sted. Foto:

Udvinding af skifergas, som har ført til et energieventyr i USA, kan også skabe tusindvis af nye arbejdspladser hos underleverandører og servicevirksomheder i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Hvis der virkelig er de ressourcer af skifergas i Danmarks undergrund, geologerne taler om, og der skal bores flere tusinde brønde, vil der kunne skabes flere tusinde - i bedste fald mange tusinde - nye arbejdspladser hos operatører, underleverandører og servicevirksomheder.«

Det vurderer adm. direktør Martin Næsby, direktør for Olie Gas Danmark, der er brancheorganisation for olie- og gassektoren i Danmark.

Står også Danmark foran en gasrevolution? Eksperter fra det førende geologiske institut, nemlig USAs nationale geologiske undersøgelser, U.S. Geolocical Survey (USGS), anslår, at store områder i Danmarks undergrund gemmer på lige så meget skifergas, som der i perioden 1972-2011 blev produceret af naturgas i den danske del af Nordsøen.

04INDMark2.jpg

Vurderingen fra amerikanske USGS lyder, at der kan ligge op mod 190 milliarder kubikmeter skifergas på land og til havs dybt nede i undergrunden. Det er dobbelt så meget som de mængder naturgas, som Energistyrelsen regner med, at der nu er tilbage i den danske del af Nordsøen.

I Europa er skifergas foreløbig på begynderstadiet. Verdens femtestørste olieselskab, franske Total, der regner med snart at gå i gang som operatør med boringer i Polen, jagter også skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Og ifølge USGS er Danmarks potentiale for skifergas ganske betydeligt, nemlig mellem tre og fire gange stå stort som potentialet i Polen.

Total håber sammen med den danske, statslige Nordsøfonden næste år at få alle tilladelser til at lave en prøveboring i Nordjylland, en såkaldt efterforskningsboring, så arbejdet kan starte i slutningen af 2014.

daryl oil

Den nye fossile energiform, som U.S. Geological Survey mener ligger i store mængder i skiferlag i en dybde af tre til fire kilometer under jorden har ført til et kraftigt fald i gaspriserne i USA og har også skabt masser af arbejdspladser i den amerikanske energibranche.

Ud over boreanlæg, skal der i anlægsfasen i Danmark også bygges rør- og gasbehandlingssystemer, hvor der bliver stort behov for arbejdskraft.

»Hvis man finder skifergas i størrelsesordenen 190 milliarder kubikmeter i Danmarks undergrund, bliver det en meget stor industri,« siger Henrik Nicolaisen, Totals projektkoordinator i Danmark..

Selskabet vil investere 300 mio. kr. i den første boring. Inden egentlig gasproduktion kan skydes i gang, kræver det en investering på 1,5 milliard kroner.

»Det ligger lige til højrebenet for danske leverandører at få opgaver hos Total,« mener direktør Martin Næsby fra Olie og Gas Danmark.

Skifergas

Hvis produktionen af skifergas kommer i gang i Nordjylland, vil Total beskæftige mindst 200 ansatte. Det vil anslået give mellem 1.400 til 1.600 arbejdspladser hos underleverandører og servicevirksomheder, der betjener selskabet, siger Henrik Nicolajsen fra Total.

I dag beskæftiger den danske olie- og gassektor mere end 15.000 mennesker.

Den nye energiressource vil i Europa kunne skabe mellem 400.000 og 800.000 nye job frem mod 2035. Og frem mod 2050 er potentialet mellem 600.000 og 1,1 mio. nye job. Det vurderer de uafhængige konsulentfirmaer Poyry Management Consulting og Cambridge Economics.

Storbritannien og Polen ønsker at starte omfattende efterforskning efter skifergas, mens Frankrig, Bulgarien, Tyskland og Spanien er bekymret over de miljømæssige ricisi ved boringer efter skiftergas.

Den danske regering har ifølge Bruno Courme, Totals chef for aktiviteter inden for skifergas i Europa, en »fornuftig« tilgang til skifergas, fordi man ikke på forhånd afviser energiformen, selv om man er klar over de miljømæssige udfordringer.

Efter at undersøgelsen for det danske skiftergaspotentiale blev fremlagt i sidste uge af USGS på GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, udtalte klima-og energiminister Martin Lidegaard (R) sig sådan:

»Hvis gassen er der, og det er miljømæssigt forsvarligt, og vi kan sikre en god udnyttelse, har vi ikke råd til at lade være,« sagde ministeren til Berlingske.

GERMANY GOVERNMENT

I oktober vedtog EU-parlamentet med et knebent flertal med 332 stemmer for og 311 mod, at det fremover skal være obligatorisk at vurdere miljøkonsekvenserne forud for boringer efter skifergas.

Udvinding af skifergas betyder, at man borer gennem lag med grundvand og derefter pumper store mængder vand med kemikalier ned for at sprække skiferlagene for at få adgang til skifergas.

Skal forslaget fra EU-parlamentet blive til lov, skal det godkendes i EUs Ministerrådet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere