Del : SMS
Berlingske Business

Dansk cleantech-center i Singapore slår dørene op

pix-kirsten
Singapore er allerede et asiatisk centrum for grøn vandteknologi, og da den økonomiske vækst i Kina og andre asiatiske lande udgør et eksportpotentiale, giver det for miljøminister Kirsten Brosbøl (S) god mening for danske virksomheder at kippe med flaget på den asiatiske østat. ARKIVFOTO Foto:

Singapore er kendt som et centrum, når det kommer til vandteknologi i Asien. Nu skal et dansk center på østaten sørge for, at Danmark får en endnu større fod inden for i regionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag åbner et dansk showroom i Singapore, der skal vise, hvad danske virksomheder kan byde på, når det kommer til vandteknologi.

Singapore er allerede et asiatisk centrum for grøn vandteknologi, og da den økonomiske vækst i Kina og andre asiatiske lande udgør et eksportpotentiale, giver det for miljøminister Kirsten Brosbøl (S) god mening for danske virksomheder at kippe med flaget på den asiatiske østat.

Hun klipper mandag den officielle åbningssnor over i forbindelse med et besøg i Singapore. Og hun gør det i en pressemeddelelse klart, at det giver mening for danske virksomheder at være til stede i den del af Asien.

»Der er en kæmpe efterspørgsel efter teknologi, der kan rense spildevand, forhindre oversvømmelser og forudsige havstigninger i Asien. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder i endnu højere grad er til stede i nærområdet,« siger hun i meddelelsen og tilføjer:

»Mange lande kigger allerede mod Singapore, da de, som Danmark, er gode til vandteknologi, og derfor giver det rigtig god mening at etablere Danish Water Technology House i Singapore.«

Danmark er blandt de lande, som er stærkest, når det kommer til vandteknologi. Eksporten på området udgjorde i 2012 15 milliarder kroner. Asien udgør samtidig et interessant marked. Det er det selvejende nationale center for vandmiljø, Ferskvandscentret, der har etableret centret i Singapore, og det peger på, at der er over en halv milliard mennesker i den del af Asien, der ikke har adgang til rent drikkevand, og at 90 procent af al spildevand i området ikke bliver renset.

Det udgør i sig selv et kæmpepotentiale. Specielt set i lyset af den store økonomiske vækst, som en række asiatiske lande med Kina i spidsen oplever i disse år.

Nu åbner Danish Water Technology House i Singapore så, og det skal hjælpe danske virksomheder med at komme ind på markedet. Miljøminister Kirsten Brobøl peger i den forbindelse på, at det er værd at se på, om Danmark kan lære noget af, hvordan Singapore tackler udfordringerne på vandområdet.

»Selv om vi er førende på vandteknologi, kan Danmark godt lære noget af Singapore. Her bor en befolkning på størrelse med Danmarks på et areal på størrelse med Bornholms, så de har erfaringer med at få det optimale ud af ressourcerne på minimal plads. Samtidig har de ligesom Danmark gode erfaringer med at regulering kan føre til ny teknologi og vækst,« siger Kirsten Brosbøl i meddelelsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere