Del : SMS
Berlingske Business

Danmark overså europæisk solformørkelse

pix-solcelle

Endeløse rækker af solceller opført på få uger vidner om et tysk solcellemarked, hvor statsstøtten var ude af kontrol. Hvis klima- og energi-minister Martin Lidegaard (R) havde set solen stå op i det østlige Tyskland, kunne han have sparet både sig selv og samfundet for store problemer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Nye piloter i Neuhardenberg tror, landingsbanen er omgivet af vand. Og det med god grund. I endeløse rækker bølger de mere end 600.000 solpaneler sig som et mørkeblåt hav.

»Den stribe græs er det eneste man kan se af landingsbanen herfra. Resten er et hav af solpaneler. Fantastisk,« udbryder Steffen Lübbe, assistent for den adm. direktør i Neuhardenberg, da vi står på en hangar over solcelleparken.

Fra taget af hangaren ser vi ned på Europas største solcellepark. Den ligger i en landsby øst for Berlin, og området har en fortid som militærlufthavn under DDR. I dag er den primære indtægtskilde solceller. Men det mørkeblå hav dækker ikke landingsbanen, som stadig er stor nok til at modtage en Boeing 737.

De 240 hektarer fyldt med solceller – svarende til cirka 480 fodboldbaner – er det hidtil største vidnesbyrd om de seneste års eksplosive interesse for solceller hos vores naboer mod syd. Neuhardenberg er også centrum i en af de største politiske diskussioner i Tyskland, fordi solcelleboomet truer med at afspore landets udfasning af atomkraft og overgang til grøn energi.

Det særlige ved det tyske solcelleeventyr er, at det både flammede og falmede, endnu før nogen dansk politiker var begyndt at tage solenergi alvorligt. Havde den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og hans embedsmænd lyttet til den ophedede tyske debat og ringet til deres kollegaer syd for grænsen, så kunne en utilsigtet dansk udbygning af solceller for over tre milliarder kroner med stor sandsynlighed være undgået. Selvom støtteordningerne er forskellige, og solenergi er langt mindre i Danmark end i Tyskland, så er de grundlæggende problemer de samme. Solceller er i uventet antal dukket op i landskabet, og årsagen er enkel: kombinationen af billige solceller og høj statsstøtte.

Europas største solcellepark har udsigt til at sidde på titlen et godt stykke tid. I september sidste år begrænsede den tyske regering nemlig statsstøtten til de største solcelleparker, så mens Tyskland fortsætter soludbygningen, sker det med mange mindre anlæg.

For halvandet år siden gik det for alvor op for tyskerne, hvad konsekvenserne af høj statsstøtte og en blomstrende solcelleindustri koster forbrugerne. Med overskriften »Solar Subsidy Sinkhole: Re-Evaluating Germany’s Blind Faith in the Sun« satte det anerkendte magasin Der Spiegel i sin engelske udgave onsdag den 18. januar 2012 ord på en voksende bekymring i Tyskland. Allerede på det tidspunkt havde Tyskland bevilliget statsstøtte på over 100 mia. euro – 750 mia. kroner - til solenergi over de næste 20 år.

I dag er beløbet endnu højere.
Problemet er, at den enorme udbygning af solceller, som koster skatteborgerne milliarder af euro, ikke vil give en omkostningseffektiv grøn omstilling. Statsstøtten har i alt for lang tid været alt for høj, lyder kritikken fra politikere internt i den tyske regering, for i løbet af få år er prisen på kinesiske solpaneler faldet dramatisk. Sidste år modtog tysk solenergi op mod 50 procent af al støtte til vedvarende energi i landet, men bidrog kun med få procent af det samlede energiforbrug.

»Solcelleanlæg er stadig en risikofri forretning på el-forbrugernes bekostning. Prisen på solceller er faldet meget hurtigere, end vi har været i stand til at reducere subsidierne indtil videre. Det er en kæmpe fejltagelse,« sagde den tyske CDU-politiker Michael Fuchs i et interview med Der Spiegel tilbage i januar 2012.

I de følgende måneder debatterede tyske politikere heftigt, hvordan et nyt støttesystem kunne råde bod på de svimlende udgifter til solenergi, og landets økonomiminister Philipp Rösler (FDP) var sågar klar til helt at droppe det daværende støttesystem.

Siden ofrede den tyske forbundskansler Angela Merkel sin energiminister Norbert Röttgen for at få frisk energi til den grønne omstilling, men solcelleeventyret fortsætter. De kommende år forventer Tyskland en årlig udbygning af solenergi på mellem 2,5 og 3,5 GW. Altså 2.500 til 3.500 MW. Det er årligt fire gange så meget solenergi, som alt det Danmark har budgetteret med i 2020.

For at forstå beslutningen, skal man vide tre ting:

For det første er Tyskland i gang med at udfase al atomkraft inden 2022. Det lægger et ekstremt pres på den grønne omstilling.

For det andet frygtede mange politikere, ikke mindst i solcellernes højborg Brandenburg, at lavere statsstøtte vil koste mange tusind tyske arbejdspladser i solindustrien.

Og endelig har solindustrien gjort et ekstraordinært lobbyarbejde over for de rigtige mennesker.

Den 18. januar 2012 skrev Der Spiegel om en bundløst hul for subsidier til solenergi. Først to måneder senere – den 22. marts 2012 – skrev alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance under på den danske Energiaftale. I Energiaftalen vurderer partierne ikke, at sol vil spille en nævneværdig rolle i det danske energimiks frem til 2020. I sensommeren eksploderer det danske solmarked, og med solaftalen af 15. november 2012 griber Martin Lidegaard og resten af forligskredsen ind. På grund af uopmærksomhed åbner de danske politikere på det tidspunkt utilsigtet for store solanlæg på bar mark. Parallelt var tyske politikere i gang med at lukke af for store solparker, som de allerede havde mærket konsekvensen af.

Energiforsker Anders Larsen fra RUC mener, at de danske politikere burde have orienteret sig om udviklingen andre steder i Europa.

»Når man ikke har inddraget udenlandske erfaringer skyldes det sandsynligvis, at ingen i den politiske proces har ytret ønske herom. Da Danmark og Tyskland er meget sammenlignelige i dette tilfælde, er det yderst uheldigt, at man ikke orienterede sig omkring udviklingen i Tyskland.«

Ru bølgepap bugter sig i solen. Her fra toppen af en tidligere DDR-hangar ser vi ned på den sydlige side af Neuhardenberg solpark. Solcellehavet breder sig mod øst, vest og nord, og under de perfekte forhold kan parken producere 145 MW energi. Det er nok til at holde køleskabe, computere og læselamper i gang i mellem 45.000 og 50.000 husstande. Og det er lige så meget som 29.000 gennemsnitlige solcelleanlæg på taget af danske villaer.

Men endnu før solparken kom til live, var den tæt på at blive kvalt i fødslen. Ejeren af Neuhardenberg lufthavn – danskeren Peter Sølbeck – var i foråret 2012 langt i planerne med at opføre en kæmpe solcellepark her i samarbejde med et tysk solcellefirma. Men i marts gik firmaet konkurs. Og så fik Peter Sølbeck travlt. Få måneder senere – i september – var det nemlig slut med ekstraordinær høj tysk statsstøtte til solcelleparker på tidligere militæranlæg. Peter Sølbeck og co. fik kontakt til hele fire nye solcellefirmaer, og på rekordtid lykkedes det i fællesskab at opføre parken og sikre sig høj statsstøtte.

»Det var som at se 2.000 myrer, der knoklede for at få det hele på plads og godkendt i tide. Og det lykkedes,« siger direktionsassistenten Steffen Lübbe.

De 2.000 myrer, han taler om, var i virkeligheden 2.000 håndværkere. I løbet af seks uger installerede de samlet over 600.000 solpaneler. Da det gik allerhurtigst, ankom hver dag 200 lastbiler med materialer til lufthavnen uden for den lille landsby. Metalstativer, solpaneler og kabler i læssevis.

»Det gav nogle trafikale udfordringer med alt det udstyr på det her lille sted. Men vi havde jo lavet alt forarbejdet til solparken, så motivationen var stor for at få projektet i mål,« siger Steffen Lübbe.

Trafikale udfordringer var én ting. 12 bomber fra DDR-tiden på hver 250 kilo en anden. Men der skulle mere til at stoppe de 2.000 myrer og en investering på i alt 1,5 mia. kroner fra at komme i mål.

En gennemhullet solcellelov gav for få uger siden klima- og energiminister Martin Lidegaard en såkaldt »næse« af et enigt klima- og energiudvalg. I sidste ende kan det løbske solcelleeventyr ende med at koste den danske solbranche livet, fordi al statsstøtte her i landet er brændt af på få år.

»Ja, vi har begået fejl. Men det er første gang, vi har lavet en solcellelov i Danmark. Og det er det, der sker, når man gerne vil støtte nye energiformer,« argumenterer klima- og energiministeren.

Som en sky for solen kom problemerne med solceller snigende, må man forstå på ministeren. Havde minister, embedsmænd og resten af forligskredsen løftet blikket en smule, havde de dog set en reel solformørkelse over store dele af Europa endnu før den spæde begyndelse på det danske solcelleboom.

I Spanien løb solcellemarkedet løbsk før i Tyskland. Her fik solcelleeventyret en brat afslutning med den finansielle krise. Regeringen barberede støtten til grøn energi, og en række store institutionelle investorer fik brug for nye markeder at investere i. Her kom Tjekkiet ind i billedet. Støttesystemerne er ikke ens, men fællesnævneren for problemerne er igen kombinationen af billige solceller og høj statsstøtte.

Ikke kun når vi taler om solceller minder dansk energipolitik om den politik, regeringer fører over resten af Europa. Men i flere lande – som Spanien og Tjekkiet – er de højt-ravende grønne visioner blevet afløst af en mere jordnær tilgang til vedvarende energi.

Også i Tyskland har forbundskansler Angela Merkel skiftet spor på vejen mod en grøn omstilling.

»Den grønne industri skaber muligheder for eksport, udvikling, teknologi og arbejdspladser,« har Merkel sagt og gentaget i kølvandet på sin beslutning om at udfase samtlige tyske atomkraftværker i 2022.

Det var før det tyske solcellemarked eksploderede og malkede statskassen for mange hundrede milliarder kroner. Nu taler kritikere om en »solcellegæld«, som nuværende generationer efterlader til de senere på grund af garanterede afregningspriser i 20 år.

I Danmark fastholder klima- og energiminister Martin Lidegaard og resten af forligskredsen stadig, at den grønne omstilling styrker dansk eksport af grønne teknologier og er »en forsikring mod fremtidige prisstigninger på energi«. Det til trods for, at den grønne danske eksport ifølge tal fra Danmarks Statistik og Eurostat faldt 18 procent i perioden 2008 til 2012, og der er markant usikkerhed om energiprisens udvikling.

Nu er diskussionen herhjemme, om problemet er den hidtidige planøkonomiske tilgang til energipolitik. Venstre fremlagde i denne uge sit energipolitiske udspil efter 2020 med slagordet »grøn realisme«. Markedet skal bestemme i fremtidens energipolitik, mener Folketingets største parti. Forslaget møder opbakning fra et flertal i salen.

Tilbage i Neuhardenberg smiler direktionsassistent Steffen Lübbe ved tanken om, at lufthavnen er sikret leje fra solcelleinvestorerne de næste 20 år. Og investorerne er sikret en høj, statsstøttet pris for den solenergi, de sælger ind i el-nettet.

»Lufthavnen har begrænsede muligheder til kommerciel flytrafik, så vi er glade for, at denne langsigtede aftale er på plads. Og der er ingen tvivl om, at det er en god investering for dem. Tilbagebetalingstiden er kort,« siger Steffen Lübbe.

Præcis hvor hurtigt pengemaskinen begynder at spytte sedler ud, kan eller vil han ikke oplyse. Men den faste afregningspris på ca. 1,15 kroner pr. kWh sender euro-tegn i øjnene på branchekendere. Tyskland får sine solceller. Investorerne får deres penge. Og forbrugerne betaler regningen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere